Tegninger til Landbrugs Bygninger

11 Vandledning. Saafremt man kan faa tilstrækkeligt Vand, er det bedst at liave een Brønd, som lægges i Nærheden af Dampmaskinen eller en Hestegang, saa denne kan pumpe Vandet op i een eller flere Beholdere, som kan sættes paa Loftet i Meieriet. Hvis der er Sand- synlighed for meget rigeligt Vand, saa kan man nøies med en Brønd paa 2—2V2 Alen i Diameter; i modsat Fald maa man have en Brønd paa 3—4 Alen i Dia- meter, eller flere mindre Brønde. Pumpen sættes saa at Afstanden fra Stemplet til Overkant af laveste Vandstand er høist 14—15 Alen; naar Brønden er dybere sættes den altsaa nede i Brønden. Pumpen sættes i sidste Tilfælde paa et Stykke Tømmer paa den ene Side af Brønden. Selv- følgeligen maa dette Stykke Tømmer afstives godt, og det vil være hensigtmæssigt at nagle Trin ned af det, saa at man uden altfor stor Besvær kan komme ned til Pumpen, hvis det gjøres fornødent. Vandet pum- pes altsaa op i een eller flere Beholdere. Da en saadan Beholder veier meget, saa maa den være godt understøttet. I Almindelighed er det nok, naar den hviler paa sin længste Led, paa et een Steens Skillerum; bedre er det naar den staaer tvers over en Gang og hviler paa to 3/4 å 1 Steens Skillerum. Beholderne udføres bedst af Pladejern eller af Bræ der, der ere beklædte med Zink. I større Beholdere maa der være Jernstænger til at holde dem sammen. Ofte anvender man store Trækar; men de raadne hurtigere end Jern og Zink, og blive utætte eller falde i Staver om Sommeren, naar de ikke bruges saa meget som om Vinteren; man kan ogsaa udføre Beholderen af Beton; men da den saa maa staa paa Jorden, saa kan der ikke komme saa meget Tryk paa Vandet, som naar den staaer paa et Loft, og desuden ere saadamie ikke saa stærke og tætte som de burde være. For at Beholderen ikke skal fryse, maa der være circa 1 Alen Halm udenom den paa alle Sider, og en Træbeklædning udenom Halmen. Naar Beholderen ikke staaer over et frostfrit Rum, maa der ogsaa 1 Alen Halm under Bunden. 1 Td. = 4%, Cubikfod = 136 Potter = 263% Pd. 1 Ko drikker i et Døgn circa 20—36 Potter. Paa en Gaard som PI. 3 bruges omtrent 53 Tdr. Vand i hvert Døgn i Marts eller 0.25 Tele. pr. Høved. Vand- beholderen, som er af Jern, fyldes een Gang i Døgnet og er 1° 21" høj, 2° 20" bred og 5° 16"lang; Vandet veier ca. 13950 Pd. og Beholderen ca. 1060 Pd., alt- saa tilsammen ca. 15010 Pd. Beholderen bør dog mindst beregnes efter 0,30 Tde. pr. Hest og Ko, foruden livad der behøves til Dampkjedel og Vandmeieri. For at Beholderen ikke skal flyde over, maa der fra dens Overkant være et Rør, som fører ned ved Kjedlen eller Hestegangen og viser den, der passer denne, hvornaar lian skal holde op at pumpe, eller man kan indrette en Vandstandsmaaler ved etBrædt. som flyder ovenpaa Vandet. Oven i dette er fastgjort en Snor, som gaaer over en Tridse ned til Heste- gangen, hvor det ender med et lille Lod. Efterhaanden som Vandet stiger, synker Loddet, og ved at anbringe en Maalestok bag ved Loddet, kan man altid see hvor høi Vandstanden er i Beholderen. Fra Underkanten af Beholderen ledes Vandet igjennem Jernrør til Ud- løbene eller Hanerne. Over Jorden anvendes „trukne“, under Jorden „støbte“ Rør. Ved Ledninger, som ikke have meget- Tryk kan man anvende Zinkrør, Betonrør, s altglas s ere de Rør eller Drainsrør. Paa det Sted, hvor Hovedledningen gaaer ud fra Beholderen, bør der paa Vandrøret være en Stophane, saa at man kan lukke for hele Ledningen, f. Ex. naar et Bør springer. Rørene bør saavidt muligt ligge frit, saa at man nemt kan komme til dem, hvis de fryse eller gaa i Stykker. De maa lægges saa at de ikke kan fryse. De maa derfor saavidt muligt gaa gjennem opvarmede Rum, da de ellers maa omvikles med Halm, eller lægges i Kasser med Risskaller. Da de desuden skal lægges saa at de ikke komme i Veien f. Ex. ved Døre, saa lægges cle bedst under Loftet. Paa PI. 2 er angivet Vandledning til en heel Gaard. Beholderen staaer paa Meieriloftet. Vandet ledes under Loftet til Haner i Meieriet, og under Jorden til Stuebygning og Stalde. I Stuebygningen kan der være Haner i Kjøkken og i Stueetagen i Nær- heden af Soveværelserne. Vandet kan ikke trykkes høiere end til Stueetagen, naar Beholderen ikke er anbragt høiere end paa Meieriloftet. Fra Meieriet kan Vandet ledes til Heste- og Kostalden enten under Jorden, eller over Jorden ved at befestige Rørene paa det Stykke Tømmer, hvorpaa Axelledningen fra Damp- maskinen maa gaa, naar man har fast Dampmaskine. Ved at lede det over Jorden risikerer man at det fryser, og under Jorden vil Ledningen altid være fuld af Vand. Hvis Vandet kun brugtes til Køerne og ikke brugtes om Sommeren, saa vilde det rustne Rørene, og Vandet være rødt, naar man om Efteraaret eller en enkelt Gang om Sommeren vilde bruge det, og man burde for at undgaae dette, have en Hane under Jorden paa Ledningens laveste Sted, saa at man kunde tappe Ledningen tom, naar Køerne kom ud, og en Hane i Meieriet, hvormed man kunde lukke hele Ledningen til Kostalden. Dette er imidlertid forbundet med en Deel Vanskelighed, navnlig med at faae Afledning fra Hanen under Jorden. Ved Vandledningen paa PI. 2 vil Vandet i Rørene imidlertid ikke rustne under