Arbejdets Riddere

15 berøve ham Livet, medens saadan Fremfærd var strafbar over for den hvide Arbejder. Men kunde nogen Mis- handling være stort værre end den, den hvide Arbejder blev Genstand for, naar Kapitalisten afskedigede ham og udsendte Stikbreve, der hindrede ham i at faa Arbejde paany? . Formerne kunde være noget forskellige, i V irkelig- heden var Stillingen den samme. Det var deifor naturligt, at Forkæmperne for Negrenes Frigørelse og Arbejdernes Organisationer holdt Fred med hverandre. Begge var revolutionære i deres Karakter og stilede mod samme Maal: Frihed •for de arbejdende Mennesker. Men da der blev truet med Sværdet, gjorde Ar- bejderorganisationens Forkæmpere Indsigelse. Ledende Repræsentanter for Arbejderne udstedte Indbydelse til at holde en Arbejder-Konference i Philadelphia for at protestere mod Krigen. Den 22de Februar 1861 aabnedes Konferencen at Mr. Sylvis, der saa en Ulykke for Landet i den ud- brudte Krig. Medlemmerne af Konferencen var i god Overensstemmelse med Mr. Sylvis. For at afværge den truende Ulykke nedsattes et Udvalg paa 34 Med- lemmer, der skulde forblive samlede og rundt omkring i Staterne foranstalte offentlige Demonstrationer imod Krigen. . Nedsættelsen af dette varige Udvalg var det vig- tigste Resultat, der fremgik af Konferencen. Krigen lykkedes det ikke at afværge. Over for den var Kon- ferencen magtesløs. Mon Konferencen var desuagtet ikke forgæves. , Det nedsatte Udvalg lod (let ikke blive ved De- monstrationer mod Krigen. Mødt som de var paa Ar- bejdernes Vegne,? drøftede de ogsaa indgaaende Mulig- heder og Betingelser for Arbejderfrigørelsen i det hele. Men nu er det jo en Gang saa, at hvor som helst nogle faa samvittighedsfulde Mænd (‘Iler Kvinder