Arbejdets Riddere
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1893
Serie: Den Sociale Oplysnings Forenings Smaaskrifter Nr. 2
Sider: 75
UDK: 331.88(73)
1ste del
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
ærlige som nogen paa Jorden, gik i Spidsen og an-
viste Arbejderne det Vaaben, med hvilket de skulde
slaa deres Fjender. Dette var Banebryderne.
Men de var de faa!
Godmodige og godtroende Arbejdere lyttede til
Røsterne af Bagtalerne, dé professionelle Demagoger
og egennyttige Kammerater, Kapitalens betalte Red-
skaber.
Dette var de mange!
De mange overvandt de faa og sønderbrød Ar-
bejdernes bedste Vaaben: deres Sammenhold. Sirene-
sangene, der lyder sødest, naar Hjærtet er mest fyldt
af Had, forkyndte: hvert Fag for sig, hver Organisation
for sig, hver Mand for sig, alt andet vilde være Baand
paa Friheden!
Medens Arbejderne lyttede til Tankerne om, at
de stod bedst, naar de stod mest alene, begyndte de
indbyrdes at stride og at falde en for en som Ofre for
deres egen Sorgløshed og Snæversyn.
IV. Det industrielle Broderskab.
Overfor den ny industrielle Udvikling viste det
sig mere og mere, at Fagforeningerne ikke var i Stand
til at løse de foreliggende Opgaver. Mange Arbejdere
tabte derfor Interessen for foreningerne, der saaledes
i voksende Antal mistede deres Medlemmer. Nød-
vendigheden af, at Arbejderbevægelsen blev ledet ind
paa ny Baner, blev derfor stadig mere aabenbar. Men
de foretagne Forsøg i den Retning var hidtil mislykke-
des. Adskillige af Foregangsmændene opgav derfor
fuldstændig Haabet om at faa Arbejderne rejst til en
samlet Bevægelse.