Tegninger til Landbrugs Bygninger

16 Stalden Pl. 6 er opført paa Leérbæk ved Veile. Stalden Pl. 7 øverste Plan har jeg kun seet paa Birkelse ved Aalborg. Stalden PI. 7 midterste Plan er blandt andet opført paa Adamshøi ved Ringsted, Skovsbo ved ? Nyborg, Tærø ved Vordingborg og Charlottendal ved < Slagelse. . Stalden PI. 7 nederste Plan er opført paa.Char- lottendal ved Slagelse og paa Faareveile, Skovsgaard og Rødbjerghavn paa Langeland. E. Ko- og Hestestalde. PI. 9—25. Tk o og Hestestalde maa. liggo i Næilieden af PI. 14 er kim 8 Heste, men dett© or begrundet i, at Møddingen og Ladsn, og Fodeilosn maa, navnlig for der skulde være Gjemieiiikjørsol paa langs isjennein Kostaldens Vedkommende, staa i umiddelbar For- i Stalden. bindelse med Laden. Høiden til Overkant af Bjælker kan være 4x/2 Al. Ko- og Hestestalde kunne enten være Langsstalde ved mindre og 5V2 Al. ved større Stalde. Væggene eller Tverstalde. I Almindelighed foretrækker man at berappés og hvidtes. Paå Tagbjælkenie maa lægges sætte Koerne paa langs, fordi de der staa lunere end et pløiet Brædeloft, livis man ikke foretrækker Jern- i Tverstaldene, som have mange udvendige Døre; og bjælker og Hvælvinger. At mure Hvælvinger imellem fordi man har bedre Oversigt over Køerne og Fodrin- Træbjælker PI. 24, Fig. 5, er forkasteligt, fordi Træ- geii muligvis ei letteio, enci i en Tverstalcl. bjælkerne tørre ind, hvorved Hvælvingerne revne. Alt Ved Tverstalde har man til Gjengjæld den Fordeel, Træværk under Tagbjælkelaget bør høvles. at de ere lettere ax rense, og vistnok lidt billigere > Ventilationen frembringes ved Skorstene, Lemme end Langsstakle. Tidligere vare Tverstalde de alminde- \ under Loftet og Træk igjennem de hule Mure, som ligste, nu foretrækker man Langsstaldene; men naar tidligere omtalt Side 13. man vil staldiodre Køerne om Sommeren, saa fore- I Tagkonstruktionen maa der ligesom i Lader, være tiækker man vistnok igjen Iverstalde, fordi Køerne saa lidt vandret og skraatliggende Tømmer som mu- lettere kunne komme ud.af disse. ligt, hvorimod lodrette Stolper ikke vil være til Hinder A'öd Hestestalde foretrækker man ikke døn ene for Sæden. Lange Hanebjælker, som behøve Under- eller den anden Slags Stalde. Naar Hestestalden er støttelse, bør altsaa undgaaes. i en særkilt Bygning, da er den i Almindelighed en Langsstald med 2 Rækker Heste med Hovederne imod Væggen, PI. 4, men naar den indrettes i samme Byg- Kostalde. ning, som Kostalden, saa sætter man i Almindelighed I en Kostald skal der foruden Køer være Plads Hestene paalangs, naar Køerne staa paalangs i 2 Ræk- til Foderlo. Røgterkammer, Kalverum, Eedestald, Krea- ker. PI. 9, og paatvers, naar Kostalden er en Tver- turvægt og Hønsehuus. stald eller en Langsstald med 3—4 Rækker, PI. 12 og Foderloen bør ligge i umiddelbar Forbindelse med 14. I Herskabs stalde er det smukkest at Hestene ■ Laden, PI. 2. Det kan være ganske godt, men er ikke staa paa langs i een Række, PI. 25 og 36. nødvendigt, undtagen ved mindre Stalde, at Foderloen En Langsstald med 2 Rækker Kø,er, PI. 9, vil be- ligger imellem Ko- og Hestestald. Den maa være liøve en udyendig Brede af 14—15 Alen, og vil tillige rummelig, eller 10—15 Al. paa den ene og hele Byg- være af en passende Brede til en Hestestald til 2 '■ ningens Brede paa den anden Led. Gulvet er i Al- Rækker. En Langsstald med 3 Rækker Køer, PI. 12, mindelighed af stampet Leer, men maa være af Beton vil behøve en udvendig Brede af 21—2P/2 Alen og udfor Kummerne, hvori Foderet blandes med Vand, vil være af en passende Brede til 8 Heste paatvers. Imellem Foderloen og Fodergangene sættes dobbelte En Langsstald til 4 Rækker Køer, PI. 2, 14 og 16, for- Døre. drer en udvendig'Brede af 28—281/2Alen og vil passe Bøgterkammeret maa ligge i umiddelbar Forbin- i Breden til 10 Heste paatvers, som paa PI. 2. Paa delse med Kostalden, og ved en Ydervæg, saa at der