Tegninger til Landbrugs Bygninger

13 langs Ydermurene ved Gulvet. De ledes igjennem hele Meieriet (og Stuebygmngens Kjælder) og gaa til- bage til Kjedlen eller ud i fri Luft. I en almindelig Mælkekjælder vil det være tilstrækkeligt at have et 4" eller 6" Rør langs den ene korte Endevæg, PI. 37. I de Rum, som ikke skal opvarmes, kan Rørene gjøres af en mindre Dimension og derefter igjen gjøres større, naar de have passeret disse. Herved er imidlertid den Ulempe, at alle Rum blive eens opvarmede, und- tagen Hjørneværelserne, som faa mere Varmerør end de andre Rum. og at Rørene komme i Veién ved de udvendige Døre. Det vil derfor være bedre, men kostbarere i An- lægskapital, at lede Dampen igjennem mindre (f. Ex. 2") Rør, og da i de Rum, som skal opvarmes, lade Rørene gaa i Spiraler eller Zigzaglinier, saa at Længden af Rørene i hvert Rum retter sig efter dets Størrelse og den V armegrad, det skal have. Ved Hjælp af Haner kan man da tillige lade Dampen gaa hurtigt eller lang- somt gjennem Rørene, og derved faa større eller mindre Varme, eller man kan lieelt tillukke en Hane, saa Dampen kun gaaer igjennem eet Rør, og altsaa kun afgiver meget lidt Varme til Rummet. Ventilation. Ventilation er navnlig nødvendig i enkelte Be- boelsesværelser, i Mælkekælderen, i Stalde og i de Ruin, hvor der udvikles megen Em. Den almindeligste Mäade at ventilere et Værelse er ved at sætte en rund Jernventil i Skorstenen under Loftet. Denne Ventilation er dog meget mangelfuld, idet Ventilerne ofte ere for smaa, Trækken i Skorstenen ødelægges, og da A entilen sættes over Kakkelovnen, saa vil Var- men strax gaae bort gjennem Ventilen. Bedre er det at mure et særskilt Ventilationsrør æd Siden af Skorsteensrøret, og heri anbringe Ven- tilen eller en lille Dør nede ved Gulvet. Da Luften i J entilationsrøret opvarmes af Skorsteensrøret, saa vil Luften deri stige til Veirs, og altsaa suge Luften ' fra Værelset igjennem Ventilen, enten den sidder ved Gulvet eller ved Loftet og Varmen i Værelset vil tvinges til at circulere i Værelset før den gaaer ud af Ventilen. Ventilen vil selvfølgelig virke stærkere, { naar den sættes under Loftet, og i Kjøkkener, Bryg- geis ellei Bøttevask, hvor det er vigtigere at bort- i skaffe Emmen, end at holde paa Varmen, vil det være ngtigst at sætte Ventilen under Loftet. Paa saadanne ■ bieder vil Trækket i Ventilationsskorstenen yderligere xoistærkes ved at den lægges som et Jernrør inde i ■ Skorstenen, I Værelser, hvor der behøves stærk Ventilation, . t Ex. hvor der er megen Tobaksrøg, bør man foruden i . at have en særskilt Ventilationsskorsteeii med Ventil ; ved Gulvet, tilføre frisk Luft udvendigt fra igjennem ■ en tæt Kasse, som lægges under Gulvet til en sær- ; skilt dertil indrettet Kakkelovn. Den kolde Luft føres ; altsaa ind under Ovnen, og kommer opvarmet ud i ; Værelset fra Siderne eller i Overkanten af Ovnen. Luftkassen under Gulvet vil imidlertid vise sig i Væ- relset underneden, da den i Almindelighed bliver saa ; stor, saa den ikke kan ligge imellem 2 Bjælker, og ' førend man begynder at bygge, vil det derfor være , ligtigst at tage Hensyn til Ventilationen. Da X entilation kun kan bringes til større Fuld- - kommenhed i Rum som opvarmes, saa kan Stalde kun i ufuldkomment ventileres, hvilket skeer ved at bort- ■ skaffe en Del overflødig Varme, hvorved ogsaa en Del ureen Luft gaaer bort. At tilføre frisk opvarmet Luft vikle være for bekosteligt. j Luften i Stalde kan fornyes ved Oplukning af. ' Vinduer og Døre, ved Lemme eller Drainsrør i Yder- ; muren under Loftet, eller ved Træskorstene og de 5 hule Mure. I de 2 første Tilfælde vil der let komme < Træk. Veå Drainsrør er der den Ulempe, at Lufthullerne J enten ere for smaa, eller besværlige at lukke, naar ; Kulden fordrer det, idet man da maa stikke Halm ; i dem. Paa PI. 8 Fig. 1—2—3 er angivet Ventilations- (ernme under Loftet med. og paa PI. 24 Fig. 1 uden ; Ventilationsskifter. Ved de første er den Ulempe, at j Fuglene bygge Reder i Hullerne, og den Fordeel, at i det ikke kan blæse eller trække saa stærkt igjennem dem, som igjennem de sidste. Naar der ingen Ven- tilations skifter er, som PI. 24 Fig, 1, saa kan Ventila- tionen blive meget stærk, og den vil derfor være at foretrække i Hestegange og Kostalde, hvor Køerne sommerfodres. Ved Ventilationslemme er den Ulempe, at Hængslerne rustne og Træet udvider sig, saa Lem- mene gaa trangt. Denne A entilation vil nærmest virke, naar det blæser. ientdationssiorstene, f. Ex. PI. 5, udføres af Træ. eie bredere forneden end foroven og gaa op over laget, hvor Skorsteensppen dækkes med et lille Tae, for at det ikke skal regne ned i dem. Bedst er det. at Siderne over Taget, kan lukkes og aabnes med be- vægelige Persienner. Forneden skulle Skorstenene helst gaae ned i Nærheden af Gulvet, men da de som oftest ville komme i Veien, saa nøies man med at lade dem gaa ca. 6". under Tagbjælkelaget, hvor de gjøres omtrent af samme Brede som et Fag. Paa Loftsrummet maa Skorstenene beskyttes mod Kulden, medmindre der altid er Foder omkring dem, og de maa forsynes med et dreieligt Spjæld, som kan aabnes og lukkes fra Gangen. 4