Arbejdets Riddere
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1893
Serie: Den Sociale Oplysnings Forenings Smaaskrifter Nr. 2
Sider: 75
UDK: 331.88(73)
1ste del
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Den første Strejke iværksattes i 1802. Det var
Skrædderne i New York, der nedlagde Arbejdet for at
opnaa et Lønningstillæg af 4 Kr. om Ugen. Med et
Musikkorps i Spidsen marscherede de rundt i Byen
og forsøgte at tvinge deres Kammerater til at slutte
sig til Strejken, indtil Lederne blev anholdt og kastet
i Fængsel. Paa denne Maade blev dette Arbejdernes
første Forsøg paa Rejsning slaaet ned.
I den første Fjerdedel af Aarhundredet er det
kun enkelte Fagforeninger, der fremstaar: Skibstøm-
rernes i New York 1803, Hustømrernes samme Steds
1807, Typografernes samme Steds 1817 og en lignende
i Albani 1822.
I 1820 ankom til New York to dygtige Organi-
satorer fra England. Disse to Mænd var Brødrene Evan,
der udfoldede en meget nidkær Virksomhed. De
udgav 1827 det første amerikanske Arbejderblad Wor-
kingman s Advocate, som senere blev efterfulgt af The
daily Sentinel og Young America. Dette sidste var
efter daværende Forhold temmelig yderliggaaende i sine
Fordringer. Programmet indeholdt bl. a. Fordringer
om Afskaffelsen af alle Monopoler, i Særdeleshed de For-
enede Staters Bank, Arbejdernes Ret til deres (‘get Ar-
bejdsprodukt for at sikre sig deres Løn, Kvindens Lige-
berettigelse med Manden paa alle Omraader. Afskaffelse
af Negerslaveriet og Lønning s slaveriet, Begrænsning af
Ejendomsretten til Jord saaledes, at ingen Ejendomme
maatte udgøre mere end 160 Acres, etc.
Først efter 1825 dannes Arbejderforeninger istørre
Antal i flere Stater. Fra 1825 til 1861 er det New
York og Boston, der danner de to Midtpunkter for
Bevægelsen. Fra 1850 søger flere af disse Foreninger
Samvirken med hverandre og danner Fælles-Forbund,
som forsøges udbredt i alle Staterne. Saaledes dannes
typografisk Forbund 1850, Hattemagernes Forbund
1854 og Jærnstøbernes Forbund 1859.