Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
7 1 Al. IS1//' Betonmuur, pudset ud- vendigt med Cement 2,62 Kr. 2 Al. 18" Pisémuur, pudset udven- digt med Kalk 2.00 3 Al. 24" Leermuur do. do. 1J0 Skillerum. Skillerum bør saavidt muligt være Grundmuur og opniures samtidigt og i Forbandt med Ydermurene. Lidt over Jorden bør der lægges et Lag Skifer eller Mastixpapir i Skillerummene ligesom i Ydermurene. Langsskilleruin bære, som oftest mere end Ydermurene, og bør derfor i Almindelighed, gjøres 1 Steen tykke. % Steens Skillerum ere ofte ikke kj endte paa Landet, hvorfor jeg har angivet Gjennemsnittet af et saadant paa PI. 24, lig 3. De ere meget stærke. \ ed nindingsværksskilleruinmene ere de samme Ulemper som ved Bindingsværks Ydermure. I Dørlmllerne i grundmurede Skillerum skal ikke sættes Dørstolper: men 4—6 Klodser til Befæstigelse ni Kannen. Disse Dørklodser skcil have saiiimo Længde og Tykkelse som en Muursteen og samme Brede som Skillerummet. I Beboelsesbygninger anvender man ofte dobbelt ru Bræcleskillerum, hvor der intet Skillerum er for- neden. Priserne paa de forskjellige Skillerum stille sig omtrent saniertes i Forhold til hverandre: 1 Al. 1 Steens Skillerum pudset paa 2 Sider 2,39 Kr. 1 Al. 3/4 „ do. do. do. 1,97 1 Al. % „ do. do. ø do. 1,32 1 O Al- V2 „ Fyrre-Bindingværk do. do. 1.84 1 Al. Jo. beklædt med høv- lede P/4" Bræder paa 1 Side 1.19 1 Qj Al. dobbelt, ru Bræcleskillerum, pudset paa begge Sider 1.75 1 Q AI. dobbelt, ru Brædeskillerum af høv- lede & pløiede P/4" Bræder og pudsede s/4" Bræder 1.G4 1 Q Al. enkelt, pløietBrædeskillerumaf lx/4'' Bræder, høvlet paa 2 Sider 1.1 (j 1 |_j Al. enkelt, pløiet Bræcleskillerum af P/4“ Bræder, høvlet paa 1 Side 0,91 1 Al. enkelt, pløjetBrædeskillerum af P/4" Bræder, ru naa begge Sider 0,81 Bjælkelag. Til Træbjælkelag bør man helst anvende pommersk eller svensk Heeltømmersbjælker. Halvtøimnerbjælker kaste sig let, hvor der ikke er Forskaling og Indskud. ; Desuden er Halvtømmeret temmelig tyndt og for lialvmndi til at danne en solid Forbindelse imellem Tagbjælke og Spær. Naar man vil mure Hvælvinger imellem Træ- bjælker. da lægges disse bedst overex, som angivet paa PI. 24, Fig 5; de hugges da flade, hvor de skal kæmmes paa Dragere og Muurlægter, og hvor Spæret skal staa ned i Bjælken. Naar Bjælker ikke kan faaes i een heel Længde, mäa de samles paa Dragere ellei Skillerum. De stødes stumpt mod hinanden og ; samles med en Spidsklammer. jSaadanne Bjælker j maa helst forløbes, saa ikke alle stødes paa samme Drager. Efter Kjøbenhavns Byggelov maa man høist have j P/2 Alen fra Midte til Midte af Bjælke og Spær. Paa Landet bruger man 2 Alens Fag ved Beboelsesbyg- ningens Bjælkelag. ved x/4 Steens Hvælvinger, og ved Spærene 1 Skifer og Tagsteenstage; og 2x/2 Alens Jag saavel i Bjælkelag, som i Tagværket til Stalde, s Lader, Spaan og Halmtage. - Til Skifer og Tags te en s tage med P/4" x 3" Lægter, til almindelige Gulve af P/4 Bræder i Beboel- sesbygninger, eller til Forskaling med %" Bræder. oi 2 Alens lag de største man bør anvende; P/2 Alens Fag er naturligvis bedre. 1 il Spaantage med P/4" X l3//' Lægter er 2% Alens Fag passende og 3 Alens Fag yderne Grændse. ; Man kan vel have 3—4 Alens Fag og sværere Lægter; men Bekostningen er da den samme. Til Halmtage med hughe Lægter kan man bruge ? 3 Alens Lag i Spærene, men da man kan antage, at Halmen i Tiden erstattes med Spaan. saa vil det være rigtigst, ogsaa i dette Tilfælde, at bruge høist 27g Alens Fag. Af samme Grund bør man bruge skaarne Lægter til Halmtag, og da lægte i en Af- stand, der er dobbelt saa stor, som den der fordres til Spaantag, saa at man senere kan benytte de skaarne Halmlægter ved at lægge en imellem, og ikke være nødt til at kassere Halmtagslægterne. I il Stalde bruger man som sagt i Almindelighed -’A Alens Fag i Bjælkelagene; Gulvbræderne vil vel gynge lidt, naar man gaaer paa dem, men det gjør jo ikke saa meget i dette Tilfælde, som ved Beboel- f sesbygiiinger. Til Steens Hvælvinger af Mursteen ■: paa Fladen kan man høist bruge 2 Alens Fag. Der ; spares Intet ved at gjøre Hvælvingerne tykkere og ; Fagene større. Man kan have 2. Alens Fag i et Bjælkelag og 2y2 Alens Fag i Tagværket, naar Spærene hvile paa en j Rem, altsaa ved Jernbjælkelag, PI. 8 Fig. 1&2. ved Trimpelvægge PI. 46, og naar Spæfene gaa ud i> over Ydermurene PI. 8, Fig. 2. Man bør sætte Mur ankere paa de gjeimemgaaende Bjælker for hver 4% å 5 Alen eller paa hver Pille. 2*