Arbejdets Riddere
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1893
Serie: Den Sociale Oplysnings Forenings Smaaskrifter Nr. 2
Sider: 75
UDK: 331.88(73)
1ste del
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GO
retsvidenskabelige Studium til Side. Skønt dette næppe
var hans Agt, har han senere erklæret, at hans Tid
stadig har været i den Grad optaget af Arbejdet i
Forbundet, at „13 Aars Støv nu har samlet sig paa
mine Lovbøger“. Medens Mænd, der var Drenge, da
han begyndte at studere, nu er lykkelige Sagførere, der
indtager formuencle og udmærkede Stillinger, maatte
Powderly afbryde den glimrende Løbebane, der utvivl-
somt laa aaben for en Mand med hans Evner og
Energi, og optage den møjsommelige og opslidende
Kamp for Frigørelsen af de arbejdende Klasser og
Masser. Maaske fandt han dog alligevel her sin rette
Plads. I ethvert Tilfælde fandt Forbundet i ham dets
rette Mand. Hans praktiske Erfaring, hans alsidige
Viden, hans utrættelige Energi gjorde Powderly selv-
skreven til at staa i Spidsen for Arbejderbevægelsen i
Amerika.
Med Hensyn til Offentliggørelsen af Forbundets
Navn og Virksomhed kom det ikke til nogen Afgør-
relse hverken i 1879 eller 80. Først paa General-
forsamlingen i 188] lykkedes det Powderly at føre
Sagen igennem.
I en Tale for Generalforsamlingen begrundede han
Forslaget om at ophæve Eden og Hemmeligheden.
Han ytrede bl. a :
„Mange af vore Medlemmer er ikke i Besiddelse
af tilstrækkelig Intelligens til at fatte Edens Betyd-
ning. Uden at tilsigte det bryder de ofte deres Løfte.
Andre mere oplyste og mindre samvittighedsfulde bryder
Løftet, naar de finder Anledning dertil. Jeg paastaar,
at et Æresord vil binde en Mand af Ære lige saa
stærkt som den strængeste Ed, medens den, der ikke
føler sig bunden ved sin Ære, ikke vil være bunden
ved nogen hverken guddommelig eller menneskelig Lov.
.Teg foreslaar derfor, at vi i Stedet for at byjzge paa
Mandens Frygt for Straf i den tilkommende Verden,