Tegninger til Landbrugs Bygninger

Jorden, da Vandledningen stadigt bruges til Hestene, ; og det er altsaa bedst i dette Tilfælde at lægge Vand- J rørene under Jorden imellem Meieri og Stalden. Naar ; Ledningen er kommen ind i Hestestalden, kan den > gaa op ad Væggen og under Loftet ind i Kostalden og ? videre til Foderloen, afsættende Siderør med Haner ; til Kokrybberne. For at Ledningen i Kostalden ikke ! skal staa fuld af Vand om Sommeren, bør der sættes \ en Hane paa Hovedledningen imellem Ko- og Heste- j stald. Naar den aflukkes og alle Hanerne i Kostalden > lukkes op vil Ledningen tømmes. Hestene kan enten \ vandes ved et Vandtrug udenfor Staklen eller ved en ; Vandbeholder i hvert Spiltoug, som vistnok er det Bedste, men ogsaa det kostbareste. •; Imellem hver 2 Heste sættes da en lille Jern- \ Vandbeholder, omtrent som en Jernkrybbe, saa at 2 \ Heste kan drikke heraf. Vandet ledes gjennem Rør | til hver af disse Beholdere, saaledes at disse stadig ! ere fyldte, uden dog at flyde over. Forat opnaa dette \ maa alle Beholderne samt een Hovedbeholder være for- § bundne og staa i eens Høide, altsaa med samme Vand- ; standshøide. Vandet ledes fra Hovedledningen ind i \ Hovedbeholderen, som ikke behøver at være videre j stor; oven i denne flyder etBrædt, hvori en Snor, som i gaaer over en Tridse. I den anden Ende af cleime > Snor er en Prop, som falder ned i Indløbsrøret, saa ' snart Vandet har naaet den bestemte Høide. Naar ; Hestene drikke af de smaa Beholdere vil \ andet i , Hovedbeholderen synke, Proppen vil løftes og Vandet < strømme ind til det har naaet den bestemte Høide. ; I Kostalden lægges Vandrørene under Loftet, hvor- J fra udgaae Siderør, som gaa ned af Stolperne til Kryb- \ berne. Hanerne bør være de saakaldte Stophaner, og \ sættes ikke nede ved Krybberne, da Køerne saa kan > aabne dem; men omtrent P/2 Alen over Krybberne. \ Hanerne sættes paa Midten af Krybberne, saa at Vandet ; kan strømme til begge Sider. De nedadgaaendeRør \ kan fastgjøres paa Stolperne, forsaavidt disse ere af \ Træ. Naar de ere af Jern vil det ofte være hensigts- \ mæssigst at lægge Ledningerne paa Leiet foran Kø- ; ernes Forbeen. \ Fra Hestestalden kan en Ledning gaae under \ Jorden til Svinestalden, i hvilken en Hovedledning kan \ gaa langs een af Dragerne, og paa denne kan man j sætte Haner og en flyttelig Sprøite slange til Vaskning, j foruden en Hane i Foderloen. < Det vilde være godt at sætte mindst een Brand- ; hane paa Ledningen imellem Meieriet og Stalden. $ Hvis Lade og Stalde brændte, kunde man da muligvis derved redde Meieriet og Stuebygningen; og hvis Ilden var opkommen i denne, kunde man rimeligvis ind- skrænke Ilden til denne ene Bygning. i Dampindlæg. Man er uenig om, hvorvidt man til Tærskning bør foretrække fast Dampmaskine eller Lokomobil. I Al- mindelighed foretrækker Landmændene det sidste, fordi det er til at flytte og billigere i Anlægskapital, hvorimod Ingenieure! foretrække fast Dampmaskine, fordi den er mindre compliceret og bruger mindre Brændsel. Naar man foretrækker Lokomobil bør Laden ind- rettes med Tverloer, hvori Tærskemaskinen sættes, medens Lokomobilet sættes udenfor. I dette Tilfælde liar man da i Meieriet en Dampkjedel med eller uden en lille Dampmaskine. Forsaavidt man foretrækker en fast Dampmaskine, da bør denne sættes i Meieriet, og det vil være rig- tigst at have en større og en mindre Kjedel, og en Dampmaskine, som kan bruges til begge, PI 37. Som tidligere omtalt, Side 3, kan lange Axeler i Almindelighed ikke undgaaes, naar den faste Damp- maskine skal drive Tærskemaskinen. Maskinen kan ved Axeler og Remme drive Kjær- nen, Pumpen, Saugen, Qværnen, Havreknuseren, Hak- kelsemaskinen, Tærskemaskinen etc., saaledes som angivet paa PI. 3, hvor Qværnen og Havreknuseren staa paa Meieriloftet og Hakkelsemaskinen over Ko- staldens Foderlo. Dampen ledes igjemiem Jernrør, som angivet paa PI. 37, og anvendes til Kogning af Vand og af Kreaturføde, til Ostemælken, Brygning, Vask og Opvarmning af Rummene. Vandet koges ved at lede Dampen umiddelbart ned i et Trækar med Laag, som bedst kan være høit og smalt for ikke at optage for megen Plads. Paa samme Maacle anvendes Dampen ved Brygning og ved Kogning af Kreaturføde. Det Sidste skeer i Almindelighed udenfor Meieriet eller Staldene, hvor der anbringes en Tønde, der kan dreies om en vandret Axe, for lettere at kunne tømme den. Dampen ledes ikke umiddelbart ned i Ostekarret; men i Almindelighed har dette en dobbelt Bund, hvor- imellem Dampen ledes. Man kan ogsaa lede Dampen ned i en Zinkspand med Vand, soin sættes i Oste- karret. Naar Dampen anvendes til Vask ledes den ned i et saakaldet Bygekar, som er et almindeligt Trækar med en dobbelt Træbund og et tæt Laag, der er skruet paa. I den øverste Træbund er Huller, hvori sættes lodrette Rundstokke af Træ, hvorom Tøiet vikles efter at være indgnedet i Sæbe, hvorpaa Rund- stokkene trækkes op; Dampen, som ledes ind i Karret, vil da gaa igjennem de Kanaler, som Rundstokkene have dannet og rense Tøiet, saa det kun behøver at skylles. Opvarmning af Lokalerne skeer simplest og bil- ligst ved at lede Dampen igjemiem støbte 4" Rør ..... ....... V ------------- ...