Populær Kemi

VOKSARTER OG FEDTSTOFFER 173 Fremstillingen af røgfrit Krudt. Destillerer man eddikesurt Natron med en Blanding af Kartoffelfuselolie (Amylalkohol) og Svovlsyre faar man * Pæreæter« (eddikesurt Amyl), der lugter af Bergamotter. Den saakaldte »Æbleæter« er valerianesurt Amyl og faas ved Iltning af Kartoffelfuselolie med tvekromsurt Kali og Svovlsyre. Medens de her omtalte mindre kulstofholdige sammensatte Ætere er flydende, vil de mere kulstofholdige Alkoholer og Syrer danne faste Æterarter med hinanden. Til disse faste sammensatte Æterarter hører Voksarterne, som dog ofte indeholder andre Stoffer ind- blandede. Voksarterne forekommer baade i Plante- og i Dyreriget. De vig- tigste og mest bekendte er Spermacet eller Hvalrav, Bivoks og kine- sisk Voks. Spermacet findes i stor Mængde i Hulheder i Kaskelottens Hoved- skal. Det er en Forbindelse af Palmitinsyre (S. 169), som ogsaa findes i Fedtstofferne, med Cetylalkohol og danner en farveløs, kry- stallinsk Masse, som smelter ved 49°. Bivoks er i raa Tilstand gulbrunt og lugter ejendommeligt; det renses og bleges, idet man udsætter det i tynde Lag for Luft og Lys; derved forsvinder tillige dets Lugt, og man faar hvidt Voks, saakaldt »Jomfruvoks«. Bivoks er en Blanding af forskellige Stoffer og indeholder en Syre, Cerolinsyre, i fri Tilstand samt den ovenfor nævnte Palmitinsyre, bundet til Myricylalkohol; det smelter først ved 60—65°. I Modsætning til de to fornævnte Voksarter er kinesisk Voks en Plantevoks, som udsveder af Talgtræet, naar det stikkes af en Skjoldlus. Ogsaa denne Voksart er hvid og krystallinsk; den er en Forbindelse af den ovenfor nævnte Cerolinsyre, der forekommer i Bivoks, med en fast Alkohol, Cerylalkohol, og smelter ved 83°. Man bruger Voksarterne til Lys, Voksning af Traad og til me- dicinske Øiemed. De ligner i visse Henseender Fedtstofferne og er ligesom disse sammensatte Æterarter, men afviger fra dem derved, at de ikke er Glycerinforbindelser; et Fedtstof giver ved Forsæbning (Side 169) Glycerin, en Voksart derimod en anden Alkohol; Voks- arterne har ogsaa gennemgaaende højere Smeltepunkt end Fedt- stofferne. Fedtstofferne er som tidligere nævnt sammensatte Æterarter af Glycerin og fede Syrer (Side 170). Disse Æterarter kaldes Glyce- rider. Man kan fremslille dem kunstigt ved Ophedning af vedkom- mende fede Syrer med Glycerin i lukkede Rør, og de kan igjen ved Kogning med Sæbesyderlud (Natron) spaltes i Glycerin og fed Syre, som med Luden danner Sæbe. De naturliye Fedtstoffer er oftest Blandinger af flere saadanne Glycerider, af hvilke nogle er flydende, andre faste ved almindelig Temperatur. De tre vigtigste Glycerider er Palmitin, Stearin og Ole'in ; af disse er dc to første faste ved al- mindelig Temperatur, den sidste derimod flydende. Palmitin og