Tegninger til Landbrugs Bygninger

5 Fugtiglieden kan slaa igjennem dem. De tyndeste Mure, man bør anvende ere 75V2 huul Muur med 73 Steen udvendigt, 72 Steen indvendigt, og V2 Steens Hulhed med ca. 221/2/y fra Midte til Midte af Bindere. De danne altsaa ligesom en Række Skorsteensrør. Disse Mure kan anvendes til Meieri, Svinestalde, Vognportbygiiinger og i Almindelighed til alle mindre Bygninger eller større Bygninger, hvori der ere et Langsskillerum og flere Tverskillerum. Saaclanne Mure ere vist paa PI. 18. Til Lader og store Kostalde bør man anvende 18" hul Mur eller Pillemur med Blændinger. 18" hul Mur kan mures med x/8 Steen udvendigt, y2 Sten indvendigt og 1 Steens Hulhed med ca. 18" fra Midte til Midte af Binder, og forøvrigt som de ISVa" hule Mure, see PI. 14. Pillemure kan dannes af 18—22tykke Piller, hvorimellem Blændinger af 9" fuld eller Iß1//' hul Mur. Pillerne kan sættes udvendigt og danne De- koration, eller indvendigt, hvorved de give mere Plads inde i Bygningen, see PI. 18. Til Stueby giringer er det tilraadeligst, at gjørc Ydermurene 16y2 tykke med 1 Steen udvendigt, y2 Steen indvendigt og 3" Hulning. lordelen ved de hule Mure er, at der spares Mursteen, at Murene ere lunere end fuld- Mur, at Fugtigheden ikke kan trænge igjennem dem, og at de kan bidrage til Ventilation ved i Hulningerne at sætte en Lem eller et Hul forneden indvendigt, og foroven udvendigt, hvorigjeniiem den kolde Luft kan trænge ind. forbandtet bliver ikke saa smukt som ved fuld Mur, idet de fleste Steen blive Løbere; men ved at knække en Deel Løbere over, kan man faa Krydsforbandt udvendigt, uden at Forbandtet svækkes væsenligt derved. Hulningerne begynde først over Sokkelen, og lukkes 2—3 Skifter under Murlægten. Buer og Hjørner mures af fuld Mur. Til Ydermure bør man kun bruse heelbræhdte Steen. Udvendigt bruger man haandstrøgne eller klappede, til Bindere og den indvendige Muur kan man bruge flammede Steen, udvendigt bør Murene fuges med „beskaarne‘‘ Fuger, saaledes at Fugerne udkradses og renses, hvoipaa man med en Fugeskee bringer Kalk og Ce- ment ind i dem og jevner Yderfladerne. Det er aldeles forkasteligt, at afskure og „stiege“ Yder- murene, da de saa fordre aarlig Vedligeholdelse og den yderste liaarde Skal skures af Murstenene. Hvor man har mange Kampesteen bygger man ofte Ydermurene heraf. De opføres 18— 91" tykke af kløvede Steen, formurede i Kalk, der enten danne kløvede Sider saavel udvendigt som indvendigt, eller alene udvendigt. De første ere selvfølgeligen dyrere end de sidste. I orbandtet bør dannes med Bindere, som gaa helt igjen- j nem Muren; men er i Almindelighed meget mangel- \ fuldt. Murene danne altsaa 2 Skaller, som ere daarligt ; forbundne, og som Følge heraf, er en Kainpesteens- ' muur, i Almindelighed ikke saa stærk som Muursteens- i muur, endskjøndt selve Kampestenene jo er haardere i end Murstenene. Det er aldeles forkasteligt at op- ■ føre Murene med Leer istecletfor Kalk. Det er lettest at mure Buerne af Muursteen. Muren fuges udvendigt med beskaarne Fuger. Det er smukkest, at Fugerne ere saa lidt synlige som muligt, saa at Muren danner en hel graa Flade; ; Fugerne bør altsaa være saa smalle som muligt, og have samme Farve, som Kampestenen, hvilket tildels opnaaes ved at blande Kønrøg i Fugekalken. Forsaavidt Værdi af Kampesteen, Grus ogKjørsler ikke medregnes vil: i Al. Kampesteens Muur koste ca. 1,76 Kroner. 1 d°- d°- ca- 2,88 „ j 1 Al. ISVs" do. do. do. ca. 2,57 „ Kampesteensmuren er vel billigst, men dette ; indvirker dog ikke væsentlig paa en lieel Bygning. ■ Ydermuren paa en Kostald 100 Alen lang X 28 ,! Alen bred X 5 Alen liøi. med 1280 Alen Yder- muiir, vil saaledes koste: af Kampesteen ca. 2252,80 Kr. : af 18“ huul Muur „• 3686,40 „ og naar Værdien af Kjørsler medregnes, saa spares der noppe Meget ved Kampesteensbygninger. Man er i Almindelighed af den Anskuelse, at Kampesteensinure ere fugtigere end Mursteensimire, og har begrundet dette ved, at Fugtigheden viser sig indvendigt paa Kampesteen. Grunden hertil er vistnok for en Deel, at Murstenene ere porøse og suge \ Fugtigheden til sig. medens Kampestenen er kold og j uporøs, saa den dugget ligesom en Rude. Man antager (lerfor at Kampesteensinure ikke egne sig til Mælkekjældere og Beboelsesbygninger. imidlertid kan iiian vistnok uudgåa denne Fug- tighed, ved at formure Kampesteeiisinureii indvendigt med Mursteen, hvorved man tillige styrker den, idet Murstenene kan gaa ind i alle de Huller, som dannes imellem de runde Kampesteen. Men paa den anden Side forøger man rigtignok Bekostningen derved med ca. 1,84 Kr. pr. Al. KaTksteensmurc seer man sjældent andre Steder ■ end i Omegnen af Kalkgruber, livor de f. Ex. ved Faxe, ere inegét almindelige. De bygges ligesom ; Kampe,gteensmure af runde Kalksteen, der af Murerne j tilliugges, saa Ydersiderne blive plane. Fugerne blive altsaa uregelmæssige ligesom paa Kampesteensinuur. Kalkstenene ere bløde at arbejde i; men blive liaarde ■ af Luftens Indvirkning. De ere livide, hvilket 0111 j Sommeren kan være ubehageligt blændende at see 2