Tegninger til Landbrugs Bygninger

15 Søerne faa navnlig lune Baase, og ved at lukke dem inde i Leierné, kan man let kjøre med en Trillebør ;• igjennem Baasene, naar de skal renses. Ved PI. 5 har man desuden den Fordel, at man ikke maa af- give nogen Krybbeplads til de smaa indvendige Døre : imellem Gangen og Baasen, og navnlig som Følge heraf, ; vil en Svinestald som PI. 5 ikke blive større eller \ kostbarere end den midterste Stald paa PI. 7. 14—15 Alen udvendigt vil være en passende Brede paa en Svinestald med Gang i Midten eller paa j Siden som PI. 5. Til hvert voxent Sviin maa regnes ; ca. 16“ Krybbeplads. Skillerummene maa være 1° < 18"—1° 21" høie; Høiden kan passende være 4 Alen indvendigt paa det hø'ieste Sted; de smaa Døre maa \ være ca. 1° 2" X 1° 6" i Lysning. Fundamenterne bør støbes af Beton eller sættes af kløvede og for- < murede Kanlpesteen; Ydermurene bør være 131/2/; Inil Mur; Skillerummene .Steen, dækkede med Træ. ! Bjælker PI. 8, Fig 1. 2. og 6., Dragere og Søiler PI. 8, > Fig. 6, samt Vinduer PI. 8, Fig. 4, maa være af Jern. ' De smaa Døre og Lemmene over Krybberne bør helst være af Jern, men udføres dog i Almindelighed af Træ < for Bekostningens Skyld. \ Imellem Jernbjælkerne mures Hvælvinger af Mur- \ steen paa Fladen PI. 24, Fig. 2. Hele Vinduet, eller ; mindst Halvdelen af Ruderne, maa være til at aabne. \ Gulvene lægges bedst af ru Asfalt, og i Mangel heraf ■' af Mursteen paa Kant, formurede i Cement, eller << af quarrerede Brosteen. Betongulve ere for glatte, men kan anvendes i Gangene. Gulvet maa have ca. ' 1" Fald paa hver Alen og falde henimod Slamkiste- ! brønde PI. 8, Fig. 5, hvorfra Urinen i saltglasserede \ Leerrør ledes bort under Jorden, eller imod Rende- \ stene under Gulvet PI. 23, Fig. 1. For at forhindre, ' at Slamkistebrøndene forstoppes, lægger man en Visk Halm eller smaa Steen ned i dem, og en Rist over ; dem, og for yderligere Sikkerheds Skyld, sætter man : en løs Zinkpotte med Huller i ned i dem. Afløbsrenden ; PI. 23, Fig. 1, dannes af Betonblokke eller af brændte Formsteeh, og har en fortløbende Aabning foroven. ■ Den renses med en Spade, som er angivet ved Fig. 1, som sættes ned i Aabningen, dreies saa den fylder Renden, og kan da føres paa langs af Renden. Leiet dannes bedst af en Forhøining af Træ med Aabninger imellem Brædderne, saa at Svinene altid kan ligge tørt ; men udføres i‘Almindelighed af samme Matérialier som Gulvet og lægges da ca. 3—4" høiere > end Gulvet. ? Krybberne kan være af „Eriksens Patentsandsteen“ $ Pl. 8, Fig. 9, saltglasserede, Pl. 8, Fig. 7, af brændt ; Leer Pl. 8, Fig. 8, Jern eller Beton. De 2 første ere vistnok de bedste. Sandsteens Krybber have holdt i >’ 5 Aar uden at angribes af Vallen; de saltglasserede Krybber angribes vel heller ikke af Vallen, men ere temmelig tynde i Kanterne, hvorfor man bør lægge Fodergangen op i Høide med Overkant af Krybberne. Krybberne af brændt Leer ere ogsaa meget gode, men temmelig smalle saaledes som de gaa i Handelen. Jernkrybber have formange Samlinger, og Betonkrybber kunne ikke modstaa Syren i Vallen. Endestykkerne kan dannes af Betonblokke. Over Krybberne kan sættes Trælemme eller Jerngittere. Trælemmene kan være faste PI. 8, Fig. 7, eller til at dreie PI. 8, Fig. 8. Ved de faste Lemme maa Krybberne være mindst 14" brede indvendigt, medens de ved de løse Lemme kan nøies med en Brede af 12—13°. Sniaagrisene kunne vel løbe ud under de faste Lemme, men dette for- hindres let ved at sætte en vandret Jernstang udven- digt paa Lemmen over Krybben. I“ vil være en pas- sende Høide af Svinekrybber ind imod Baasene. Ventilationen frembringes ved Skorstene, som an- givet paa PI. 5, i Forbindelse med Tilførsel af frisk Luft igjennem de hule Mure, som tidligere omtalt. Vallébekoldcren mures i Cement af Mursten og lægges under Gulvet, saa at Vallen i 4" Rør kan løbe fra Meieriet til Beholderen, hvorfra den pumpes op ved Hjælp af en lille Haandpumpe, der maa være af Træ, da Jern angribes af Vallen. Ved Svinestalden paa PI. 6 ere Jernbjælkerne er- stattede med 1/2 Steens Hvælvinger. Man sparer vel Jernbjælkerne, men da der medgaa flere Mursteen, saa er denne Stald ikke billigere end Svinestalden paa PI. 5. Endegavlene maa være 2V2 Steen tykke for at kunne modstaa Hvælvingernes Tryk. Ved Tøndehvæl- vingerne opnaar man, at kunne faae en bedre Ventila- tion end almindeligt, idet den daarlige Luft kan suges ud forneden i hver Baas og gaa bort igjennem Skor- stenene, medens frisk Luft kan tilføres forneden ud- vendigt fra igjennem Kanaler under Buernes Vederlag. Paa PI. 8 er angivet forskj ellige Enkeltheder ti] Svinestalde, nemlig: Fig. 1 : Forbindelsen imellem Jernbjælker og Spær, naar Hovedgesimsen er muret. „ 2: Samme Forbindelse, naar Spærene gaa udover Muren. „ 3: Ventilationsskifter under Loftet. 4: Et almindeligt Vindue. „ 5: En Slamkistebrønd med Urinpotte. „ 6: En Jernsøile med Drager og Bjælke. , , 7: En saltglasseret Krybbe med fast Lem. „ S: En Krybbe af brændt Leer med bevægelig Lem. „ 9: En Sandsteenskrybbe med Jerngitter. Svinestalden PI. 5 er opført mange Steder og der- iblandt paa Vrangsgaarde og Marienlyst ved Vording- borg, Brahesborg ved Assens, Voergaard ved Aalborg, Estvadgaard ved Skive, Lundsgaard ved Kjerteminde, Orégaard ved Helsingborg.