Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 270
Hvad Dommerudvalgene angaar, da trænger den Anskuelse
sig vistnok mere og mere frem, at den hele Institution med
3 Dommere, af hvilke hver enkelt meget let kan dække
sig bag Ryggen af sine 2 Kollegaer, er- lidet betryggende. Det
bør derfor overvejes, om det ikke var bedre fremtidig at be-
nytte Udlandets Exempel, kun at. have 1 Dommer for hver
Race, med Forpligtelse for ham til for Bestyrelsen at frem-
lægge en skriftlig motiveret Bedømmelse. Derimod stiller det
sig endnu tvivlsomt, om man som hidtil skal bedømme den
enkelte Stamme: Hane, Høns og Kyllinger, eller man efter
Udlandets Exempel skal bedømme hver enkelt Del af den for
sig. Modstanden imod den første Methode har faaet Udslag
i den bekjendte Sætning „2 gode Høns trække mangen slet
Hane i Land“, en Sætning, som ingenlunde er blottet for
Sandhed.
Hvad Præmiernes Antal og Fordeling indenfor de enkelte
Grupper og Racer angaar, da staar denne i Forbindelse med
det hidtilværende Forhold imellem Racehøns og Nyttehøns, et
Forhold, der nu begynder at ændres. Vi kunne ikke undvære
Raceavlen, og de fremragende Raceavlere bør derfor belønnes
for deres Flid, Dygtighed og Udlæg, dog kun med faa og frem-
ragende Præmier, men Vægten bør fremtidig lægges paa Nytte-
høns, saa at de smaa' Opdrættere faa en mere ligelig Udsigt
til Præmier. Det enorme Antal af Præmier, vi nu ere komne
op til, betragtes af de fleste som en Uting. Der savnes en
Bestemmelse om, at tidligere præmierede Dyr ikke senere
kunne præmieres, uden naar de møde i Selskab med præmie-
værdigt Afkom, i hvilket Tilfælde de fortrinsvis — alt Andet
lige — skulle komme i Betragtning.
Det synes, som om man hidtil under Reglerne for syge
Dyrs Ikke-Modtagelse har ømmet sig for her at medtage Fnat
(Kalkben), da denne Sygdom endnu er temmelig hyppig selv
hos renlige og erfarne Opdrættere. Man har imidlertid ivret
saa længe og saa stærkt imod den Uskik, paa denne Maade
at indføre Smitte paa Udstillingerne, at det omsider har virket.
Der mødte paa Udstillingen kun et Par af denne Sygdom