Arbejdets Riddere

50 Medlemsantallet kun var gaaet op til 130 med et Til- læg af 70, der delvis var bleven indviet i Hemmelig- heden. Forbundet var vokset i indre Kraft. Der var skaffet Arbejde til mange, der ikke uden Forbundets Medvirkning vilde have fundet den paagældende Virk- somhed. Det var ogsaa lykkedes at skaffe noget for- bedrede Lønningsforhold. Men Formanden fandt dog med Rette, at Lønnen fremdeles var forringe, og Arbejdstiden For lang. Som en Begyndelse til, mere forkortet Arbejdstid foreslog han, at der skulde optages en Agitation for. at Ar- bejdet Lørdag Eftermiddag blev standset Kl. 5. Ved Siden af at pege paa, hvad der burde virkes for til Forbedring af de ydre Forhold, fremhævede han med Alvor, at hvor vigtige de ydre Forhold end er, er de dog kun Trappetrin til det højere liggende Maal. Det virkelige og afgørende Formaal er Udviklingen af de guddommelige Evner, som er Menneskene givne. For lang Arbejdstid og for liden Løn afstumper, skæmmer og nedværdiger de af Gud givne Evner saa- ledes, at Gudsbilledet, hvori vi er skabt, og hvorom vi efter Skaberens Hensigt skal bære Vidnesbyrd, er saa lidt kendeligt, at mange paastaar. det slet ikke er til. Men Arbejdernes Sag staar i deres egen og Guds Haand, og baade Profeti og Begejstring varsler om Sagens Triumf! Saaledes talte Riddernes første Formand Hans Udtalelser vidner om hans Personlighed. Han var en dyb religiøs Mand, hvis Trosbekendelse som to Hoved- led indeholdt: Troen paa Gud Fader, hvis Kærlighed aabenbarer sig i den Rigdom og Fylde, hvormed han velsigner Jorden. Troen paa Menneskenes Broderskab,, der aabenbarer sig i, at de alle under hinanden lige Adgang til Faderens Gaver. I Juli Maaned 1872 blev der oprettet en ny Af- deling af Forbundet, idet en Del Gæster, der havde været knyttet til Tilskærernes Forsamling, skilte sig ud