Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

- 150 Produktvæsenets Omraade. Desværre svækkedes Totalvirk- ningen og Betydningen af det nævnte Program for Skovbrugs- udstillingen en Del ved den Splittelse til forskjellige Afdelin- ger af Gjenstande henhørende til Skovbrugets Klassifikation, som Udstillingens Hovedregler nødvendiggjorde, idet alle større Maskiner bortførtes fra Sektionen og anbragtes i Maskinafde- lingen. Efter derom førte Forhandlinger med denne Afdeling- beholdt dog Skovbrugssektionen alle Redskaber til Kultur, Be- standspleje og Træets første Fældning og Rydning, der kun daarligt vilde komme til deres Ret ved Udstilling i Maskin- afdelingen, og som vanskelig kunde skilles ud af Skovbrugs- sektionen. Af samme Grund skjænkedes Udstillere af finere Instrumenter til Skovtaxation og Træmaaling Plads i denne Sektion. Andre mere tilfældige Splittelser, hvorom mere under „Opstillingen", paa flere særlige Omraader svækkede fur en Del Nytten af den angivne Begrænsning. Den udelukkede fra Skovbrugssektionen alle færdige Forbrugsgjenstan.de, saasom Husgeraad, Møbler, Bygningssnedkerarbejde, færdigt Træfodtøj med Beslag og Lædermontering’ m. v. Grænsen var her van- skelig at drage, da man ofte imod Fabrikanternes Ønsker saa sig nødsaget at bortvise visse Grupper af samme Fabriks Pro- dukter. En Fabrik, der beskjeftiger sig saavel med Snedkeri- Virksomhed som med Høvling og Pløjning af Brædder og Fræsning af Listværk, maatte udstille sine færdige Døre, Vinduer, Paneler, Parketgulve, hele Villaer etc. i Bygnings- snedkeriafdelingen, høvlede ug pløjede Brædder, Panellister o. desl. i Skovbrugsafdelingen; Papirmassefabrikernes Masse og Cellulose henhørte til Skovbrugsafdelingen, Pap og Papir til Industriafdelingen; Tøffelmagernes Udstilling af Bunde og Træ- sko uden Beslag kom i Skovbrugsafdelingen, færdige Trætøfler og Kapsko i Industriafdelingen o. s. fr. Uagtet denne Sondring ofte syntes Udstillerne noget vilkaarlig og af og til svækkede- Udstillingslysten, maa det dug erkjendes, at den ved en ikke for rigurøs Fortolkning og ved Lempelser efter Forholdene lod sig gjennemføre, og som Helhed maa det erkjendes, at de