Tegninger til Landbrugs Bygninger

8 BjæTkehovederne ere som békjendt mest udsatte > for at raaclne, Grunden hertil er dels at de ofte i komme i for nær Berøring med Kalken, dels at < Luften ikke kan komme tilstrækkeligt til dem, dels fordi der ofte kan samles Vand i de Huller, hvori \ Spærene staa. Man har gjort mange Forsøg paa at : conservere Bjælkehovederne, men har ingen Erfaring for hvilke, der ere de bedste, eller om nogle af dem j kan løse Opgaven. s Paa alle 5 Sider af Bjælkerne bør der dog altid ' være et Spillerum, saa at Luften kan trænge ind, og de Mursteen, der ere nærmest maa henmures tørre uden Kalk. Desuden kan man tjære Bjælkehovederne ; og svie dem samt bore et lodret Hul igjeinieni Spær- hullet, saa der ikke kan samle sig Vand paa dette : Sted, eller omvikle dem med Birkebark eller Tagpap. i Til Stalde og navnlig til Svinestalde, bør man : bruge Jernbjælker. Med det Tømmer, man faaer nu- ■ omstunder, kan man risikere, at Bjælkehovederne i Svinestalde ere raaclne i Løbet af 10 Aar, og i Ko- stalde efter 25 Aars Forløb. I Svinestalde bør man \ derfor aldrig anvende Træbjælker. Jernbjælkerne, som ere valtsede, sælges i be- ' stemte Længder, dog ikke over 14—15 Alen. Jern bjælkerne lægges som sagt liøist 2 Alen fra : hinanden; imellem dem mures Hvælvinger ca. 5" høie af almindelige 2" Mursteen paa Fladen. Ovenpaa Hvæl- J vingerne lægges stampet Léergulv eller Beton. Hvælvingerne fuges eller berappes paa Under- \ siden. Buestillingen dannes af flyttelige Bueskiver, < som med Kroge hænges paa Jernbjælkerne og for- < skales med smalle Bræder eller Tagspaan, som lægges \ løse paa Skiverne. Jernbjælkerne stødes stumpt ;; sammen paa Dragere. Ankerbjælkerne samles lige- som Jernbaneskinner med en Plade paa den ene Side og 2 Bolte. Disse Bolte gaa i Handelen. Paa Enderne af hver anden eller tredie Bjælke sættes et j stærkt Anker, som holder et Remstykke, hvorpaa Spæret anbringes PI. 8, Fig. 1, og man kan da enten mure Hovedgesimsen eller lade Spærene gaa ud over ; Ydermuren. Under hver Jernbjælke lægges paa Yder- ■ murene en Had Jernskinne ca. 9" X 3" X x/4" \ Man kan vel ogsaa anvende gamle Jernbane- skinner, men de ere teinnieligt korte, koste ligesaa- meget pr. Alen som Jernbjælker, fordi de veie mere, og kunne ikke bære mere, fordi de ere for \ lave. Desuden er det vanskeligt at hugge (.lem ; over eller bore Huller i dem. Jernbjælkerne ligge løst paa Jerndragere, der samles paa Jeriisøiler PI. 8 Fig. 6 & PI. 24 Fig. 2. Mellemrummet imellem de ■ 2 Jerndragere udmüres og mures op i Forbandt med } Hvælvingerne, hvorved opnaaes, at Hvælvingerne ikke ; kan skyde Jernbjælkerne ud af deres Stilling. Ved bredere Bygninger som Kostalde PI. 15, \ hvor det er nødvendigt, at noget Tagtømmer faaer Understøttelse paa Jernsøilerhe, lader man disse gaa op igjennem Hvælvingerne og foroven danne en Sko, hvorpaa Tømmeret anbringes PI. 24 Fig. 2. I en Svinestald, PI. 5, vil et ni Træbjælkelag med 2y2 Alens Fag og ni Gulv koste ca. 822,75 Kr. Trædragerne & Træstolperne tilsmmen ca. 78.25 „ Tilsammen ca. 901,00 Kr. Et Jernbjælkelag med 2 Alens Fag, og Steens Hvælvinger vil koste ca. 1016,25 Kr. Jerndrager og Jernsøiler tilsammen ca. 356,0'0 „ Ialt ca. 1372,25 Kr. altsaa har Jernbjælker og Jernsøiler fordyret Byg- ningen med 471,25 Kr. eller med 0.78 pr. Q Alen. Hovedgesims. Hovedgesimsen kan dannes af Mursteen, PI. 8 Fig. 1, eller ved at lade Spærene eller Bjælkerne gaa ud over Ydermurene PI. 8 Fig. 2 & PI. 24 Fig. 1. Naar Spærene gaa ud over Ydermurene PI. 8 Fig 2, saa er Forbindelsen imellem Spær og Bjælke ikke saa stærk, som naar Spæret staaer med en Tap ned i Bjælken. Man undgaaer vel Opskalkene, kan faa Spærfagene større end Bjælkefagene, og Tag- vandet godt ud fra Bygningen; men hvis man ønsker Ventilation under Loftet, saa hæmmes Lufttrækket af Spærene, og ved lave Bygninger vil det fremspringende Tag skygge for Vinduerne og* Bygningen synes lavere end den er, og denne Konstruktion vil derfor kun navnlig være at anbefale til Lader, som bedst kunne taale at synes lavere; men ikke til Stalde og Meierier. Til Beboelsesbygninger vil denne' Konstruktion derimod være hensigtsmæssig, naar der paa disse er en Muur over Tagbjælkelaget, den saakaldte Trimpelvæg PI. 46. Ved at lade Bjælkerne gaa ud over Ydermurene PI. 24 Fig. 1 har man den Fordeel, at Bjælkehovederne ligge saa trit som muligt, hvorved de rimeligyiis ere mindst udsatte for at raaclne, at Spærene staa med en Tap ned i Bjælkerne, at Tagvandet kan komme længere ud over Ydermuren og Opskalkene ikke blive saa store, som ved en muret Hovedgesims, og at man nemt kan faa Ventilation med Lemme imellem Bjælkerne. Man er tilbøielig til at antage, at en muret Hovedgesims er solidere end en saaclan Trægesims; men jeg antager at dette ikke er Tilfældet, og skal forøvrigt bemærke, at f. Ex. paa Kjøbenhavns Bane- gaard og Christiansborg Slot er Hovedgesimsen af Træ.