Tegninger til Landbrugs Bygninger

6 paa; Stenene maa have ligget en Sommer og en ? Vinter udsat for Sol og Frost, da fiere af dem fiyse i Stykker, navnlig naar de ere brudte om Bfteraaret, saa at der er Fugtighed i dem. Paa Østergade Nr. 4 i Kjøbenhavn, er en Facade < opført af Faxe Kalksteen. Kridtsteen faaes fra Stevns. De ere skaarne i firkantede ca. 18" lange, 9" brede og 4" liøie. De mures i Skifter, danne meget gode Ydermure, og Frost og Fugtighed indvirke ikke paa dem. Bindings ocerksydermttre bør helst være mindst af 5" X 6" Egetræ; øverste Ramstykke, eller dette og ; Stolperne, kan dog virre af Fyr, hvorimod Fodstykket altid bør være af Eg. Fodstykket bør ligge 9-12" over Jorden paa et Fundament al Muursteen ellei Beton, og ikke paa løse Kampesteen. Stolperne bør altid udrigles. Det er smukkest, at Tavlene mures bindige med den indvendige Side af Stolperne, saa at Stenene udvendigt ligge å V2" tilbage for Stolperne. Foruden at Murene ere tynde, er der den Ulempe ved Bindingsværk, at Træet tørrer ind, hvorved der dannes Revner imellem Træet og Murstenene, og Fodstykkerne ofte raadne hurtigt. ] I I Al. Ege-Bindingsværk er ikke meget billigere end 1 Al. 13V2" liuul selv 0111 1111111 kun regner en Kubikfod Egetræ til 1.33 Kr. Forholdet er omtrent som 2,42 Kr. til 2,63 Kr. Betonmure opførés af samme Tykkelser som Miirsteensmure, altsaa 12 å I3V2" til 18" tykke. 1 Deel Cement, 4 Dele Grus og -8 Dele Skjærver er en passende og stærk Blciudiny,’- De støbes imellem 2 Bra'ddeflager, ca. 1 Alen høie, der helst maa være beklædte med Jernplader indvendigt, for at de ikke skal kaste sig. Flagerne forbindes med Bolte og flyttes efterhaanden i Veiiet. Døre og Vindueshjørner dannes ved at sætte lod- rette Skillevægge i Formerne; Buerne mures, eller støbes i særskilte Forme. Som man vil see, spille Formene og deres Opstilling en vigtig Rolle og ere ikke billige. Murene pudses paa begge Sider med Kalk eller Cement. Betonmure ere ikke billigere end Muisteensniure. Forøvrjgt maa jeg henvise tilmine Artikler om denne Sag i Ugeskrift for Landmænd, 1870. 1ste Del, Side 265. Pisémure er det samme som Betonmure, kun med den Forskjel, at B»nn til disse bruger Kalk iste- detfor Cement. De ere særdeles gode og billige naar de ere bievne tørre; men dette tager ofte lang lid. og kan være forbunden med Vanskelighed i vort Klima, og som Følge heraf seer man (lem sjældent. Støbte Leermure ere billige og ganske gode; men egne sig kun til Lader og Stalde. De støbes ca. 1 Alen tykke. Fundamentet og Sokkelen inures af Kampesteen. Muursteen eller Beton ca. 12" over Jorden, hvorover lægges et Lag Skifer ellei Mastix- papir. Ovenpaa Leermuren lægges et Lag Beton, for at Rotter eller Utøi ikke kan komme, hverken fra oven eller fra neden ind i Muren. Leermuren støbes imellem Bræddeflager ligesom Betonmure. Iil- beredningen af Lerot skeer lettest, ved at man paa det Sted, hvor Leret findes, aftager det øverste Lag- Jord. oppløier Leret, blander det med Gruus, lang Hakkelse og Vand, ælter det. med Heste, lægger det temmelig tørt op i Formene, og støder det med en Træklods paa et, Skaft. Buer, Døre og Vinduesind- fatninger mures med Muursteen. Murene pudses paa begge Sider med Kalk. Ulemperne ved disse Mure ere imidlertid, at Murene ofte slaa Revner, der kan være möget stoie, og at- Pudsen ikke altid vil binde paa Leret; men falde af i store Flader, og tildeels at Rotter kan bore sig ind i Murene. Da denne Slags Mure ikke ere almindelige, saa liar man ikke tilstrækkelig Er- faring 0111, hvorledes disse Ulemper kunne undgaaes, som nærmest maa liggeiValget af Leret og Blandingemned Gnius. Man har imidlertid Erfaring for, at saadanne Mure kunne staa sig særdeles godt. Da Leret kan være forskelligt saa kan man ikke opstille anden Regel, end. at det skal blandes og behandles ligesom Leret til et Leergulv. Naar man stikker skraa Huller ind i Leret, førend det er aldeles tørt, saa kan Pudsen holde bedre paa Leret, og naar Pudsen ikke falder af, saa er der al Sandsynlighed for at Rottei og Utøi ikke vil komme ind i Murene, navnlig i Ko- stalde, hvor Ydermurene altid ere fri. Bekostningen ved de forskjellige Slags idermuie, med Materialier stiller sig omtrent, foruden indvendig Puds, saaledes i Forhold til hverandre :*) 1 18" tui(1 ^UU1) tll8et udvendigt 4,20 Kr. 2 Q Al. 18" ^uur c^°- 2,88 ” 3 Q Al. I6V2" do. do. do. 3,54 „ 4 [~~| Al. 18" Pillemuur, med Blændinger af 1372" huul Muur 3,00 „ 5 Al. 13V2/z fuld Muur, füget < \dvendigt3,30 „ 1 Q Ål. IS1/^ huul do. do. 2,57 „ 1 f~} Al. 9" fuld Muur do. 2131 „ Al. 18" Kampesteensmuur, kun kløvet udvendigt, incl. Fugning i,76 » Al. 18" Kalksteensmuur, fuget udv. 2,4-2 ,, Al. 18" Kridtsteensiuuui do. 3,82 „ Al. 9" do. do. 2,14 „ Al. Egebindingsværk do. 2,42 % „ Al. 18" Betoiiniuur, pudset udven- digt med Cement 3,20 „ 1 1 1 *) I det Følgende er Værdien af Kjørsler, Kampesteen og Gruus ikke medregnet.