Tegninger til Landbrugs Bygninger

A. Bygningernes Beliggenhed for hverandre. Det er sjældent man ved Opførelsen af Landbrugs- | bygninger har aldeles frie Hænder; i Almindelighed ■ er man bundet af Terrainet, Solen, andre Bygninger, ? Haveanlæg, Brønd-, Vandafledning, Veie eller Lig- s nende. Det forekommer heller ikke ofte, at man i bygger hele ny Gaarde. Det Almindeligste er, at ■ man af og til opfører en eller anden Bygning, og j man bør da see at faa det bedst mulige System i < Bygningernes Beliggenhed for hverandre. De Ting, som navnlig have Indflydelse paa Byg- i Ringernes Beliggenhed og som der maa tages Hensyn til ved Anlægget, ere: 1) om Møddingen skal ligge udenfor eller indeni ! Gaarden; i 2) at Staldene ligge omkring Møddingen; 3) at Mælkekjælderen ligger mod Nord; 4) at Svinestald og Meieri ligge i Nærheden af S hinanden, uden at Lugten dog kan forulempe ! Meieriet; ' i 5) at Kostaldens Foderlo og Laden ligge i Nærheden ; af hinanden; ; 6) at der er Oversigt over Gaarden fra Landmandens Hovedværelser; 7) at Stalde og Beboelsefeværelser faa Sol; 8) at Vognporte og Mødding ikke faa Sol; 9) at Dampen lægges saa hensigtsmæssigt som muligt; i 10) at Terrainets Fald benyttes; 11) om Bygningerne skal sammenbygges eller ei; 12) at Bygningerne danne et ikke altfor uskjøntHele; > 13) Bekostningen. | / 2. Møddingens Beliggenhed. I Almindelighed foretrækker man at have Mød- dmgen. uden for Gaarden, for ikke at forulempes af { Lugten, navnlig naar Gjødningen kjøres ud, og for } ikke at indskrænke det indre Gaardsruni. mail Møddingen inde i Gaarden vinder man imidlertid, at Oversigten fra Landmandens Væ- i reiser bliver bedre, idet de fleste Døre føre ud til Møddingen, og man altsaa undgaaer de fleste Bagdøre. Imidlertid kan man sjeldent opnaa, at lægge alle Byg- ningerne om eet Gaardsruni; — i Almindelighed faaer man mindst to, — og den fuldstændige Oversigt fra eet Punkt kan derfor neppe naaes. Man maa derfor indskrænke sig til at sørge at lægge Forvalterens eller Ladefogdens Værelser saaledes, at han har Oversigt over den Gaard, som ikke kan overses fra Landmandens egne Værelser. Paa PI. 3 er Møddingen saaledes lagt inde i Gaarde, og Bygningerne ligge smukt symmetriske om en stor Gaardsplads; men man vil see, at der dog fremkommer et Gaardsruni imellem Kostald og Lade, som ikke kan overses, foruden at Møddingen maa ind- skrænkes, og flyttes saa meget som muligt fra Hoved- bygningen, og at Svinestalden har Bagdøre og ikke ligger heldigt for Møddingen, medmindre man vil lægge Svinegaardene inde i Gaarden. Paa PI. 4 er dér ogsaa 2 Gaardsrum, som skilles af Svinestalden, der hindrer den fuldstændige Oversigt. Lægger man Møddingen udenfor Gaarden, som paa Pl. 1 og 2, saa taber man vel en Del af Tilsynet med Bagdørene; men ikke mere end ved den Bag- gaard, der paa PI. 3 er imellem Lade og Kostald. Som man vil bemærke paa PI. 2 er Meieriet rykket saa meget mod Vest saa Forvalteren kan faa Oversigt over Kostaldens Bagdøre. Enhver .større Avlsgaard har i Almindelighed 6 Bygninger, nemlig: a) Lade, b) Ko- og Hestestald, c) Svinestald, d) Meieri, e) Vognportsbygning, f) Be- boelsesbygning, som ere saa væsentlige forskjellige, saa to af dem ikke godt lade sig forene i een Bygning, undtagen Ko- og Hestestald. Jeg skal ikke indlade mig paa de 15 Combina- tion^ af Sammenbygninger af to af disse til een Byg- ning, men indskrænke mig til de vigtigste. Under en Beboelsesbygning bør. i Almindelighed være Kjælder for Billigheds, Luunheds og Bekvemme- ligheds Skyld. I Meieriet skal der ikke være Kjælder,