Tegninger til Landbrugs Bygninger

17 kan anbringes et Vindue deri. Det behøver ikke at i være større, end at der i det er rigelig Plads til en \ Seng og en Kiste. ' Kalverunimene bør være i selve Kostalden, saa at ; Kalvene kan nyde godt af Kostaldens Varme, saalænge \ de ere smaa. De lægges bedst som paa PI. 4 og 18, ? hvor der i den ene Gavl er Plads, saavel til Kalve ; som til Røgter og Høns. Man regner, at der skal \ være Plads til 1 Kalv, 1 eet Aars Kvie og 1 Stykke \ Fedekvæg for liver 10 Køer. Hver Kalv maa have \ ca. 1 Alen Krybbeplads og ca. 5 Alen Leie og \ Grebning. Kalvene gaa løse og Rummene indrettes ' derfor omtrent som Svinestalde. Krybberne kan enten \ indrettes som almindelige Kokrybber eller være løse \ Trækrybber. I større Kostalde maa der være 2—3 : Kalverum til de forskjellige Aldere. \ Kvierne gaa ogsaa løse. Stalden til dem maa ? helst ligge for sig selv, PI. 2, da de ikke skulle have \ saa megen Varme som Køerne. Da Gjødningen bliver ; liggende under Kvierne, saa maa Fodergang og Krybbe \ være af Træ og kunne heises i Veiret efterhaanden, \ hvilket kan .skee ved Løftestænger eller 2 Tailler lige- ; som ved Murernes Hængestillads. Naar den er heiset ' op, maa Gjødningen stoppes ned under Fodergangen, ; da der ellers bliver et huult Rum derunder, naar \ Fodergangen staaer ved en Væg. For at Kvierne ikke § skal træde op i Krybberne, kan man paa Forsiden af ; Krybben sætte smaa Stolper, hvor imellem Kvierne \ maa stikke Hovederne, naar de ville æde, ligesom ved \ almindelige Kokrybber. Hver Kvie maa have ca. 1° ■ 3" å 1° 6" Krybbeplads og ca. 6 Al. Rum til at bevæge sig i. ] Fedestaldene maa ogsaa helst ligge isoleret, PI. 2, ? da den skal være meget varmere end Kostalden, og | Fedekvæget behøver Ro. Da der udvikles megen fug- >' tig Varme i den, bør Bjælker, Dragere og Søiler være \ afJern. Til hvert Fe dekreatur maa man mindst regne ] 1° 12", helst 1° 15", Krybbeplads. \ Kreaturvægten lægges bedst i en Gavl, saa at ; Kreaturene kan gaa ind paa Vægten fra Kostalden og § ikke behøve at gaa baglænds ud. Rummet maa være ca. 3x/2 Al. bredt. ; Hønsehuset lægges i Nærheden af Ko- eller Heste- stalden, PI. 2, 3 og 4, hvorfra det skilles med et Lægte- ' stakit, saa at Varmen fra Stalden kan trænge ind i Hønsehuset. Paa den Side, der vender imod Kalvene, \ bør der ikke være Stakit, da Utøi fra Hønsene gaaer < over paa Kalvene. Hønsehuset deles ofte med Lægte- > stakit i en Gang bagtil og 3—4 Rum, som hver have ; sin Udgang til Gaarden. i Fn Koes Brede eller Krybbeplads maa være \ mindst 1° 9", helst 1° 12"; 1° 10*/2" er den alminde- \ ligste Brede. < Leiet maa foruden Krybbe og Rendesteen være j 2° 15" å 2° 18" langt og behøver kun ca. 1" Fald. Det lægges af Asfalt, Muursteen paa Kant eller paa Fladen, eller af Brosteen; Beton er for glat. Under- tiden lægger man stampet Leergulv under Koernes Forbeen, PI. 23, Fig. 2. Kantstenene, der danne den bageste Kant af Leiet imod Rendestenen, kan sættes af kløvede eller hugne Kantsteen, eller mures af Muursteen. Grebningen, inclusive Rendesteen, kan passende være ca. 3° 12" imellem to Rækker og ca. 2° 12" bag een Række Køer. Den lægges i Almindelighed af Brosteen, men kan ogsaa være af Asfalt eller Muur- steen paa Kant. Fodergangen, inclusive Krybber, kan være ca. 3° 12" til to Rækker og ca. 2° 12" til een Række Køer. Den lægges bedst af Beton. Krybberne kan indvendigt være 15" bred og 7 å 8" dyb. De maa være aldeles vandrette og udføres bedst af Cement. Fra Overkant af Leiet til Overkant af Krybber er der i Almindelighed 12", men denne Høide kan være 18—21", naar Køerne bindes som an- givet paa PI. 23, Fig. 2 og 3, saa at Kjæderne kan gaa lieelt ned til Leiet. Bag Leiet dannes en Bende- steen lidt bredere end en Skovl. \ Urinledningen kan dannes som angivet PI. 23, Fig. 1 og 2, hvilket tidligere er omtalt Side 15. Køerne bindes som angivet paa PI. 23, enten ved Jernrendepæle fastgjorte paa Stolper, Fig. 1 og 2, eller ved fritstaaende Bøiler, Fig. 3. Den almindeligste Maacle er angivet paa Fig. 1. Stolperne sættes dog som oftest i et Fodstykke; men da dette let vil raadne af Vandet i Krybberne, saa er det bedre at fastgjøre Stolperne med lange Jerndupper i Beton. Ved Fig. 2 kan Kjæderne komme længere ned til Leiet, hvorved Køerne ligge mageligere, og da Krybbernes Forkant maa være biedere, og slides niere ved Fig. 1 end ved Fig. 2, saa er denne sidste Konstruktion bedre end Fig. 1. Fra Overkant af Leiet til Underkant af Løsholtet maa der være 1° 18" å 1° 20". Bøderne, Fig. 3, maa være ca. 1" tykke og forsvarligt fastgjorte forneden, enten i Beton, som angivet paa Tegningen, eller hver Bøile fastgjort i en Kampesteen. Vinduerne, som sættes i en Afstand af ca. 5 Al. fra Midte til Midte, udføres af Jern, ved Stalde med 3—4 Rækker Køer, som an- givet paa PI. 24, Fig. 4, og ved Stalde med 2 Rækker, som paa PI. 8, Fig. 4. Mindst 4, eller helst 8 Ruder, maa være til at aabne om en vandret eller lodret Axe. Udvendige Jernsolbænke under Vinduerne, PI. 8, Fig. 4, ere aldeles nødvendige ved Kostalde, og maa an- bringes med megen Omhu, naar man vil undgaaFug- tighedspletter under Vinduerne. Den opstaaende Kant paa Bagsiden og for Enderne maa være ca. 1" høi. Børene ere høvlede Revledøre og gjøres 2% å 3 Al. brede. Underkamsstykket dannes af en huggen