Arbejdets Riddere

Forfatter: Fernando Linderberg

År: 1893

Serie: Den Sociale Oplysnings Forenings Smaaskrifter Nr. 2

Sider: 75

UDK: 331.88(73)

1ste del

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
9 Den første Strejke iværksattes i 1802. Det var Skrædderne i New York, der nedlagde Arbejdet for at opnaa et Lønningstillæg af 4 Kr. om Ugen. Med et Musikkorps i Spidsen marscherede de rundt i Byen og forsøgte at tvinge deres Kammerater til at slutte sig til Strejken, indtil Lederne blev anholdt og kastet i Fængsel. Paa denne Maade blev dette Arbejdernes første Forsøg paa Rejsning slaaet ned. I den første Fjerdedel af Aarhundredet er det kun enkelte Fagforeninger, der fremstaar: Skibstøm- rernes i New York 1803, Hustømrernes samme Steds 1807, Typografernes samme Steds 1817 og en lignende i Albani 1822. I 1820 ankom til New York to dygtige Organi- satorer fra England. Disse to Mænd var Brødrene Evan, der udfoldede en meget nidkær Virksomhed. De udgav 1827 det første amerikanske Arbejderblad Wor- kingman s Advocate, som senere blev efterfulgt af The daily Sentinel og Young America. Dette sidste var efter daværende Forhold temmelig yderliggaaende i sine Fordringer. Programmet indeholdt bl. a. Fordringer om Afskaffelsen af alle Monopoler, i Særdeleshed de For- enede Staters Bank, Arbejdernes Ret til deres (‘get Ar- bejdsprodukt for at sikre sig deres Løn, Kvindens Lige- berettigelse med Manden paa alle Omraader. Afskaffelse af Negerslaveriet og Lønning s slaveriet, Begrænsning af Ejendomsretten til Jord saaledes, at ingen Ejendomme maatte udgøre mere end 160 Acres, etc. Først efter 1825 dannes Arbejderforeninger istørre Antal i flere Stater. Fra 1825 til 1861 er det New York og Boston, der danner de to Midtpunkter for Bevægelsen. Fra 1850 søger flere af disse Foreninger Samvirken med hverandre og danner Fælles-Forbund, som forsøges udbredt i alle Staterne. Saaledes dannes typografisk Forbund 1850, Hattemagernes Forbund 1854 og Jærnstøbernes Forbund 1859.