Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
170 POPULÆR KEMI sæber tilsættes ogsaa Vandglas (Side 120). Toiletsæberne parfume- res med vellugtende Olier; for at de kan virke blødgørende paa Huden tilsættes Glycerin. Det fremgaar af, hvad der er fortalt i det foregaaende, at Sæber kan fabrikeres i højst forskellig Kvalitet og som Følge deraf til meget forskellig Pris. Ren Sæbe er opløselig i lidt Vand; Opløsningen bliver uklar ved Tilsætning af mere Vand, idet Sæben derved sønderdeles. Hvis man koger Olivenolie med Blyilte (Sølverglød) og Vand faar man Plaster; dette er altsaa en »Blysæbe«, o: oliesurt Bly, medens Sæbe er oliesurt (stearinsurt, palmitinsurt) Natron eller Kali. Foruden de ovenfor omtalte Syrer, der hører til samme Række og med et fælles Navn kaldes de fede Syrer, spiller mange andre Syrer, som hører til forskellige Rækker, en vigtig Rolle baade i de levende Organismer og i det daglige Liv. Af disse skal de vigligste omtales. Mælkesyre, C3H6O3, er den Syre, der dannes ved sur Gæring af Mælk; den opstaar ogsaa ved Gæring af forskellige Sukkerarter i Nærværelse af raadnende Æggehvidestoffer; i ringe Mængde findes den i Mavesaften. Den er i ren Tilstand en tyk farveløs Sirup. Mælkesyre danner flere Salte. Mælkesurt Jernforilte anvendes som Lægemiddel. Ogsaa i Kødckslrakt findes en Mælkesyre, den saakaldte Kød- mælkesyre. Planterne indeholder forskellige organiske Syrer, af hvilke flere med Kalk danner Salte, som er uopløselige i Vand. Disse Syrer kaldes derfor kalkfældende Syrer og dertil hører bl. a. Oxalsyre, Æblesyre, Vinsyre og Citronsyre. Oxalsyre, C2H2O4, er meget udbredt i Planteriget, dens Kali- eller Kalksalt findes f. Eks. i Surkløver (Oxalis) og i Skræppe. Visse Blæresten, de saakaldte »Morbærsten«. , bestaar af oxalsur Kalk. Guano indeholder oxalsur Ammoniak. Man kan fremstille Oxalsyre ved Opvarmning af Sukker eller Stivelse med Salpetersyre; fabrik- mæssigt faar man den ved Ophedning af Savspaaner med Kali- og Natronhydrat (Side 119); derved faar man oxalsurt Natron, som ved Behandling med læsket Kalk og Vand giver oxalsur Kalk; behandler man denne med fortyndet Svovlsyre, faar man svovlsur Kalk og Oxalsyre. Denne Syre danner farveløse Krystaller, der kan opløses i Vand, og som ved stærk Ophedning — navnlig med kone. Svovl- syre — spaltes i Kulsyre, Kulilte og Vand. Oxalsyre er giftig. Af dens Salte er det saakaldte Syresalt almindeligst bekendt; det bestaar af surt oxalsurt Kali med et Overskud af Oxalsyre og bruges til at fjerne Vin- og Blækpletter af Tøi. Beslægtet med Oxalsyre er Ravsyre, C4H6O4, som findes i Rav