Arbejdets Riddere

10 Indtil omkring ved 1840 betragtedes Arbejder- organisationerne som ulovlige og revolutionære, hvorfor Lovens Strænghed ofte ramte Organisationernes Med- lemmer. En Dom i 1842 fastslog imidlertid Arbejdernes Ret til Sammenslutning, hvorfor man først fra dette Tidspunkt kan regne Arbejderorganisationernes lovlige Tilværelse. For denne Tids Arbejderforeninger var der to Spørgsmaal, hvorom al Opmærksomhed samlede sig: Arbejdslønnens Størrelse og Antallet af Lærlinger. Forhandling om Politik var ligefrem forbudt. Blev Ordet Politik nævnt ved Foreningernes Møder, rejste der sig en saadan Storm mod den dumdristige Taler, at han højtidelig maatte love aldrig at nævne det mere. Lærliirgespørgsmaalet kunde iøvrigt ogsaa nok lægge Beslag paa Arbejdernes Opmærksomhed. Der var Eksempler paa Værksteder, hvor der kun var ca. 20 uddannede Arbejdere paa samme Tid, som der var 60 Lærlinger. Efter et financielt Krak i Aaret 1857 var 150 Arbejdere paa et Værksted bleven afskediget i Løbet af 2 Maaneder. Meget hyppig tog Lærling- erne de afskedigede Arbejderes Plads, idet disse bragte Arbejdsgiverne større Fortjeneste. Denne Fremfærd gav Anledning til, at der i For- aaret 1858 dannedes en Maskinarbejdernes og Grov- smedenes Fagforening i Philadelphia. Foreningen blev ikke dannet paa noget bestemt Program. Det var nærmest kun Følelsen af, at noget maatte der gøres, der drev Medlemmerne sammen. De forstod, at kunde 100 Arbejdsgivere i denne ('ne By handle vilkaarlig med 3000 Arbejderes Velfærd og Interesser uden nogen Modstand fra disses Side, vilde deres Stilling snart blive lidet bedre end Slavers. Der var ingen, som paatog sig at lære Arbejderne, hvad de skulde gøre. Arbejderne maatte være deres egne Læremestre. Det blev den kommende Tids Ar- bejderforeninger forbeholdt at udvide Arbejderforening-