Tegninger til Landbrugs Bygninger

Jernvinduer. De almindelige Former ere angivne paa S PI. 8 & 24. Mindst Fjerdedelen af Ruderne bør være ' til at oplukke ved at dreies om en vandret eller ' lodret Axe. Ruderne bør sidde udvendigt; Jernstø- ; Lerne ere tilbøielige til at sætte dem indvendigt, • fordi det er smukkere; men Følgen heraf er, at ? Emmen ofte opløser Kittet, hvorved Ruderne falde ind. ; Da den varme Luft fortætter sig paa Ruderne, løber ned af Vinduerne og danner store uskjønne Fugtig- J hedspletter under Vinduerne, saa bør der under ' ethvert Staldvindue være en skraatliggende, frem- springende, løs Jernvandskaal, som gaaer ind under Vin- ■ duet med en ophøiet Kant indvendigt, og som fører ; Vandet ud under Vinduerne. For Enderne af Vand- S skäalen maa der være ophøiede Kanter, da Fugtig- heden ellers baner sig Vei paa disse Steder. Paa Lader behøves Vandskaalen derimod ikke. I Beboelsesbygninger og Meierier bruger man ' Trævinduer. I Meierier vil det være hensigtsmæssigt at have smaa Ruder og 2 Rammer i Høiden, for at > faa Rammerne smaa. Da Underkarmstykket er mest udsat for at räadne, saa er det tilraadeligt, at det Skifte Muursteen, som ligger under Karmen, lægges tilbage \ i samme Plan som Karmen, saa at Vandet ikke kan : blive staaende under Underkarmstykket. Vilde man lægge en tyk Skiferplacle paa skraa mider Underkarm- • stykket, saa at Vandet føres ud fra Karmen, saa er ' det naturligvis bedre. : Dørene er i Almindelighed Revledøre i Planke- karme i Lader og Stalde, og Fyldingsdøre i Bræde- \ karme i Beboelsesbygninger og Meierier. Prisen er > omtrent eens. ' Da Underkarmstykket hurtigst opslides, saa er ; det ved Avlsbygninger hensigtsmæssigt, saavidt muligt ; at udelade det, eller rettere udføre det af Kampesteen ; eller Beton og befæstige Sidekarinstykkenie dertil < med Jerndupper, der skrues paa Siden af Karm- j stykket, og støbes fast i Underkarmstykket. Da enkelte Døre ikke behøve Anslag forneden, saa kan Underkarmstykket lægges i samme Plan som ; Gulvet ved Stalde og Lader, livor den ringere Tæt- lied ikke kommer i Betragtning. Ved dobbelte Døre, som maa have Anslag for- ' neden, kan Faltsene udelades og det ene Gulv lægges ; i samme Høide som Overkanten af Underkarmstykket. \ Indskud, Trapper og Loftspuds. Hvor der er pudsede Lofter maa man have Leer paa Indskud i Bjælkelaget ovenover, især naar Gulvet ovenover skal vadskes. Man kan spare For- skalingen ved at pudse eller høvle Indskuddet; men maa da tage i Betragtning at Bjælkerne navnlig i Top- enden ere meer eller mindre runde. For at hjælpe paa Fodkulden i Værelser, som ligge umiddelbart over Jorden, vil det være tilraade- ligt at lægge Leer paa Indskud mider Brædegulvene. Lofter i Stalde bør ikke pudses, da Staaltraaden fortæres, selv om den er galvaniseret; man maa da hellere forskale Loftet med høvlede og pløiede Bræder. Udvendige Trappesteen bør helst være af Kampe- steen, hvor der er megen Færdsel, navnlig med Træsko. Undtagelsesvis kan man støbe dem af Beton, men Forkanten maa da rundes godt af. Ved Brædegulve paa Underlag bør man ved Luft- riste i Ydermure og Skillerum sørge for Gjennemtræk eller frisk Luft under Gulvet, hvilket er det bedste Middel imod Svamp. I Kjældere, hvor man ikke kan faa denne Gjennemtræk, bør. man lægge Betongulve under Underlagene. Man bør saavidt muligt undgaa Gulve paa Underlag, da de ere udsatte for at raadne, og foretrække Beton- eller Flisegulve. Til Betongulve er Muursteensskjærver i Alminde- lighed ligesaa gode som Kampesteensskjærver. Fiint glittede Betongulve ere i Almindelighed ikke saa stærke som grovt pudsede Gulve. Den glittede Skal er vel haarderé end den pudsede, men den skaller ofte af. Asfaltgulve bruges sjeldent, fordi de ere lidt dy- rere end Muursteen- og Betongulve. De ere vistnok de bedste Gulve til Stalde, Bøttevadske og Altaner.. De lægges paa et Betongulv. De ere uigjemieni- trængelige for Fugtighed, taale saavel Regn som Varme, ere hverken for glatte eller for ru i Staldene, ikke kolde at ligge paa og uigjennemtrærigelige for Rotter. I Loer lægges stampet Leergulv, i Lader planeres Jorden eller lægges Betongulv. Priserne paa de forskjellige Gulve inclusive Ma- terialier, stille sig omtrent saaledes i Forhold til hverandre. 1 C] Al. ru Gulv af V/f‘ Bræder . . . . ca. 0,82 Kr~ 1 Al. høvlet do. af do. ..... ca. 0,93 „ 1 O Al. do. do. af do.paaUn.derl. ca. 1,17 „ 1 Al. Mursteensgulv paa Fladen . . . ca. 0,40 „ 1 Al. do. paa Kant .... ca. 1,10 „ 1 Al. do. af firk. Fliser. . ca. 2,20 „ 1 Al. do. af ottek. do. . . ca. 3,70 „ 1 Al. Gulv af 17" gullandske Fliser. ca. 2,60 „ 1 C Al. pudset Betongulv.........ca. 1,25 „ 1 Al. Brolægning af carrerede Steen, ca. 2,22 „ 1 Al. 72" tyk Asfaltgulv til Stalde in cl. Betongulvet.......ca. 1,80 „ 1 Q Al. tyk do. til Bøttevaske inch Betongulvet........................ca. 4,40 „ 1 Al. stampet Leergulv..........ca. 0,25 „