Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

Forfatter: C. Nyrop

År: 1890

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 341

UDK: gl 061.4(48)

Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 556 Forrige Næste
- 270 Hvad Dommerudvalgene angaar, da trænger den Anskuelse sig vistnok mere og mere frem, at den hele Institution med 3 Dommere, af hvilke hver enkelt meget let kan dække sig bag Ryggen af sine 2 Kollegaer, er- lidet betryggende. Det bør derfor overvejes, om det ikke var bedre fremtidig at be- nytte Udlandets Exempel, kun at. have 1 Dommer for hver Race, med Forpligtelse for ham til for Bestyrelsen at frem- lægge en skriftlig motiveret Bedømmelse. Derimod stiller det sig endnu tvivlsomt, om man som hidtil skal bedømme den enkelte Stamme: Hane, Høns og Kyllinger, eller man efter Udlandets Exempel skal bedømme hver enkelt Del af den for sig. Modstanden imod den første Methode har faaet Udslag i den bekjendte Sætning „2 gode Høns trække mangen slet Hane i Land“, en Sætning, som ingenlunde er blottet for Sandhed. Hvad Præmiernes Antal og Fordeling indenfor de enkelte Grupper og Racer angaar, da staar denne i Forbindelse med det hidtilværende Forhold imellem Racehøns og Nyttehøns, et Forhold, der nu begynder at ændres. Vi kunne ikke undvære Raceavlen, og de fremragende Raceavlere bør derfor belønnes for deres Flid, Dygtighed og Udlæg, dog kun med faa og frem- ragende Præmier, men Vægten bør fremtidig lægges paa Nytte- høns, saa at de smaa' Opdrættere faa en mere ligelig Udsigt til Præmier. Det enorme Antal af Præmier, vi nu ere komne op til, betragtes af de fleste som en Uting. Der savnes en Bestemmelse om, at tidligere præmierede Dyr ikke senere kunne præmieres, uden naar de møde i Selskab med præmie- værdigt Afkom, i hvilket Tilfælde de fortrinsvis — alt Andet lige — skulle komme i Betragtning. Det synes, som om man hidtil under Reglerne for syge Dyrs Ikke-Modtagelse har ømmet sig for her at medtage Fnat (Kalkben), da denne Sygdom endnu er temmelig hyppig selv hos renlige og erfarne Opdrættere. Man har imidlertid ivret saa længe og saa stærkt imod den Uskik, paa denne Maade at indføre Smitte paa Udstillingerne, at det omsider har virket. Der mødte paa Udstillingen kun et Par af denne Sygdom