Arbejdets Riddere

38 nok. Vi bryder os ikke om at faa vore Sager be- handlet af dem, der ikke kender vore Anliggender. Vi vil heller ikke sluttes sammen paa lige Fod med al- mindelige Daglejere; det er for meget forlangt, at vi skal erkende saadanne for vore lige“. Det var de fremmeligste iblandt Arbejderne, i vid Udstrækning dem, der stod i Spidsen for Foreningerne, der havde sluttet sig til det industrielle Broderskab. Nu saa de sig igen forladt og forraadt af deres egne Kammerater. Efter Bestemmelsen skulde Broderskabets anden Kongres afholdes i Indianapolis i første Halvdel af April Maancd 1875. Men Ligegyldigheden for Sagen var saa almindelig og Modstanden saa stærk, at da den Tid kom, da Kongressen skulde indvarsles, havde Broderskabet i Virkeligheden faaet sit Banesaar. Endnu en Gang havde Historien gentaget sig selv. Endnu en Gang havde Nederlaget ramt de Bestræbelser, der blev udfoldede af de forhaabningsfulde Mænd, hvis Fejl det var, at de var forud for deres Tid. Atter frydede Arbejdernes Modstandere sig, medens der over det døde Haab kunde skrives: myrdet i sine Ven- ners Hus! Men skønt det industrielle Broderskab døde, — levede dets Aand. Endnu medens Broderskabet kæmpede for Tilværelsen, tog Aanden ny Flugt og spredte sine Vinger over en Bevægelse, der i Løndom var begyndt af nogle faa fattige Mænd med en verdens- overvindende Tro paa Arbejdernes Fremtid. Det nationale Arbejderforbund og det industrielle Broderskab havde virket som Forløbere og udført en Johannes forberedende, vojbanende Gerning Den Or- ganisation, der nu stod frem som den tredje i Rækken, kendetegnede sig selv som Reformatoren, livis Opgave det blev at føre Arbejderne ud af Ægyptens Trældom. Er Ørkenvandringen end ikke endnu tilbagelagt, er Be- vægelsen dog alt ført lykkelig over baade det røde Hav