Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
FEDTSTOFFER 175 Benfedt ved Udkogning af Ben, hvorefter Fedtet afskummes, Klovfedt ved Udkogning af Klove. Tran fremstilles af Søpattedyrenes Spæk; den klareste Tran ud- flyder frivilligt; den mørkere udkoges af Spækket. Levertran vindes af Torskelever: den er lys, naar den faas ved frivillig Afdrypning, brun, naar den udkoges. I raffineret Tilstand er den næsten farveløs. Planterigets Fedtstoffer er som oftest flydende, f. Eks. Olivenolie, Linolie, Rapsolie, Hampeolie, Ricinusolie (amerikansk Olie) o. fl., men bliver som oftest faste ved Afkøling, f. Eks. naar de om Vin- teren henstaar i Kulden. Man har dog ogsaa faste PlantefcdtstofTer, f. Eks. Kakaosmør, Muskatsmør, Palmeolie og Kokosolie. Naar de faste Fedtstoffer er smeltede, stivner de først, naar de af- køles til en Temperatur, der ligger ca. 10° lavere end deres Smelte- punkt. Alle Fedtstoffer opløses let i Æter og i Benzin; kun nogle af dem opløses let i Alkohol, deriblandt Ricinusolie. Da de alle har lavere Vægtfylde end Vand, svømmer de ovenpaa dette, men de opløses ikke deri. Skønt de flydende Plantefedtstoffer ligner hinanden meget i Ud- seende, viser de dog ofte væsentlige Forskelligheder indbyrdes. Saaledes vil nogle af dem optage Ilt af Luften og derved tørre ind til harpiksagtige Masser; dette gælder f. Eks. om Linolie, Valnødolie og Hampeolie; disse kaldes derfor tørrende Olier og anvendes til Fernis og Udrivning af Malerfarver (f. Eks. Linolicfernis). I Mod- sætning til disse Olier kaldes de andre flydende PlantefcdtstofTer (Olivenolie, Rapsolie o. s. v.) »ikke tørrende Olier«; de sidstnævnte bliver harske ved Henstand i Luften. En ikke tørrende Olie kan let kendes fra en tørrende derved, at den første ved Indvirkning af Salpetersyrling giver det faste Fedtstof Elaidin, medens den tør- rende Olie vedbliver at være flydende. Planterigets Fedtstoffer indvindes, naar de er flydende, i Regelen derved, at man knuser de olieholdige Plantedele paa Kværne eller Stengange (Olivenolie) eller mellem Støbejernsvalser og derefter paa Stengange (andre Olier). Olien presses derefter ud af den knuste Masse. Ved svag og langsom Presning ved almindelig Temperatur faar man den fineste Olie; den derpaa følgende stærkere Iiesning giver et simplere Produkt. Knuste Prø opvarmes, inden Olien ud- presses. Man kan af Raps faa ca. 33 pCt. Olie, af Hørfrø 30 pCt. Tilbage bliver en Masse, der indeholder Fedtstof, Æggehvidestof og Kulhydrater: den bruges som »Oliekager« til Foder. De raa Olier maa bagefter raffineres ved Lagring, Behandling med Svovlsyre og Vadskning med Vand; de bliver derved fugtige og maa derfor til- sidst afvandes, f. Eks. ved Filtrering gennem Savspaaner. Faste Plantefedtstoffer vindes ved Udsmeltning. Ligesom Glycerin med de »fede Syrer« danner Fedtstoffer, der altsaa er sammensatte Æterarter, ligesaa vel som de Side 172 om-