Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
3 men man bør dog tage særligt Hensyn til, at navnlig < de unge Kreaturer som .Spædekalve og Smaagrise faa ; deres Rum mod Syd. I Beboelsesbygningerne bør • Dagligværelserne og Soveværelserne ligge mod Syd ' eller Øst, hvorimod Havestue. Spisestue, Entré, Kjøkken, ' Spisekamre ikke behøve Sol eller tildels skal ligge ; mod Nord. \ j 8. Møddingens og Vognportenes Beliggenhed forSolen. \ Det er vanskeligt at lægge Møddingen, saa den > ■ikke faaer Sol. Det opnaaes bedst ved høie Træer eller ved et Tag over den. Lægger man den mod ; Nord bag een af de største Bygninger, som f. Ex. paa PI. 1, saa kan denne Bygning dog ikke kaste saa bred ei) Skygge, saa den dækker Møddingen. I saa * Henseende ligger Møddingen bedre som paa PI. 3, ;• hvor Kostalden skygger for Vestensolen, som jo staaer lavere paa Himmelen end Sydsolen, og altsaa kaster ; en bredere Skygge. En Række Popler, som paa PI. 2, i skygger mere end en stor Kostald. ; Vognporte skulle helst ligge imod Nord, som paa PI. 3, for at Solen ikke skal skinne ind paa Vognene, Lægges Vognportene imod Solen, saa maa man helst ; have Porte for Aåbninger, hvilket jo er en stor Ulempe. 9. Dampmaskinens Plads. Forsaavidt man har fast Dampmaskine, lægges ; den bedst i Meieriet. Da Tærskemaskinen helst skulde ligge i Nærheden af Dampmaskinen, saa var det bedst ; om Meieri og Lade laa i Nærheden af hinanden. Men da Følgen heraf bliver, at Svinestalden maa : fjernes fra Meieriet eller Staldene ikke komme til at ; ligge samlede omkring Møddingen, saa kan Laden ikke < godt komme i Nærheden af Meieriet; men Tærske- maskinen kan da drives ved en lang Axel, som helst > bør gaae i een lige Linie, og ikke gjerne omkring Hjørner, hvilket forøvrigt dog tidt anvendes, som paa ’ PI. 3. Saadanne lange Axeler paa 100—150 Alen er j anvendt flere Steder. Laden og Meieriet skulle altsaa ligge saaledes for hinanden, at Tærskemaskine og i Dampmaskinens Svinghjul ere paralelle og at en Axel fra Maskinen kan gaa i een lige Linie ned til Tærske- maskinen. For at befestige Axelens Lagere og be- skytte dem for Veirliget, bør den helst gaa igjennem en Bygning, som paa PI. 3. Paa den lange Axe kan sættes Remskiver hvorsomhelst til Qværne, Hakkelses- maskine etc. Istedetfor Axel kan man anvende Staaltraads- snore; men de have forskjellige Ulemper, blandt andet at de slides i Stykker. Hvor man foretrækker Lokomobiler, behøver man selvfølgeligen ikke at tage disse Hensyn. 10. Terrainets Benyttelse. Da Terrainet sjeldent er vandret, saa man man benytte dets Fald, dels ved strax at tage Hensyn til Vandafløbene, dels saa man ikke faaer for stor Ud- gravning og Paafyldning eller for høie Grunde, og saaledes, at Stuebygningen lægges paa det høieste og de større Bygninger, som Lade og Kostald, paa det laveste Sted, dog kun forsaavidt dette Arrangement ikke strider med hvad der tidligere er omtalt. I Laden kan anbringes Kjældere, hvis Terrainet tilbyder det. IL Sammenbygning. Hvorvidt Bygningerne skal sammenbygges eller ei, hvor de støde lodret paa hinanden, afhænger af den Fordel, man navnlig ved det Indre kan have derved, man sparer vel Gavle derved, men mister nogle Vinduer. For Brandsikkerhedens Skyld er det vidst bedst ikke at sammenbygge; men da det har sine Ulemper, naar Bygningerne ligge skilte fra hinanden, saa er det bedst, at gaa Middelveien ved at sammen- bygge nogle, og lægge andre adskilte. Laden og Kostalden bør helst være sammenbyggede. Paa Pl. 1 ere 4 Bygninger sammenbyggede, fordi Gavlene sparedes og det indre Gaardsrum derved blev hyggeligere. Paa PI. 2 er Svinestalden derimod ikke' bygget sammen med Hestestalden, fordi Forvalteren derved faaer Udsigt til Bagdørene, og Svinestalden vilde dække nogle nødvendige Vinduer i Hestestalden. Meieriet og Forpagterboligen ere ikke sammen- ' byggede af Skjøiiliedshensyn, og Tærskeladen og Vogn- portsbygningen ere ikke sammenbyggede, fordi der maatte være en Gjennemkjørsel paa dette Sted. Paa PI. 3 ere Bygningerne ikke sammenbyggede, fordi man skulde kunne kjøre for Enden af dem. Paa PI. 4 ere Bygningerne saavidt muligt sammen- byggede, nærmest for at spare Plads og for Bekost- ningens Skyld. Efter min Anskuelse bør man saavidt muligt sammenbygge Bygninger, naar de støde lodret paa hinanden, altsaa naar de danne en Vinkel med hin- anden, dels fordi det er billigere, dels fordi det giver en hyggeligere og lunere Gaard, og dels fordi man derved lettere faaer Forbindelse imellem Bygningerne. 12. Symmetrien. Man opnaaer sjeldent Symmetri i Landbrugs- bygninger, uden at tabe Meget i disses hensigtsmæs- sige Indretning, og fordi Bygningerne i Almindelighed ere af meget forskjellige Dimensioner. Laden og Ko- stalden ere vel ticlt af samme Størrelse, men jeg har