Arbejdets Riddere

14 ringen af Lønnen og Indskrænkningen af Lærlingernes Antal. Det første Skridt til en mere udvidet V irksomhed blev foretaget i 1860. Paa Maskinarbejdernes og Grov- smedenes nationale Forbunds Aarsmøde foreslog tor- manden, Mr. Cassin, at der skulde indgives en Adresse til Kongressen om Indførelsen af en — Otte-Timers- Arbejdsdag. Det var første Gang, at der fra Fagfor- eningernes Side blev rejst Krav om, at Kongressen skulde blande sig i Arbejderforholdene og derved regulere Arbejdstiden. . Hermed var Isen brudt. Den forkortede Arbejds- dag blev snart et frugtbart Æmne for Forhandling i de forskellige Afdelinger af Maskinarbejdernes For- bund. Fra dette'»spredtes Agitationen til andre Or- ganisationer. Tankerne højnedes, Synet blev udvidet. Foruden ved Ottetimers-Dagen hæftede Opmærksom- heden sig ved Arbejderpressen og samvirkende Selskaber. Fagforeningerne var i Færd med at blive udvidede til Arbejderforeninger. Da Slavekrigen udbrød i 1861, var Arbejderne i travl Virksnnihed med at fremme, udvide og fuldstæn- diggøre deres forskellige Organisationer. I Erkendelse af den Hindring. Krigen vilde lægge for Arbejder- bevægelsen, saa Arbejderne baade i Nord og Syd med levende Uvilje paa enhver Bestræbelse, <ler gik i Ret- ning af at afgøre Negerspørgsmaalet med Sværdet. Ogsaa Arbejderne havde læst Uafhængigheds- erklæringens stolte Ord om Menneskets Ret til „Liv. Frihed og Adgang til at fremme sin Lykke“. Og hver Gang Ordene læstes, fik de en dybere Betydning Fri- hed til at leve og Adgang til at fremme sin Lykke maatte mene noget andet og mere end det at være Slaver for Rigmændene. Men var der egentlig saa stor Forskel paa de sorte og de hvide Arbejderes Stilling? Slaveejeren kunde ustraffet mishandle Slaven og