Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

18 enhver Udgift udover et i Kontrakten fastsat Normalbudget, men hvis Ønsker paa den anden Side ud over dette i et- hvert Tilfælde skulde efterkommes. Udenfor Overenskomsten laa Driften af Skibet i Tivolisøen, der saaledes kom til at danne en særligt bestaaende, lille Tivoli-Enklave. Udstillingen kom herefter til at raade over et samlet Terræn paa c. 40 Tdr. Land, nemlig: Tivoli ................................. 10 Tdr. Ld. Udstillingsterrænet paa denne Side Ny Vestergades Forlængelse.............. 1? ~ - Udstillingsterrænet paa den anden Side Ny Vestergades Forlængelse.............. Dyrskuepladsen...................... . . . 9~~~ tilsammen . . . 39V-2 Td. Ld. Et Terræn, dør langt ovorgaar, hvad dør vai til Rctadig- hed i 1872, og i det Hele er det største, som en nordisk Udstilling hidtil har raadet over. Over dette Terræn disponeredes der nu i de store Træk efterhaanden saaledes, at Industrien, Kunstindustrien og Kunsten henvistes til Strækningen langs Halmtorvet og Vestervoldgade, Landbrugst til døn hidtil saa kaldt© Banke- plads paa Hjørnet af Ny Vestergades Forlængelse og Bern- storfsgade og Maskinafdelingen til Terrænet paa den anden Side af Ny Vestergades Forlængelse, hvortil ogsaa den for Industriafdelingen nødvendige Udvidelse ligesom Hærens og Flaadens Udstillinger senere ble ve henlagte. Det hertil sig sluttende yderligere Terræn anvendtes til Dyrskueplads og, efterat Dyrskuerne vare sluttede, til de hinanden afløsende temporære Udstillinger for Hunde, Bier og Fjerkræ samt tilsidst for en Række Sportspræstationer. Det fra Magistraten modtagne Terræn befandt sig i meget forskjellig Tilstand, medens en Del af det var afgravet Voldterræn, vare andre Dele af det Stykker af den nylig opfyldte Stadsgrav, hvorfor det i stor Udstrækning maatte SHMHIMBB