Arbejdets Riddere

12 „Hvilken Stilling skal nu vi, Amerikas Haand- værkere, indtage i Samfundet? Kan vi for vort Arbejde kræve et Vederlag, der sætter os i Stand til at leve uafhængig og respektabelt og giver os Midler til at opdrage vore Børn saaledes, at de kan indtage en værdig Plads i Livet? Eller skal vi være tvungne til som ydmyge Ansøgere at bøje Knæ for Kapitalen og for et møjsommeligt Arbejde modtage en Betaling, der trøstesløst minder os om dé Kæder, med hvilke vi er lænkede til vor Skæbne? „Z Samvirken er der Styrke. „Z Dannelsen af en national Organisation, der om- fatter enhver Støberiarbejder i Landet, i et Forbund, bygget paa en Grund saa bred som selve Riget, hvori vi lever, ligger vort eneste Haab. „Enkeltstaaende kan vi intet udrette, men forenede er der ingen Urettens Magt, vi ikke kan byde Trods. „Lad Støberiarbejderne paa de Steder, hvor de ikke allerede er organiserede, blive organiserede saa hurtig som muligt og knytte sig til den nationale Or- ganisation. Lad jer ikke indbilde, at det ikke kan lykkes. „Vi er ikke Theoretikere. Dette er ikke en Fantasiplan men en Plan, der er overordenlig praktisk Er vi organiserede, kan der ikke øves Uret mod nogen enkelt. Arbejdsgiverne vil da ikke kunne tilegne sig nogen uberettiget Fordel. Der er ikke, og der kan ikke være nogen rimelig Grund til, at ikke Arbejds- giverne skal betale os en rimelig Løn for vort Arbejde. Dersom Udbyttet af deres Forretning ikke er til- strækkeligt til at erstatte dem for deres Virksomhed, lad da Forbrugerne betale noget mere for deres Varer. Vi spørger: „Er det ret, er det humant, er det ærligt, fra Arbejderne, der forud fødes, klædes og bor alt for fattigt, at tage en Del af deres Føde og Klæder og berøve deres Bamiljer Livets Nødvendigheder ved at nedsætte deres Løn?“ Dette maa ikke ske!