Arbejdets Riddere

37 megen Højtidelighed, laa det i, at Forskrifterne herom forelaa i Lovene fra den gamle Forening under samme Navn, der nu gik op i og fik sine Love vedtagne af den ny Forening med Navnet: Det industrielle Broder- skalo Til at lede Organisationen i de forskellige Stater blev der valgt en Mand i hver af de Stater, der havde været repræsenterede paa Kongressen. I Stater, hvor- fra der ingen Repræsentanter var, eller paa Steder, hvor det fandtes formaalstjenligt, at der korn til at virke mere end en Mand, fik Formanden Bemynd- igelse til at vælge Mænd til Organisationsarbejdet. Blandt de Mænd, der saaledes blev udnævnt i den følgende Tid, møder vi for første Gang Terrence. Vincent Powderly, der senere har indlagt sig saa store For- tjenester af Arbejderbevægelsen i de Forenede Stater, men som paa denne Tid arbejdede som Maskinarbejdet i Pennsylvanien. T den nærmeste Tid efter Kongressens Afslutning blev Program og Love trykte og udsendte til de be- staaendo Arbejderforeninger. Men heller ikke denne Gang fandt Tanken om Sammenslutningen den Mod- tagelse, man havde ventet. I Indledningen til Pio- grammet hed det, at „ingen enkelt Del af de arbejd- ende Klasser kan opnaa varig Forbedring, før alle Arbejderne tilsammen faar Bel i Forbedringen“. Denne Betragtning stod i afgjort Modsætning til den Betragtning, som Flertallet af .Fagforeningsmed- lemmerne endnu var optaget af. Fagforeningen hvilede jo netop paa Tanken om. at hvert Fags Arbejdere ior sig skulde forbedre Forholdene inden for Rammerne af deres eget Fag. Den værste Modstand kom derfor atter li a Ai- bøjderno selv. Mongo Steder, hvor der blev forsøgt paa at danne ny Afdelinger af Broderskabet, svarede Arbejderne: „Det er til ingen Nytte med de mange Organisationer. Vi har vor Fagforening, og det er