Tegninger til Landbrugs Bygninger
Forfatter: Aug. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kiöbenhavn
Sider: 172
UDK: 728.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
og paa Grund af de forskjellige Høider, der derved i
fremkomme, kan Stuebygningen og Meieriet altsaa j
ikke samles under eet Tag, uden at den ene lider >
derved. I Almindelighed er der i Stuebygningens •
Kjælder ikke Plads til Meieriet.
Vil man indrette Meieri og Svinestald i samme >
Bygning, saa bliver Svinestaldcn for høi eller Meieriet
for lavt; man faaer Jernbjælker og Jernvinduer i den
ene Ende og Træbjælker og Trævinduer i den anden i
Ende af Bygningen, og Svinestaldens Lugt kan for-
ulempe Mælkekj ælderen.
At forene Ko- og Svinestald i een Bygning lader
sig kun udføre ved mindre Gaarde, fordi disse Stalde j
ere væsentlige forskjellige i Brede og Høide. Vil
man f. Ex. bygge en Svinestald af samme Brede som ■
en Kostald med 3—4 Rækker Køer, saa maa Gjød-
ningen fra de inderste Svinebaase transporteres et ;
langt Stykke inde i Bygningen, hvilket jo altid har
sine Ulemper. i
Naar man lægger Svinestaldene i samme Bygning
som Vognportene, saa maa de gjøres eens nrede,
hvilket ikke altid passer; Svinestaldene komme let for
langt fra Meieri og Mødding, og man faar Ulemperne
ved at have Træbjælker og Jernbjælker i samme
Bygning. ;
Naar man altsaa paa en Gaard har 5 a 6 Byg- :
ninger og et Gaardsrum kun har 4 Sider, saa kan
man ikke undgäa, at een eller to Bygninger kommer
til at ligge udenfor Gaardsrummet. Man faaer altsaa ;
2 Gaarde, som man ikke begge kan oversee fra eet :
Vindue og man gjør da bedst i at lægge Møddingen j
i den bageste Gaard. \
Man kan vel lægge alle 6 Bygninger om eet ;
Gaardsrum, saa at 2 Bygninger danne een Side, men
Gaardsrummet bliver da meget stort. Møddingen <
kommer vel til at ligge inde i Gaarden, men kan
ikke ligge i Nærheden af alle Staldene, og Svine- <
gaardene maa ligge inde i Gaarden.
j
\
2. Staldenes Beliggenhed om Møddingen.
Alle ville helst have Staldene liggende omkring
Møddingen, hvilket er opnaaet paa Pl. 1, 2, 4, men ,
ikke paa PI. 3, hvor Svinemøddingen maa ligge for .
sig selv, medmindre man vil have Svinegaardene inde ;
i Gaarden. '■
man kan faa Gjennemtræk. Lægger man den med
den ene lange Side mod Nord, saa kommer den
anden mod Syd, som til Nød kan gaa an, naar denne
er beskygget af høistammede Træer, som ikke hindre
Gjennemtræk. Man kan vel ogsaa lægge Mælke-
kjælderen som angivet paa PI. 3, hvor et smalt Rum
hindrer Sydsolen fra at opvarme Mælkekjælderen;
men det er da vanskeligt at faa Gjennemtræk og at
faa Anvendelse for dette smalle Rum.
4. Svinestasdens og Mejeriets Beliggenhed for
hinanden.
Svinestald og Meieri skal ligge i Nærheden af
hinanden og helst som angivet paa PI. 2, altsaa lige
over for hinanden og dog med. 2 Bygninger imellem
Mælkekjælder og Mødding. Ved Pl. 1 vare Verdens-
hjørnerne saaledes, at Mælkekjælderen kun er skilt
med een Bygning fra Svinestalden; men man har dog
ikke følt nogen Ulempe derved.
Ulemperne ved at sammenbygge Meieri og Svine-
stald i een Bygning som paa PI. 3 har jeg tidligere
omtalt.
5. Kostaldens og Ladens Beliggenhed for hinanden.
Kostalden og Laden ligge bedst for hinanden som
angivet paa Pl. 1, 2 & 4, saa at Foderloen ligger i
Nærheden af Tærskemaskinen. De ligge ogsaa godt
for hinanden paa PI. 3, især hvis Foderloen og lærske-
maskinen ligge lige over for hinanden og Bygningerne
forbindes med en Tverbygning. Man ser ofte, at
Lade og Kostald, som ofte ere af samme Størrelse,
lægges for Symmetriens Skyld paa hver sin Side af
Gaarden; - men dette er ikke heldigt, fordi man da
maa transportere Halmen fra Laden over Gaarden til
Kostalden.
6. Oversigten over Gaarden.
Oversigten over Gaarden har jeg tidligere omtalt,
og skal derfor kun tilføie, at i Beboelsesbygningen
bør Landmandens Dagligværelse, Kontor og Sove-
værelse vende ud imod. Gaarden og Stuebygningens
Facade mod Gaarden altsaa ligge imod Syd eller Øst.
3. Mælkekælderens Beliggenhed.
. s
Mælkekj ælderen skal ligge mod Nord og helst
som angivet paa Pi. 1, 2 & 4 med Gavlen imod Nord,
og de to lange Sider mod Øst og Vest, hvorved :
7. Staldenes og Beboelsesbygningernes Beliggenhed
for Solen.
Staldene bør have Sol, hvilket i Almindelighed er
let, da de som oftest have Vinduer til begge Sider;