Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
14 POPULÆR KEMI veje mindre, nemlig kun lidt over 9/10 Kilogram; derfor svømmer is ovenpaa Vand. Den Omstændighed, at Vand, der er 4° varmt, udvider sig, hvad enten det bliver varmere eller koldere, spiller en stor Rolle i Na- turen. Naar den kolde Aarstid kommer, antager Vandet i Over- fladen af Søer og Floder en lavere Temperatur; derved bliver alt- saa dets Vægtfylde, saalænge Temperaturen er over 4°, større end før, og det synker derfor til Bunds, medens det varmere Vand fra de dybere Lag stiger op til Overfladen, hvor det afkøles, bliver vægtfyldigere og atter synker ned; paa denne Maade fortsættes Om- bytningen mellem Vandlagene paa Overfladen og ved Bunden indtil alt Vandet har naaet Temperaturen 4°; nu afkøles Vandet paa Over- fladen mere endnu, men bliver derved mindre vægtfyldigt • det syn- ker derfor ikke ned til Bunden, men bliver hvor det er, og afkøles i den kolde Luft mere og mere, indtil det ved 0° bliver til Is. Hvis derimod Vand vedblev at trække sig sammen, ogsaa naar det TjleVjko dere end 4 , da vilde det kolde Vand stadigt synke til Bunds, og naar omsider alt Vandet havde faaet en Temperatur paa 0 , vilde hele Søen eller Floden bundfryse; derved vilde Dyrelivet i Vandet blive tilintetgjort; Sommeren vilde paa vore nordlige Bred- degrader ikke være langvarig nok til at optø den store Mængde Is, der var dannet, og Klimaet vilde paa Grund af Isens stadige Nær- værelse altid være koldt. Vandets pludselige Udvidelse, naar det bliver til Is, spiller lige- ledes en betydningsluld Rolle i Naturen; den bevirker nemlig Søn- dergrusningen af Bjergmasser og Stene; disse er aldrig helt tætte, men indeholder fine Revner og Huller, i hvilke Vandet træn- ger ind; naar den kolde Aarstid kommer, og Vandet i Revnerne Iryser hl Is, udvider det sig med saadan Kraft, at Stenene efter- haanden spaltes i mindre og mindre Stykker; denne Søndergrusning finder Sted fra Overfladen, og det fraskilte Grus føres bort med det rindende Vand og afsætter sig i Lavninger. Søndergrusningen har den største Betydning for Plantelivet, thi derved tilføres der Jordbunden nyt Næringsstof til Planterne. Selvfølgelig har en saa- dan Løsnen af Stenmasserne ogsaa en skadelig Indflydelse, f. Eks. naar det gælder vore Bygninger. Vil man af denne Grund i en- kelte Tilfælde modvirke Vandets Indtrænger i Bygningssten, da kan man lade dem indsuge saadanne Stoffer, der er uigennemtrængelige for Vand, og som tillige er holdbare, f. Eks. smeltet Paraffin. Vandet forhindres derved i at trænge ind i Revnerne. Naar Vand fryser til Is, krystalliserer det; man iagttager dette paa de smukke seksstraalede Snekrystaller, som vist enhver har lagt Mærke til, og som paa hosstaaende Billede (Fie. 8) er frem- stillede efter Fotografi. Vand koger ved 100° under almindeligt Lufttryk; det bliver da til Vanddamp (se herom »Naturen og dens Kræfter«). Det er ovenfor omtalt, at Vand efter Paavirkning af Kalium