Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDTSTOFFER
175
Benfedt ved Udkogning af Ben, hvorefter Fedtet afskummes, Klovfedt
ved Udkogning af Klove.
Tran fremstilles af Søpattedyrenes Spæk; den klareste Tran ud-
flyder frivilligt; den mørkere udkoges af Spækket. Levertran vindes
af Torskelever: den er lys, naar den faas ved frivillig Afdrypning,
brun, naar den udkoges. I raffineret Tilstand er den næsten
farveløs.
Planterigets Fedtstoffer er som oftest flydende, f. Eks. Olivenolie,
Linolie, Rapsolie, Hampeolie, Ricinusolie (amerikansk Olie) o. fl.,
men bliver som oftest faste ved Afkøling, f. Eks. naar de om Vin-
teren henstaar i Kulden. Man har dog ogsaa faste PlantefcdtstofTer,
f. Eks. Kakaosmør, Muskatsmør, Palmeolie og Kokosolie.
Naar de faste Fedtstoffer er smeltede, stivner de først, naar de af-
køles til en Temperatur, der ligger ca. 10° lavere end deres Smelte-
punkt. Alle Fedtstoffer opløses let i Æter og i Benzin; kun nogle
af dem opløses let i Alkohol, deriblandt Ricinusolie. Da de alle
har lavere Vægtfylde end Vand, svømmer de ovenpaa dette, men
de opløses ikke deri.
Skønt de flydende Plantefedtstoffer ligner hinanden meget i Ud-
seende, viser de dog ofte væsentlige Forskelligheder indbyrdes.
Saaledes vil nogle af dem optage Ilt af Luften og derved tørre ind
til harpiksagtige Masser; dette gælder f. Eks. om Linolie, Valnødolie
og Hampeolie; disse kaldes derfor tørrende Olier og anvendes til
Fernis og Udrivning af Malerfarver (f. Eks. Linolicfernis). I Mod-
sætning til disse Olier kaldes de andre flydende PlantefcdtstofTer
(Olivenolie, Rapsolie o. s. v.) »ikke tørrende Olier«; de sidstnævnte
bliver harske ved Henstand i Luften. En ikke tørrende Olie kan
let kendes fra en tørrende derved, at den første ved Indvirkning
af Salpetersyrling giver det faste Fedtstof Elaidin, medens den tør-
rende Olie vedbliver at være flydende.
Planterigets Fedtstoffer indvindes, naar de er flydende, i Regelen
derved, at man knuser de olieholdige Plantedele paa Kværne eller
Stengange (Olivenolie) eller mellem Støbejernsvalser og derefter paa
Stengange (andre Olier). Olien presses derefter ud af den knuste
Masse. Ved svag og langsom Presning ved almindelig Temperatur
faar man den fineste Olie; den derpaa følgende stærkere Iiesning
giver et simplere Produkt. Knuste Prø opvarmes, inden Olien ud-
presses. Man kan af Raps faa ca. 33 pCt. Olie, af Hørfrø 30 pCt.
Tilbage bliver en Masse, der indeholder Fedtstof, Æggehvidestof og
Kulhydrater: den bruges som »Oliekager« til Foder. De raa Olier
maa bagefter raffineres ved Lagring, Behandling med Svovlsyre og
Vadskning med Vand; de bliver derved fugtige og maa derfor til-
sidst afvandes, f. Eks. ved Filtrering gennem Savspaaner.
Faste Plantefedtstoffer vindes ved Udsmeltning.
Ligesom Glycerin med de »fede Syrer« danner Fedtstoffer, der
altsaa er sammensatte Æterarter, ligesaa vel som de Side 172 om-