Tegninger til Landbrugs Bygninger

4 tidligere paavist det Uhensigtsmæssige i at lægge ; dem symmetrisk, hver paa sin Side af Gaarden. j Paa Pl. 1 ligge Bygningerne vel nogenlunde > symmetrisk, men Vognportsbygningen er dog en Del ' smallere og lavere end Kostalden, og Svinestalden j maa være længere end Meieriet. Paa PI. 2 vil Laden dominere langt mere end dens Pendant, Forpagterbolig og Meieriet. Paa PI. 3 er der mest Symmetri i Bygningerne; men, som tidligere omtalt, er der derved tabt For- skjelligt i det Hensigtsmæssige. Paa PI. 4 er der vel ogsaa tildels Symmetri i ; Bygningen; men Kostalden er dog 2 Al. bredere end ? Hestestalden. Man kan derfor i Almindelighed ikke komme Symmetrien og Skjønhedshensynet nærmere end ved at lægge Bygningerne lodret paa eller parallelt med hverandre, og derved danne retvinklede Gaarde, ved at udføre Bygningerne udvendigt af samme Maiterialie, < og ved at gjøre Gavlene, som navnlig vise sig i Fra- S stand, eens i Forhold og Dekoration. 13. Bekostningen. Endelig spiller Bekostningen jo en væsenlig Rolle. ' I det følgende Afsnit om Bygningsmaterialierne, : har jeg nærmest tænkt paa Avlsbygningerne, altsaa Lade, Stalde, Meieri og Vognportsbygning. Disse bør vel bygges billige og tarvelige; men dog solide og rummelige. De bør have et godt Funda- ment, være Grundmur, have Vinkeltag, dækket med Spaan, liave høist 2’/2 Al. Fag, have Jernvinduer, ordentlige Bjælkelag og Gulve, og navnlig bør det. egentlige Skelet af Bygningen være solidt. Man maa indskrænke Rummene, saa meget som muligt, uden at gaa til nogen Yderlighed, da Be- kostningen tildels afhænger af Bygningernes Qvadrat- indhold. Ladens Størrelse kan der være forskj ellige Meninger om. Den eneste Luxus man i Almindelighed anvender er Gavlene, der kun ere nødvendige, hvor der skal indrettes Værelser, altsaa nærmest i Stuebygninger og tildels i Magasiner og Meierier, hvorimod de kun tildels behøves i Lader og- Stalde. 1 Alen Gavl koster circa 3 Kroner, Man bør forberede sig eet Aar i Forveien, og navnlig kjøbe Kalk, Sten og Tømmer om Sommeren før man begynder at bygge. Bekostningen staaer imidlertid i nøie Forhold til Bygningsmaterialierne, og jeg vil derfor i det Følgende komme tilbage hertil. B. Bygningsmaterialierne. Fundamenter. I* undanienteriie bør altid hvile paa en fast Bund, mindst 1 Alen under Jordoverfladen, for at Frosten ikke skal trænge ned under Bygningerne og hæve < eller sænke den. Fundamenterne mures i Almindelighed af kløvede Kampesteen, som af Hensyn til Rotter bør formures \ med Kalk eller helst med Cement. Over Jorden sættes en Sokkel, c. 12" høi, med ; IV2—2" Fremspring af kløvede Kampesteen, formuret paa Bagsiden med Muursteen. Hvor der ikke haves ; Kampesteen, anvender man Beton, eller man murer med Muursteen umiddelbart paa Jorden. I sidste \ Tilfælde bør man tage de mest haardbrændte Steen \ hertil, og navnlig anvende disse i Jordoverfladen. Bygninger bør altid lægges saa høit over TeTrai- net, saa der bliver rigeligt Fald fra Ydermuren og j udefter, idet Terrainet i Almindelighed voxer ved Paafylcining af Gruus og Gjødning. Over Sokkelen bør altid lægges et Lag Skifer eller Mastixpapir (c. 33 Øre pr. Q Al.), for at hindre Fugtigheden fra at stige op i Murene. Hvor der er Kjældere, vil det være rigtigst at anvende Betonydermure under Jorden, da‘Fugtigheden, navnlig paa Bygninger, som ingen Tagrender have, ellers vil trænge ind igjennem Yder- murene. Imidlertid vil det hjælpe mest paa fugtige Mure at stryge dem med Asfalt, helst udvendigt, (c. 36 øre pr. Alen). Ydermurene. Ydermurene opføres af Muursteen, Kampesteen, Kalk- steen, Kridtsteen, Bindingsværk, Beton, Pisé eller Leer. Man" bør ikke opføre Ydermure af 1 Steens fuld Muur, undtagen til Nød ved Lader og Gavle, da