Arbejdets Riddere

11 ernes Synskreds og lære dem de foreliggende Opgaver at kende. I Afiret 1859 begyndte man for første Gang levende at føle den ny Tingenes Tilstand. I enhver stor By var der talrige Personer uden Erhverv. Land- strygere og Betlere begyndte at spørge om Brød. Lagrene var overfyldte. Priserne lave, men — Købe- evnen manglede. Folket var endnu ikke "blevet fortroligt med Maskin- alderens Frembringelser. Naar Talen faldt paa Købet af Varer, var det endnu ret almindeligt at høre Mænd og Kvinder sige: „Giv mig den haandfonirbejdedo Vhic. Maskinen gør ikke Arbejdet, som den skulde.“ Køb- mændene hørte ogsaa hyppig Kravet: „Lad mig fati den indførte Vare, Amerika kan endnu ikke levere saa godt Arbejde som den gamle Verden.“ Varerne raadnede eller rustede paa Hylderne, medens Menneskene i stort Antal sled Brostene for at finde Virksomhed. . Forsøgene paa at danne nationale*) Arbejder- forbund havde ikke fundet nogen fremgang af Betyd- ning. Nu gjorde .Tærnstøberne et nyt Forsøg. Et Antal Repræsentanter af Støberiarbejdere samledes den 5te Juli 1859 i Philadelphia under Ledelse af den dygtige og af Arbejderbevægelsen fortjente William H. Sylvis, der kan betragtes som en af Datidens mest kJartseende Arbejderrepræsentanter. Ved denne Lejlighed holdt Sylvis et længere Fore- drag om Arbejdernes Stilling og Opgaver, der giver et godt Indblik i den Betragtning, som var fremherskende hos Arbejderbevægelsens Foregangsmænd paa den Tid. Vi liidsætter følgende: „Arbejdet har ingen Beskyttelse. De svage under- trykkes af de stærke. De mange er Trælle under <le faa, i hvis Hænder al Velstand og Magt samler sig. *) Omfattende alle Staterne.