Tegninger til Landbrugs Bygninger
Forfatter: Aug. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kiöbenhavn
Sider: 172
UDK: 728.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
men man bør dog tage særligt Hensyn til, at navnlig <
de unge Kreaturer som .Spædekalve og Smaagrise faa ;
deres Rum mod Syd. I Beboelsesbygningerne bør •
Dagligværelserne og Soveværelserne ligge mod Syd '
eller Øst, hvorimod Havestue. Spisestue, Entré, Kjøkken, '
Spisekamre ikke behøve Sol eller tildels skal ligge ;
mod Nord. \
j
8. Møddingens og Vognportenes Beliggenhed forSolen. \
Det er vanskeligt at lægge Møddingen, saa den >
■ikke faaer Sol. Det opnaaes bedst ved høie Træer
eller ved et Tag over den. Lægger man den mod ;
Nord bag een af de største Bygninger, som f. Ex. paa
PI. 1, saa kan denne Bygning dog ikke kaste saa
bred ei) Skygge, saa den dækker Møddingen. I saa *
Henseende ligger Møddingen bedre som paa PI. 3, ;•
hvor Kostalden skygger for Vestensolen, som jo staaer
lavere paa Himmelen end Sydsolen, og altsaa kaster ;
en bredere Skygge. En Række Popler, som paa PI. 2, i
skygger mere end en stor Kostald. ;
Vognporte skulle helst ligge imod Nord, som paa
PI. 3, for at Solen ikke skal skinne ind paa Vognene,
Lægges Vognportene imod Solen, saa maa man helst ;
have Porte for Aåbninger, hvilket jo er en stor Ulempe.
9. Dampmaskinens Plads.
Forsaavidt man har fast Dampmaskine, lægges ;
den bedst i Meieriet. Da Tærskemaskinen helst skulde
ligge i Nærheden af Dampmaskinen, saa var det bedst ;
om Meieri og Lade laa i Nærheden af hinanden.
Men da Følgen heraf bliver, at Svinestalden maa :
fjernes fra Meieriet eller Staldene ikke komme til at ;
ligge samlede omkring Møddingen, saa kan Laden ikke <
godt komme i Nærheden af Meieriet; men Tærske-
maskinen kan da drives ved en lang Axel, som helst >
bør gaae i een lige Linie, og ikke gjerne omkring
Hjørner, hvilket forøvrigt dog tidt anvendes, som paa ’
PI. 3. Saadanne lange Axeler paa 100—150 Alen er j
anvendt flere Steder. Laden og Meieriet skulle altsaa
ligge saaledes for hinanden, at Tærskemaskine og i
Dampmaskinens Svinghjul ere paralelle og at en Axel
fra Maskinen kan gaa i een lige Linie ned til Tærske-
maskinen. For at befestige Axelens Lagere og be-
skytte dem for Veirliget, bør den helst gaa igjennem
en Bygning, som paa PI. 3. Paa den lange Axe kan
sættes Remskiver hvorsomhelst til Qværne, Hakkelses-
maskine etc.
Istedetfor Axel kan man anvende Staaltraads-
snore; men de have forskjellige Ulemper, blandt andet
at de slides i Stykker.
Hvor man foretrækker Lokomobiler, behøver man
selvfølgeligen ikke at tage disse Hensyn.
10. Terrainets Benyttelse.
Da Terrainet sjeldent er vandret, saa man man
benytte dets Fald, dels ved strax at tage Hensyn til
Vandafløbene, dels saa man ikke faaer for stor Ud-
gravning og Paafyldning eller for høie Grunde, og
saaledes, at Stuebygningen lægges paa det høieste og
de større Bygninger, som Lade og Kostald, paa det
laveste Sted, dog kun forsaavidt dette Arrangement
ikke strider med hvad der tidligere er omtalt. I Laden
kan anbringes Kjældere, hvis Terrainet tilbyder det.
IL Sammenbygning.
Hvorvidt Bygningerne skal sammenbygges eller ei,
hvor de støde lodret paa hinanden, afhænger af den
Fordel, man navnlig ved det Indre kan have derved,
man sparer vel Gavle derved, men mister nogle
Vinduer. For Brandsikkerhedens Skyld er det vidst
bedst ikke at sammenbygge; men da det har sine
Ulemper, naar Bygningerne ligge skilte fra hinanden,
saa er det bedst, at gaa Middelveien ved at sammen-
bygge nogle, og lægge andre adskilte. Laden og
Kostalden bør helst være sammenbyggede.
Paa Pl. 1 ere 4 Bygninger sammenbyggede, fordi
Gavlene sparedes og det indre Gaardsrum derved blev
hyggeligere.
Paa PI. 2 er Svinestalden derimod ikke' bygget
sammen med Hestestalden, fordi Forvalteren derved
faaer Udsigt til Bagdørene, og Svinestalden vilde
dække nogle nødvendige Vinduer i Hestestalden.
Meieriet og Forpagterboligen ere ikke sammen- '
byggede af Skjøiiliedshensyn, og Tærskeladen og Vogn-
portsbygningen ere ikke sammenbyggede, fordi der
maatte være en Gjennemkjørsel paa dette Sted.
Paa PI. 3 ere Bygningerne ikke sammenbyggede,
fordi man skulde kunne kjøre for Enden af dem.
Paa PI. 4 ere Bygningerne saavidt muligt sammen-
byggede, nærmest for at spare Plads og for Bekost-
ningens Skyld.
Efter min Anskuelse bør man saavidt muligt
sammenbygge Bygninger, naar de støde lodret paa
hinanden, altsaa naar de danne en Vinkel med hin-
anden, dels fordi det er billigere, dels fordi det giver
en hyggeligere og lunere Gaard, og dels fordi man
derved lettere faaer Forbindelse imellem Bygningerne.
12. Symmetrien.
Man opnaaer sjeldent Symmetri i Landbrugs-
bygninger, uden at tabe Meget i disses hensigtsmæs-
sige Indretning, og fordi Bygningerne i Almindelighed
ere af meget forskjellige Dimensioner. Laden og Ko-
stalden ere vel ticlt af samme Størrelse, men jeg har