Arbejdets Riddere

31 ning i Arbejdernes Tjeneste. Han døde i Philadelphia den 22. Juli 1869. Med ham døde Forbundets bedste Mand og stærkeste Kraft. I de sidste Aar af sit Liv var Sylvis traadt i For- bindelse med Internationale, hvis Generalraad paa den Tid havde sit Sæde i London Hvilken Betydning. Geiieralraadet tillagde ham, frenigaar bl. a at det Eftermæle, som det gav ham, og hvor i det bl. a. ud- talte : „Det er en Selvfølge, at Arbejderbevægelsen ikke afhænger af den enkeltes Liv, men lige sikkert er det, at den med Sylvis lider et uerstatteligt Tab. Alles Øjne hvilede paa Sylvis, der som General for Arbejdets Hær ved Siden af sin Dygtighed besad en 10-aarig Erfaring, men — Sylvis er død.“ Paa Forbundets Aarsmøde i 1870 vedtoges en Række Resolutioner, der bl. a erklærede: at de Forenede Staters offentlige Jorder tilhører Folket, hvorfor de ikke maa sælges til Individer eller tilstaas Korporationer, men skal omkostningsfrit afstaas til virkelige Nybyggere i Arealer paa ikke over 160 Acres, at Udgifterne ved mulige Krige skal afholdes af Landets Formue og ikke gennem Laan væltes over paa Efterkommerne, at Kvinder for samme Arbejde skal have samme Løn som Mænd, at der bør være Samvirken mellem Arbejderne i Byerne og Bønderne paa Landet. Af Mangel paa Penge blev Resolutionerne dog aldrig offentliggjorte. Virksomheden fortsattes desuagtet et Par Aar. Men Forbundets Tid var i Virkeligheden forbi. Dot nationale Arbejderforbund, til hvilket der var knyttet saa store Forventninger, døde i 1872. Skulde det gives en Gravskrift, vikle denne passende kunne lyde Myrdet i sine Venners Hus! Varmhjærtede og højsindede Mænd, alvorlige og