Populær Kemi

2 POPULÆR KEMI. end naar den ingen Toner udsender; i magnetisk Tilstand viser Jernet et andet Forhold, end naar det ikke er magnetisk, men i alle disse Tilfælde er der kun Tale om forbigaaende Forandringer; Jernet er og bliver alligevel Jern, og i dets Ydre er ingen Forandring at bemærke; der er her kun Tale om fysiske Processer; ved disse er Stoffernes Sammensætning uforandret den samme. Der kan nævnes talrige Eksempler paa disse Forhold; Platin og Magnium er begge Metaller, der ligner Sølv: holder man en Platin- traad ind i en Spritflamme eller Kogegasflamme (Fig. 1), da bliver den glødende, men drages den ud af Flammen, da ophører den at gløde og er efter Afkøling uforandret den samme som før Ophedningen; hvis man derimod bringer en Magniumtraad ind i Flammen (Fig. 2), da bryder Fig. 1. Fig. 2. den i Brand og vedbliver at brænde med et meget stærkt hvidt Lys, naar den drages ud af Flammen; den bliver derved ikke ufor- andret, men omdannes fuldstændig til en hvid Masse, der er helt forskellig fra det oprindelige Metal. Platinet undergik altsaa ved Ophcdning kun en fysisk Forandring, Magniumtraaden derimod en kemisk. Enhver, der har smeltet Bly eller Tin over Ilden i et aabent Kar, véd, at disse Metaller under Smeltningen paa Over- fladen bedækker sig med et askelignende Lag; dette hidrører ogsaa fra, at der foregaar en kemisk Forandring med Metallet; selve Smelt- ningen er et fysisk Fænomen, men Dannelsen af det askelignende Lag, der finder Sted, hvor Metallet er i Berøring med Luften, hidrø- rer fra en kemisk Proces, der finder Sted mellem Metallet og en af Luftens Bestanddele (Ilt, Surstof); vi siger, at Blyet og Tinnet ligesom Magnium i det ovenfor nævnte Tilfælde indgaar i kemisk Forbindelse med en af Luftens Bestanddele (Ilt) og derved danner de kemiske Forbindelser Blyilte (Blyoxyd), Tinilte (Tinoxyd) og Mag- niumilte (Magnesia), i hvilke det oprindelige Stof ikke genkendes med sine ejendommelige Egenskaber. De fleste Metaller vil for-