Arbejdets Riddere

7 II. Maskinalderen. Frikonkurrencen forkynder, at Arbejdskraften er en Vare, hvis Betaling retter sig efter og kun kan be- stemmes ved Tilbud og Efterspørgsel. Under de gamle Forhold, da hver Borger arbejdede med sin kun sjælden meget store Kapital og med sine egne Redskaber, da der til enhver Tid var let og næsten gratis Adgang til Landets frugtbare .lorder, kom det ikke for en Bag, hvor umenneskelig og uretfærdig <lenne Betragtning er. Anderledes under den moderne Udvikling. Medens Arbejderen før al Tid i Adgangen til Jorden havde Ryggen fri, til Siden kun havde Kammeraterne at konkurrere med og foran sig kun den enkelte som oftest mindre Kapitalist, staar han nu ikke blot over for den enkelte langt rigere Arbejdsgiver, men over for den i Karteller og forenede Selskaber organiserede Kapital, der underlægger sig Jorden og gennem Ma- skinerne tager baade Dampen og Elektriciteten i sin Tjeneste. Med et eneste Slag af den mægtige Damp- hammer udrettes mere, end den enkelte Smed med sin Haandhainmer kan udrette ved 10 Timers strængt Ar- bejde. Med Dampploven pløjer en Mand i samme Tid niere end 30 Mand, der pløjer med Heste for. Al Tale om, at den enkelte, enligt stillede Arbejder skal konkurrere med den saaledes organiserede Kapital med disse Kæmperedskaber i sin Tjeneste, er rent og skært Nonsens. Ligesom Kapitalen organiserer sig, saaledes maa ogsaa Arbejdet organiseres. Ligesom Kapitalisterne forhandler med Arbejderne gennem deres Agenter. Forvaltere og Bestyrere, saaledes maa Arbejderne for- handle med Kapitalisterne gennem deres Agenter: de af dem selv valgte Tillidsmænd. Dette er kun lige Ret og i lige Grad i Kapitalens og i Arbejdets Interesse.