Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
og paa Grund af de forskjellige Høider, der derved i fremkomme, kan Stuebygningen og Meieriet altsaa j ikke samles under eet Tag, uden at den ene lider > derved. I Almindelighed er der i Stuebygningens • Kjælder ikke Plads til Meieriet. Vil man indrette Meieri og Svinestald i samme > Bygning, saa bliver Svinestaldcn for høi eller Meieriet for lavt; man faaer Jernbjælker og Jernvinduer i den ene Ende og Træbjælker og Trævinduer i den anden i Ende af Bygningen, og Svinestaldens Lugt kan for- ulempe Mælkekj ælderen. At forene Ko- og Svinestald i een Bygning lader sig kun udføre ved mindre Gaarde, fordi disse Stalde j ere væsentlige forskjellige i Brede og Høide. Vil man f. Ex. bygge en Svinestald af samme Brede som ■ en Kostald med 3—4 Rækker Køer, saa maa Gjød- ningen fra de inderste Svinebaase transporteres et ; langt Stykke inde i Bygningen, hvilket jo altid har sine Ulemper. i Naar man lægger Svinestaldene i samme Bygning som Vognportene, saa maa de gjøres eens nrede, hvilket ikke altid passer; Svinestaldene komme let for langt fra Meieri og Mødding, og man faar Ulemperne ved at have Træbjælker og Jernbjælker i samme Bygning. ; Naar man altsaa paa en Gaard har 5 a 6 Byg- : ninger og et Gaardsrum kun har 4 Sider, saa kan man ikke undgäa, at een eller to Bygninger kommer til at ligge udenfor Gaardsrummet. Man faaer altsaa ; 2 Gaarde, som man ikke begge kan oversee fra eet : Vindue og man gjør da bedst i at lægge Møddingen j i den bageste Gaard. \ Man kan vel lægge alle 6 Bygninger om eet ; Gaardsrum, saa at 2 Bygninger danne een Side, men Gaardsrummet bliver da meget stort. Møddingen < kommer vel til at ligge inde i Gaarden, men kan ikke ligge i Nærheden af alle Staldene, og Svine- < gaardene maa ligge inde i Gaarden. j \ 2. Staldenes Beliggenhed om Møddingen. Alle ville helst have Staldene liggende omkring Møddingen, hvilket er opnaaet paa Pl. 1, 2, 4, men , ikke paa PI. 3, hvor Svinemøddingen maa ligge for . sig selv, medmindre man vil have Svinegaardene inde ; i Gaarden. '■ man kan faa Gjennemtræk. Lægger man den med den ene lange Side mod Nord, saa kommer den anden mod Syd, som til Nød kan gaa an, naar denne er beskygget af høistammede Træer, som ikke hindre Gjennemtræk. Man kan vel ogsaa lægge Mælke- kjælderen som angivet paa PI. 3, hvor et smalt Rum hindrer Sydsolen fra at opvarme Mælkekjælderen; men det er da vanskeligt at faa Gjennemtræk og at faa Anvendelse for dette smalle Rum. 4. Svinestasdens og Mejeriets Beliggenhed for hinanden. Svinestald og Meieri skal ligge i Nærheden af hinanden og helst som angivet paa PI. 2, altsaa lige over for hinanden og dog med. 2 Bygninger imellem Mælkekjælder og Mødding. Ved Pl. 1 vare Verdens- hjørnerne saaledes, at Mælkekjælderen kun er skilt med een Bygning fra Svinestalden; men man har dog ikke følt nogen Ulempe derved. Ulemperne ved at sammenbygge Meieri og Svine- stald i een Bygning som paa PI. 3 har jeg tidligere omtalt. 5. Kostaldens og Ladens Beliggenhed for hinanden. Kostalden og Laden ligge bedst for hinanden som angivet paa Pl. 1, 2 & 4, saa at Foderloen ligger i Nærheden af Tærskemaskinen. De ligge ogsaa godt for hinanden paa PI. 3, især hvis Foderloen og lærske- maskinen ligge lige over for hinanden og Bygningerne forbindes med en Tverbygning. Man ser ofte, at Lade og Kostald, som ofte ere af samme Størrelse, lægges for Symmetriens Skyld paa hver sin Side af Gaarden; - men dette er ikke heldigt, fordi man da maa transportere Halmen fra Laden over Gaarden til Kostalden. 6. Oversigten over Gaarden. Oversigten over Gaarden har jeg tidligere omtalt, og skal derfor kun tilføie, at i Beboelsesbygningen bør Landmandens Dagligværelse, Kontor og Sove- værelse vende ud imod. Gaarden og Stuebygningens Facade mod Gaarden altsaa ligge imod Syd eller Øst. 3. Mælkekælderens Beliggenhed. . s Mælkekj ælderen skal ligge mod Nord og helst som angivet paa Pi. 1, 2 & 4 med Gavlen imod Nord, og de to lange Sider mod Øst og Vest, hvorved : 7. Staldenes og Beboelsesbygningernes Beliggenhed for Solen. Staldene bør have Sol, hvilket i Almindelighed er let, da de som oftest have Vinduer til begge Sider;