Tegninger til Landbrugs Bygninger

9 Paa Landbrugsbygninger bruges sjeldent Tagrender undtagen paa Beboelsesbygninger og over Espalier- mure. I den første Tid man anvendte Tagspaan, regnedes Assurancepræmien for Bygninger, hvorpaa der var Spaan og Tagrender, i samme Klasse, som Bygninger dækkede med Halm, og der var altsaa et Slags Forbud imod Tagrender. Grunden dertil var vistnok, at Gløder kunde samles i Tagrender, naar de rullede ned af et Spaantag. Da det jo imidlertid er meget let at nedrive Tagrender i lidebrandstilfælde, saa er dette Forbud nu hævet. Gavle. Som tidligere bemærket er Gavle kun nødven- dige paa Bygninger, hvor der Skal indrettes Værelser paa Loftet, altsaa paa Stuebygninger, og tildels paa Meierier og Magaziner, hvorimod de kun sættes paa Lader og Kostalde, hvor disse Bygninger skulle staa i Harmonie med de Bygninger, paa hvilke der maa være Gavle. Af Hensyn til Gavlværelserne kunne man nøies med Halvgavle PI. 49; men da de ikke ere saa smukke som Heelgavle, og den øverste Spids forholdsvis ikke koster meget, saa anvendes de nu ikke ofte. Valmtag er angivet paa PI. 1. 6 o. f. Ved et sætte et Vindue i Spidsen, PI. 10, faaer man et godt Lys ind paa Loftet. Ved Heelgavle er det hensigtsmæssigt at lade Taget gaa ud over Gavlen og ende enten med Vind- skeder, som nagles paa Enderne af Lægter, PI. 13, eller med Udhængsspær, PI. 25, som jo er det smukkeste; men ogsaa det kostbareste. Tagdækning. Tagspaan er nu det almindeligste Tagdæknings- materiale til Avlsbygninger. Med Hensyn til dette skal jeg indskrænke mig til at henvise til min Artikel derom i Ugeskrift for Landmænd 1870 I Side 439, og skal derfor her kun bemærke, at man til Stalde og Lader ikke bør lægte med større Afstand end fra Overkant til Over- kant af Lægte, og paa Bygninger, hvor der er pudsede Lofter eller Opbevaringssted for Korn, paa 41/2'\ og da forskyde Spaanene henholdsviis paa og 41/2'/. Forøvrigt liar man endnu ingen Erfaring om Spaanenes Varighed. Skaarne Spaan bruges meest. De ere desværre langt fra såa gode, som de burde være, navnlig ere de kun 3—4 Linier, istedetfor de burde være 6 Linier tykke. Grunden hertil er vist- nok nærmest, at Tolden endnu skal betales pr. Pund, istedetfor pr. Tusind. Spaantage bør være Vinkeltage. Gjør man Tagene lavere, saa maa Afstanden imellem Lægterne gjøres mindre. Halmtag maa mindst være Vinkeltag. Tagsteen og Skifer egne sig ikke til Stalde og Lader. Tagpap bruges sjeldent til Landbrugsbygninger, dels paa Grund af den aarlige Vedligeholdelse, dels fordi det er dyrere end Spaan, naar man tager Hen- syn til, at Tagpappen skal ligge paa en pløiet Bræde- forskaling. Imidlertid har Tagpap den Fordel, at det er mere ildfast end Spaan- og Halmtag, og kan nøies med en Heldning som 1—3. Priserne paa de forskjellige Tagdækninger stille sig omtrent saaledes i Forhold til hverandre: 1 Q Alen Skifertag med Lægter koster 1,88 Kr. 1 » Tagsteen „ do. „ 0,95 < „ 1 O „ Tag af skaarne Spaan lægtet paa 5V3" med Lægter koster 0,67 „ 1 Q „ do. do. paa med do. do. 0,88 „ 1 „ Halmtag med Lægter exel. Halmens Værdi do. 0,26 „ 1 „ Tagpap med 1" Forskaling do. 1,10 „ Tagkvistene gjøres i Almindelighed 1 Fag, altsaa ca. 2y2 Alen brede, og 2V2—3 Alen høie i Lysning, saa en Mand kan staa opreist i Hullet. Qvistene sættes i samme Plan som Ydermurene og Aabningen maa altsaa gaa lieelt ned til Gulvet. Klunkerne elækkes lettest med Spaan. Paa Spaantage bør Tagvinduerne være af Zink, fordi Jernvinduerne ere for tykke. 6 Steens Tag- vinduer ere i Almindelighed en passende Størrelse. I Lader og Stalde lægges de saa at Afstanden fra Rygningen til Tagvinduet er omtrent y4—x/6 af Tag- fladens Længde. Disse ere da uden Oplukke, og da Ruderne ere vanskelige at indsætte, naar de gaa i Stykker, saa bør man anvende dobbelt tykt Glas hertil. Et Tagvindue for hver 10 Alen af Bygningens Længde vil være passende. Tagvinduerne bør sidde over Ex. o: ikke lige over for hinanden, og i Lader bør de saavidt muligt lægges mod Vest og Syd, for at benytte Aftensolen saa længe som muligt. Man kan ogsaa anvende enkelte større Rygningsvinduer af Jern. Hvor Vinduerne skal være til at lukke op, f. Ex. paa Magaziner og Beboelsesbygninger, lægges de lavere, saa at der er ca. P/2—2% Alen fra Overkant af Gulv til Underkant af Vindue. Paa Magaziner bør de navnlig lægges lavt og tæt, og eet Vindue for hver 2 Alen af Bygningens Længde vil ikke være for tæt. Vinduer og Døre. Til Stalde og Lader anvender man i Ydermurene 3