Arbejdets Riddere

63 En Del af Personalet havde i Lokomotivførernes Broderskab en stærk og talrig faglig Organisation. En anden Del var just i Færd med at fuldstændiggøre særlige Organisationer. Men der kom ingen umiddelbar Forbindelse i Stand mellem de forskellige Organisationer. Misfornøjelsen med Lønningsnedsættelsen . ar almindelig. Uden at være planlagt eller udgaaet fra nogen fælles Ledelse bredte Modstanden sig som Gnister, der fænger i tørret Lyng. Den 16de Juli begyndte Banepersonalet en Arbejds- nedlæggelse, der i Løbet af en Manned bredte sig ud over samtlige Stater lige til Grænserne af Kanada. Begyndelsen blev foretaget af Personalet ved Balti- more og Ohio-Banen i West-Virginien. Byen Martins- burg blev Midtpunktet for Strejken Da Arbejdet var nedlagt, vilde Selskabets Direktion fortsætte Driften med nyantagne Folk. Men dette blev af det gamle Personale hindret med Magt. Statens Guvernør samlede to Kompagnier af Folke- væbningen i Martinsburg, men de var ude af Stand til at udrette noget. Selskabet henvendte sig da til Præsident Hayes, der udstedte en Kundgørelse (Proklamation) til Ar- bejderne og sendte 250 Forbunds-Soldater til Byen. Men begge Dele var lige virkningsløse. To Regimenter af Væbningen, der skulde afgaa til Cumberland Station, blev angrebne med Stenkast af Arbejderne. Uden at der var givet Befaling dertil, svarede Tropperne med skarpe Skud, der straks dræbte 10 Personer. Kammeraternes Blod og Død satte Ar- bejdernes Forbitrelse i et sandt Raseri. I massevis stormede de frem og opbrød Jærnbaneskinnerne og tændte et stort Antal Jærnbanevogne i Brand. Først sent lykkedes det 500 Politibetjente at slaa Mængden tilbage, besætte Banegaarden og arrestere 50 Personer. Den 19de Juli begyndte Strejken i Pennsylvanien. Den nævnte Dag forlangte Personalet, at Lønnen atter