Tegninger til Landbrugs Bygninger

18 Kampesteen. For hver 4de eller 5te Ko maa man sætte en Ytfje-Dragerstolpe, PI. 24, Fig. 5, eller en Jern- søile PI. 24, Fig. 2. Sættes disse ved Krybberne, saa skal Bjælkerne bære sig ca. 9 Al. over en dobbelt Grebning og 2 Leier, medens de kun skal bære sig ca. 3 AL over Fodergangen. Man rykker derfor Stol- pen ca. 1 Al. fra Krybben ud paa Leiet, hvorved Bjæl- ken kun vil komme til at bære sig ca. 7 AL, PI. 17. Stolperne, navnlig naar de ere af Træ, ville da tage nogen Plads op for Koerne, hvorfor man maa regne 1 å 2" større Brede til hver Ko, end naar Stolpen ikke staaer paa Leiet. I Langsstalde maa man enkelte Steder have Tver- gange, for at kjøre Gjødningen ud. De lægges i samme Høide som Grebningen; og Fodergangene afbrydes altsaa ved Tvergangene. Man kan ogsaa lade Fodergangene være gjennemløbende i een Høide; men maa da kjøre op og ned ad Skraaninger med Gjød- ningen, naar den skal transporteres tvers over Foder- gangen. I store Langsstalde anbringer man undertiden Jernbaner i Fodergangene. Skinnerne kan anbringes paa Gulvet; men maa hverken være ophøiede som Jernbane-, eller forbybede som Sporvognsskinner; men dannes saa at den midterste Deel imellem Hjulene er lidt ophøiet over den Deel, der er imellem Hjulets Inderkant og Krybben. Jernbanen vil imidlertid blive afbrudt ved Tvergangene, og hvis man ikke vil lade Fodergangen være gjennemløbende, saa kan Skinnerne anbringes paa Dragerstolperne under Loftet, omtrent som i en Heisestald, PI. 22. Kostalde til 2 Rækker. PI. 9, 10 og 11. Ved Kostalde til 2 Rækker kan man enten ude- lade Fodergangen, og sætte Køerne med Hovederne mod Væggen, PI. 11, Fig 2, eller lægge en Fodergang i Midten, PI. 9—10, eller lægge to Fodergange ved Ydermuren, PI. 11, Fig. 1 og 4. Den første er den billigste, fordi den er smallest. Bygningen behøver kim at være ca. 10y2—11 Al. udvendigt. I hvert Fag, som ofte kun er 21/2 Al. bredt, staa 2 Køer ligesom i et Hestespiltoug; hver Ko er bunden til sin Side. Da Hø og Halm ikke kan ligge paa Fodergangene, saa maa Krybben være bredere end almindeligt. Naar Køerne skal fodres, maa Røgteren gaa bagfra op imel- lem dem, hvorved meget Foder spildes; og naar de skal vandes blive de løste, og gaa heu til et Vandtrug. Stalden er lav, og Leiet ca. 8—9" over Grebningen, for at Køerne eller Studene skal see liøie ud. I Al- mindelighed er Stalden af Bindingsværk, uden Loft og med smaa Vinduer. Da Landmændene nødigt ville undvære Fodergangene, saa opføres denne Slags Ko- stalde sjældent, undtagen i enkelte Dele af Jylland. Det almindeligste er at have en Fodergang i Mid- ten, PI. 9 og 10, hvorved Stalden faaer en stærk Kon- struktion, fordi Bjælkerne understøttes af 2 Rækker Dragere, og hvor det er lettere at fodre end ved de andre Stalde. En saadan Stald behøver en udvendig Brede af 14—15 Alen. Man kan vel indvende herimod, at Oversigten over alle Køerne fra Grebningen ikke er saa god, som hvor der er en dobbelt Grebning ligesom i den jydske Stald, og mange foretrække derfor 2 Fodergange ved Ydermu- rene, PI. 11, Fig. 1—4, endskjøndt Bygningen derved bliver noget dyrere, idet den maa være ca. 15V2 Al. bred udvendigt. Fodergangene maa mindst være 1° 18" brede foruden Krybbe, navnlig naar man vil kjøre i dem med en Vogn eller Trillebør. Naar man vil anvende Jernbjælker til Loftet vil det, af Hensyn til Understøttelsen, være rettest at lægge Fodergangen i Midten. Man kan ogsaa hvælve Stalden, PI. 11, Fig. 4, ved at opføre en lodret Muur for hver to Køer, og herimellem slaa Halvsteens Hvæl- vinger. Over Fodergangen maa da lægges Jernbjælker til at bære Hvælvingerne. En saadan Stald bliver imidlertid hverken billigere eller stærkere, end hvis hvis man vilde anvende Jernbjælker til den. Stalden PI. 9 og 10 er opført paa Tærø ved Vordingborg, og en lignende er opførte paa Brolykke paa Langeland, Valstedgaard ved Nibe, Stubberupgaard ved Borup, Vegeholm ved Helsingborg, Adanishøi ved Ringsted o. fl. S. Stalden PI. 11, Fig. 1, er opført paa Fredsholm ved Nakskov og Lyngdalsgaard ved Grenaa. Stalden PI. 11, Fig. 4, har jeg ikke seet opført. Kostalde til 3 Rækker. PI. 12 og 13. I Stalde med 3 Rækker Køer fremkommer der saavel i Planen som i Tagkonstruktionen en Skjævhed, fordi der ved den ene Ydervæg er en Fodergang, og ved den anden en Grebning. Den enkelte Fodergang bør lægges i den Side, der er længst fra Møddingen, hvorved kan opnaaes, at den kan være gjennemløbende, og ikke behøver at afbrydes af nogen udvendig Dør. Tagkonstruktionen bliver paa Grund af Skjævheden ligesaa svær, men derved stærkere end i en Kostald med 4 Rækker. Spærene blive saa lange, saa de behøve en Understøttelse. Paa den ene Side er det let at faa denne anbragt over den dobbelte Fodergang; men længst fra Møddingen ville de lodrette Stolper, som skal understøtte Spærene, træffe over den dobbelte Grebning, hvoraf følger, at Taget maa være Hænge-