Arbejdets Riddere

26 Egennytte, som skulde gennemhugges af Foregangs- mændene, der førte Ordet paa Aårsmødet. Men disse Mænd, der saa en Livsbetingelse for hele Arbejder- bevægelsen i, at den blev ført ud over Fagforeningens Ramme, sparede heller intet for at overbevise deres Kammerater om denne Nødvendighed. Mr. Sylvis erklærede: „Jeg er for længe siden kommen til den Erkendelse, at ingen varig Forbedring nogen Sinde kan blive opnaaet ved Fagforeningerne i deres hidtil værende Form. Blot det at holde dem i Live koster overordentligt baade af Tid og Penge. I vor Fagforening har vi i de sidste 10 Aar ofret l’/2 Mill. Dollars, og dog har vi fremdeles den samme Strid for at underholde os selv, som vi al Tid har haft. Det vil ikke blive bedre, før Arbejderne vaagner og bruger deres politiske Magt. Alle de Onder, vi stønner under, hidrører fra Lovgivningen og kan kun ijærnes ved andre og bedre Love.“ Resultatet af Forhandlingerne blev, at man vedtog og nærmere udarbejdede det Program, der i en Række Beslutninger forelaa fra Konferencen i 1866. Dette Program krævede vel politisk Handling, men undlod at give Anvisning paa. hvorledes den politiske Optræden skulde være. De Mænd, der saa klarest paa Sagen, begrundede dette ved at henvise til, at den politiske Virksomhed, som maatte udfoldes for at virkeliggøre Programmet, vilde blive optaget af Mænd fra forskellige Partier efterhaanden, som det gennem det oplysende Arbejde lykkedes at vække Erkendelse af det berettigede og formaalstjenlige i Gennemførelsen af de paagældende Reformer. Det vedtagne Program blev indledet med de vel- kendte Udtalelser i Uafhængighedserklæringen, som hævder Frihed, Lighed og Selvstyre for alle Mennesker. Dernæst blev der givet en Forklaring af Grundlaget for og Formaalet med den republikanske Styrelse, hvorefter der fortsættes saaledes: