Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Af Maskiningeniør Aage Hiittemeier. Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave 1899. Med Tegninger paa 2 Planer. „Gennem Bearbejdelse af den tekniske Literatur og om muligt gennem, personlige Erfaringer at give en Fremstilling af de forskellige Former af Motorvogne, saaledes som disse have fundet praktisk Anvendelse til Befordring af Personer og Gods paa almindelig Køre- bane i By og paa Land." Indledning. Den Tanke at drive et Køretøj frem uden Hjælp af forspændte Kræfter, det være sig Mennesker eller Dyr, men ved en inden i Vognen anbragt Mekanisme, er ikke ny. Man ved, at allerede i Middelalderen saa- danne Forsøg have fundetSted, men da Hovedbetingelsen for en støiTe Udnyttelse, en stærk, mekanisk, fremad- drivende Kraft den Gang manglede, var det givet, at det kun kunde blive en Række mer eller mindre inter- essante Forsøg. I de ældste Beretninger om disse indtræder Menne- sket som den bevægende Kraft, og den derved frem- komne Type kan staa som et første Produkt af den Idé, der senere skulde skaffe os et Befoi’dringsmiddel, der i høj Grad har hjulpet til at bane Vejen for Motor- vognen — nemlig Cyklen. Benyttelsen af mekanisk Kraft træffe vi allerede i Midten af det 17. Aarhundrede. I Aaret 1649 byg- gede en Kunstsmed i Nurnberg, Hans Hautsch, en Vogn, der vel kan betragtes som den første Motorvogn, og som den Gang vakte stor Opsigt. Fig. 1 viser det rigt prydede og ejendommelige Befordringsmiddel, som dreves ved Fjedre og Urværk og kunde tilbagelægge ca. 2000 Skridt i Timen. I et Skrift fra hin Tid, der fandtes paa den i 1900 i Nurnberg afholdte Motorvogn- Udstilling, omtales det meget smigrende paa Grund af sine mange gode Egenskaber. Man behøvede blot „at sætte sig op og tage Stangen med det udskaarne Hoved i Haanden, hvorefter man kunde dirigere Vognen, hvor- hen man vilde, til højre eller venstre, fremad eller tilbage, over Bjærg og Dal.“ Denne Motorvogn hal- en særlig Interesse, idet en lignende købtes af Kong Frederik d. 3. og bragtes her til Danmark. I Slutningen af det 18. Aarhundrede, efter Damp- maskinens Fremkomst, træffe vi de første Forsøg paa at benytte Dampen som Drivkraft for Vogne. I Aaret 1769 konstruerede en fransk Officer Cugnot en Damp- vogn Fig. 2, der blev prøvet i Arsenalgaarden i Paris. Den bestod i al sin Simpelhed kun af en stærk Træ- ramme oven paa to Baghjul og et Forhjul, og til dette sidste overførte Dampmaskinen sine Omdrejninger. Kedlen var ophængt i et Smedejærnstativ foi-an Vog- nen. Ved de faa Forsøg, dei’ fandt Sted, kunde den transportere en Vægt af 2500 kg. med en Hastighed af 5 km. i Timen. Til Trods for dens Mangler og til Trods for, at Forsøgene afbrødes ved dens Kollision med en Mur i Gaarden, danner denne Motorvogn et interessant Led i en ny Udvikling, som det imidlertid ikke var Frankrig givet foreløbig at fortsætte. De næste Forsøg findes i England, hvor en Inge- niør Trevithick i Aaret 1802 udtog Patent paa en Højtryksmaskine, bygget til en Transportvogn. Efter ham følge flere andre. Griffiths i 1821, hvis Rørkedel kan betragtes som et første Eksemplar af den moderne Vandrørskedel, senere Gordon, James og Gourney. Dennes Dampvogn opretholdt i 1831 en regelmæssig Forbindelse mellem Gloucester og Cheltenham — en Strækning paa ca. 14 km., som den tilbagelagde paa 45 Minuter. — Men nu ender Motorvognens Historie foreløbig lier. Forskellige Uheld gav Signalet til en almindelig Kampagne mod den, og dens Udvikling og Anvendelse standsedes fuldstændig ved Loven „the Lo- comotive Act of 1836“, der gav ualmindelig strenge Bestemmelser angaaende Færdselen med Motorvogne. Paa Motorvognens Bekostning udviklede Lokomotiv- formen sig nu og optog aldeles Opmærksomheden, og om end man i Frankrig saa smaat stadig væk beskæfti- gede sig med Forbedringen af Dampvognen, er det dog først i den sidste Tredjedel af det 19. Aarhundrede, at Dampmaskinen, i Forbindelse med de senere til- komne Drivkræfter: Elektricitet, Benzin o. a., har faaet sin Betydning i den Industrigren, der fabelagtig hur- tigt har udviklet sig og naaet en uanet Størrelse — Motorvognfabrikationen. At Fabrikationen saaledes kunde gaa frem med 1