Tegninger til Landbrugs Bygninger

19 værk i den ene Side, saaledes som angivet paa Teg- ningen. Selv om man rykker den nederste Drager- stolpe noget ud paa Leiet vil det dog ikke kunne blive tilstrækkeligt til at faa en lettere Tagkon- struktion. Kalverummene ligge ikke saa godt som de burde, hvilket er begrundet i, at der er Hestestald i samme Byg- ning. Hvis dette ikke var Tilfældet, burde de ligge i Gavlen, og faa Lys fra Vinduer i denne. Som man vil see passer Bygningens Brede nøi- agtigt til 8 Heste i en Tverstald; men for at faa en Dør fra denne ind til den øvrige Deel af Bygningen, maa man give Afkald paa eet Hestespiltoug. Bygningen er opført paa Aunø ved Vordingborg. Murene ere af Kampesteen; men Gavlene af Muur- steen, fordi de vilde være temmeligt bekostelige i Ar- beidsløn. Lignende Kostalde ere opførte paa Estvad- gaard ved Skive og Brahesborg ved Assens. Kostalde til 4 Rækker. PI. 14, 15, 16 og 17. I Stalde til 4 Rækker Køer har ntan i Alminde- lighed 2 dobbelte Fodergange, og sjældent 2 enkelte ved Ydermurene og en dobbelt i Midten, hvorved Fod- ringen kun vanskeliggjøres, og ingen Fordeel opnaaes i konstruktiv Henseende. Møddingen ligger i Alminde- lighed parallel med Bygningen og sjældent udfor den ene Endegavl. Stalden PI. 14 og 15 er opført paa Vrangsgaarde ved Vordingborg. Kalverummene ere angivne paa PI. 3. Foderloen burde maaskee have ligget imellem Ko- og Hestestald, hvorved man tillige havde opnaaet, at kunne faa flere mindre lyse Rum i den Gavl, hvor Foderloen er. Fagene behøve ikke at være saa smaa til Bræddeloft som angivet, og er fremkommet ved, at der i Virkeligheden er Hvælvinger imellem Bjælkerne. Da Spærene vare for lange til at være i eet Stykke, saa ere de paa Midten tappede ind i en Fette, hvor- ved opnaaes, at Spærfagene kan være større over end under Fetten, see Langssnittet PI. 14. Da der i selve Kostalden ikke kan være noget Tverskillerum, saa maa Endeskillerummene, som adskille selve Ko- stalden være een Steens Muur for, ligesom de udven- dige Gavle paa Sidefacaden, at styrke Bygningen. Som tidligere omtalt vil en Stald til 4 Rækker Køer være af en passende Brede til en Stald til 10 Heste paa tvers, PI. 2. Stalden PI. 16 og 17 er opført paa Leerbæk ved Veile; Bjælker, Dragere og Søiler ere af Jern. Fa- caden og Tagkonstruktionen ere dog fra Marienlyst ved Vordingborg. Den lille Tverstald i den ene Gavl er en Fedestald, hvorover er et Magazin. Tagkon- struktionen er meget let, men dog stærk, og intet. Tømmer vil komme i Veien, naar Rummet benyttes som Lade, idet der kun er en lodret Stolpe for hver 10—12 Alen. Lignende Stalde ere opførte paa Marienlyst vedi Vordingborg og Hjortholm paa Langeland. Tverstald til Køer. PI. 4, 18 og 19. Ved Tverstalde var det tidligere almindeligt i den ene Side at lægge en Langlo, der tjente som Foderlo. og som derfor burde staa i Forbindelse med Laden, eller lægges i den Side, der var Laden nærmest. Fra Langloen var der en Dør ind til Kostalden, udfor hver Fodergang, og Langloen var som oftest saa bred og høi, saa man kunde kjøre igjennem den, og derfra stikke Høet op paa Loftet. Foruden Langloen maatte man have en Langsgang inde i Stalden, parallel med Langloen, hvorfra den altsaa kun var adskilt med et Skillerum. Ved dette Arrangement blev Kostalden imidlertid meget bred, og kunde kun faa Lys fra den ene Side, og man udelader derfor nu i Almindelighed Langloen, og lægger Foderloen i den ene Ende af Stalden. Langsgangen gjøres da bred, og lægges i samme Høide som Fodergangene. I Tverstalde kan Grebning og Fodergange være noget smallere end i Langsstalde. Udfor hver Grebning sættes en Dør, og imellem hver 2 Døre sættes 1 å 2 Vinduer. Da der, paa Grund af de mange Døre, er forholdsviis færre Vin- duer i en Tverstald end i en Langstald, saa vil det være rigtigst at sætte Vinduer over Dørene i en Tver- stald. Urinen ledes let ud af Bygningen igjennem Drainsrør i Ydermuren, og underjordiske Afløb ere derfor ikke saa nødvendige ved Tverstalde, som ved Langstalde. Man seer ofte at Vandhanerne sidde ved Langsgangen; men det vil være rigtigere at sætte dem midt paa Krybberne. Over Fodergangene kan der i Loftet sættes Lemme, til at kaste Foderet ned af. Stalden PI. 18 og 19 er opført paa Viskum ved Vi- borg og en lignende paa Charlottendal ved Slagelse. Heisestalde. PI. 20, 21 og 22. Principet i Heisestalde er at lade Gjødningen blive liggende i længere Tid under Køerne, hvoraf følger, at Krybberne maa kunne flyttes op efterhaanden som Gjødningsmassen voxer, og at Køerne maa kunne flyttes frem og tilbage, saa at Gjødningen bliver eens fordelt over hele Rummet. Gjødningen dækkes efter- haanden med Halm, hvorved der medgaaer meget mere