Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
teen J. Og da den voxende Tilslutning til Udstillingen gjorde
det nødvendigt, tillodes det yderligere Komiteen at bygge
en Bro over Ny Vestergades Forlængelse og at inddrage
ogsaa et paa den anden Side af denne Gade liggende be-
tydeligt Areal i Udstillingsterrænet* 2.
Hvad Komiteen saaledes opnaaede ved Kommunal-
bestyrelsens Velvilje, gjorde det muligt, at Udstillingen saa
godt som midt i Byen fik et fortrinligt Terræn, der yder-
ligere vandt ved den med Kjøbenhavns Sommer-Tivoli under
4. August 1886 indgaaede Kontrakt. Efter den overtog
Udstillingskomiteen Tivolis Drift i dets Regnskabsaar fra 1.
November 1887 til 31. Oktober 1888, den betalte Udgifterne
herved i Forbindelse med et Vederlag af 120,000 Kr., og da
som Følge heraf enhver skillende Grænse mellem Tivoli og
Udstillingen bortfaldt, indlemmedes dette smukke Etablisse-
ment direkte i Udstillingens Terræn. De Forhandlinger, der
gik forud for denne Kontrakts Afslutning, havde en Tid
været ført paa Grundlag af, at Entréen ved de forskjellige
Indgange fra en vis Tid paa Eftermiddagen helt skulde til-
falde Tivoli som dets Vederlag, eller at den samlede Entré
efter et bestemt Forhold skulde deles mellem Tivoli og Ud-
stillingen, men da det hurtigt viste sig, at ethvert rationelt
Grundlag for at bestemme enten Klokkeslettet om Efter-
middagen eller Delingsforholdet manglede, kom ved Tivolis Vel-
vilje den ovennævnte Kontrakt i Stand. Tivolis Drift skulde
forestaas af den sædvanlige Direktion, supleret med et af
Udstillingskomiteen valgt Medlem, der kunde modsætte sig
*) Borgerrepræsentat.’s Forhandl. 1886/87, S. 558-561 (den 18. Ok-
tober 1886).
2) Borgerrepræsentat.’s Forhandl. 18H7/88, S. 20-24 (den 4. April
1887). - Med Hensyn til en velvilligt fremskyndet Nedlægning
af Gas- og Vandledninger i Terrænet fra Kommunens Side kan
ses Borgerrepræsentat.’s Forhandl. 18S7/88, S. 219-223 (den 4 og
11. Juli 1887).
2