Arbejdets Riddere

21 i Fagforeninger, og alle, der ikke hørte til særlige Fag, ind i almindelige Arbejderforeninger. Om Strejker vedtoges en Resolution, der erklærede, at Strejkerne som Regel havde bragt Arbejderne megen Forstyrrelse, at de ofte mere var iværksat efter Følelser end efter Overvejelse cg Grundsætninger, at de, der var de ivrigste for at begynde dem, gærne var de første til at underkaste sig, at de derfor burde modvirkes o-j kun anvendes som et sidste Middel, naar alle andre Midler var udtømte, at enhver Arbejderforening burde vælge et Udvalg til at optræde som Voldgiftsdomniere i alle Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Hertil føjedes en Erklæring om. at man antog, at de Heste Strejker vilde være undgaaede, hvis man tidligere havde oprettet saadanne Voldgiftsdomstole. Endelig besluttedes det for Fremtiden mere aar- vaagent at følge Politikernes Optræden og lægge Mærke til, hvad der blev vedtaget i de lovgivende Forsamlinger. Til Forbundets Formand valgtes Typograf«/. C. C. Wholly fra W ashington, en Mand med mange Kund- skaber og stor administrativ Duelighed. Det første Skridt var gjort. Rammen var dannet og Formaalet anvist. Nu gjaldt det kun om at faa Virksomheden i Gang, at faa de isolerede Arbejdere organiserede og faa de organiserede til at træde ind i Forbundet og begynde Arbejdet tor Virkeliggørelsen af Programmet. Men med begge Dele gik det smaat. Penge til Agitation var der ingen af. Den hele Byrde hvilede paa Formanden og nogle faa andre, der stod trofast ved hans Side. I)en stærkeste Modstand kom fra Arbejd- erne selv. Gennemgaaende var det umuligt selv for <le Ledere, der stod velvillige til Planen, at faa de al- mindelige Medlemmer med. Mange Arbejdere var fuld- stændig ligegyldige overfor deres egen Sag. Hoved- massen af dem, der overhovedet havde nogen Interesse, havde endnu ikke faaet Blikket hævet over Fagfor- eningens Synskreds.