Arbejdets Riddere

40 bruge hverken Naal eller Traad, begyndte de at spørge hverandre, om det ikke var paa Tide, at der søgtes efter Midler til at stemme mod denne Strøm. For en Tid blev det dog kun ved Talen om Tingene. Men saa ved en given Lejlighed bliver det kendt, at Skræddermestre og Entreprenører i Forening ^aar frugtsommelige med en Plan om at nedsætte Ar- bejdslønnen. Denne Opdagelse sætter yderligere Sind- ene i Bevægelse. Tilskærerne i Philadelphia finder, at det nu er Tid til at handle. I Efteraaret 1862 indvarsler de til et Møde, hvor der forhandles og ved- tages Resolutioner mod Arbejdsgivernes Optræden. Ved dette Møde toges det første Skridt til Dan- nelsen af en Tilskærernes Kagforening. JForeningen blev kort efter dannet og voksede hurtig baade i Styrke og Indflydelse. Det var nogle af Philadelphias dyg- tigste Arbejdere, der blev Medlemmer af denne For- ening, og blandt dens Ledere fandtes Fagets mest intelligente Repræsentanter Foreningens første Opgave var at faa Lønforhold- ene ordnet paa en tilfredsstillende Maade. Efter at dette var lykkedes, virkede Foreningen i en Kække Aar som Syge- og Hjælpekasse og gjorde i denne Egenskab meget Gavn. Men efter en Del Aars Forløb begyndte det at gaa tilbage med Foreningen. Medlemmerne tabte In- teressen for de fælles Anliggender. Den Vending, den sociale Udvikling havde taget, medførte, at Ar- bejderforeningernes Virksomhed maatte ændres i Over- ensstemmelse dermed Den Mand, der klarest erkendte dette, bar Nav- net Uriah S. Stephens. Han havde oprindelig af sine Forældre været bestemt til Præst og havde endogsaa begyndt Uddannelsen dertil. Men han foretrak at blive Skrædder. Som uddannet Haandvætkssvend havde lian førtet vidt omkring baade i den gamle og den ny Verden. Han havde derfor en rig Erfaring angaaende