Tegninger til Landbrugs Bygninger

Halm end til Strøelse i en almindelig Stald. Fordelen er, at Gjødningen bliver meget bedre end i et almin- deligt Møddingsted. Da en Heisestalcl maa være ca. 2% Alen høiere og ca. 14 Alen længere end en al- mindelig Stald, saa bliver den naturligvis ogsaa kost- barere i Anlægskapital. Man skulde synes at der maatte være en daarlig Luft i en saadan Stald, men i de Stalde, som jeg har seet, har Luften været upaa- klagelig, og ligesaa god som i almindelige Stalde. I Heisestalde er der vistnok en daarlig Luft i de Dage den renses; men Stanken er vist ikke værre, ; end paa den Tid en almindelig Stald muges. I en Heisestalcl har man Stanken i enkelte hele Dage om Aaret, medens den i en almindelig Stald er fordeelt hele Aaret rundt med nogle Timer hver Dag. Det Vanskeligste ved Heisestalden er vistnok at undgaa Sygdomme i de Dage efterat Stalden er renset, idet Koerne da i lang Tid have staaet i en Stald paa ca. ? 5 Alens Høide, og da pludseligt faa en Stald paa 7x/2 Alens Høide, der jo maa være langt koldere end den lave Stakl. Selvfølgeligen anseer jeg mig ikke kompetent til at afgjøre, hvilken Slags Stalde, der ere de bedste; men maa overlade dette til Landmændene. Gjødningen transporteres ud gjennem Porte, og Stalden maa derfor være ca. 14 Al. længere end en almindelig Stald, saa at en Vogn kan kjøre ind af een Port, og ud af en anden, imedens Køerne forblive i Stalden og rykkes sammen. Af Hensyn til Mugningen maa Stalden være en Tverstald. Man kan vel ogsaa ; indrette den som en Langsstald, f. Ex. til 4 Rækker; \ men Bygningen maa da, for at kunne fordele Gjød- \ ningen, være 2 Grebninger -f- 1 Fodergang, eller 8—9 \ Al. bredere end en almindelig Kostald. Antager man \ saaledes at en almindelig Stald til 4 Rækker Køer er 28 Al. bred, saa vilde en Langsstald med Heisekrybber blive ca. 37 Al. bred, som er en ualmindelig bred Bygning. Antager man at Gjødningen skal blive lig- gende til den er 2% Al. høi, og at en almindelig Stakl er 5 Al. høi til Overkant af Bjælker, saa maa Heisestalden være 7x/2 Al. høi. Langsgangen eller Langloen maa ligge i samme Høide, som Overkant af Gjødningen, naar den er høiest, altsaa 2V2 Al. høiere end Brolægningen i Stalden, Terrainet og Foderloen. Da det er ubekvemt at skulle gaa disse 2% Al. i Veiret med alt Foder, saa kan man lægge Stalden P/4 Alen ned i Jorden, hvorved Langsgangen kun kommer P/4 Al. over Foderloen, og hvorved Bygningen tillige bliver P/4 Al. lavere overjorden, men hvorved der og- saa er den Ulempe, at Gjødningen skal kjøres op fra Kjælderen. Bedst er det, som paa Sæddingegaard og < Gjedsergaard, at Terrainet er 2x/2 Al. høiere paa den Side, hvor Langsgangen er, end paa den Side, hvor Portene ere, og at Foderloen eller Laden ligger paa : den Side, hvor Langsgangen er, hvorved man opnaaer, \ \ at Foderlo og Langsgang kan komme i eens Høide, i og at Stalden ikke behøver at lægges ned i Jorden. I ; Almindelighed kan man jo imidlertid ikke gjøre Regning paa, at Terrainet er i den Grad favorabelt for Bygningen. Portene maa være udadgaaende. Da Gjødningen kommer ca. P/4 Al. op paa dem, saa maa de beskyttes med løse Brædeflager, som sættes paa den indvendige Side af Ydermurene i en Falts. Vinduerne sættes over Portene; for at faa saa meget Lys som muligt, gjøres Portene saa lave som muligt, eller ca. 3% Al. høie. Gulvet i Stalden lægges vandret af Brosteen. Der behøves ingen Afledning for Urinen, da den aldeles optages af Gjødningen. A ecl hver Krybbe maa høist sættes 5 Køer paa hver Side, da Krybberne ellers blive for svære at flytte, og Bjælkerne faa for langt at bære sig. Staldens Brede betinges altsaa heraf og maa helst liave 10 eller 15 Køer i Breden. En Koes Brede maa mindst være l1/^ Al. Krybberne skal være saa lette som muligt og udføres derfor saavidt muligt af Bræder, saa at kun Bunden og Tverribberne udføres af Planker. 2 Krybber og 1 Fodergang maa mindst være Al. bred. Jo smallere de ere desto lettere blive de. Naar Gjødningen ligger lavest, maa man have smaa løse 1 rapper, for at komme ned paa Fodergangen fra Langs- gangen. Krybberne bør helst være til at heise op, PI. 22, hvilket skeer ved at man trækker i en Kjæde, der hænger over Fodergangen, og gaaer over et større Jernhjul, som sidder paa en Axel med en Mufte paa hver Ende. Ved Oindreiiiiiigen vil 2 Skruer gaa ind i Mufferne, hvorved de Kjæder, der bære Kryb- ben, forkortes, og Krybben hæves. Krybberne kan kjøre paa langs af Stalden paa Hjul, som foroven gaa paa en Jernskinne, der er fastgjort paa et Stykke lommer. Da Beslaget til Heisekrybberne er meget kostbart og koster ca. 160 Kr. pr. Krybbe til 10 Køer, saa kan Heiseapparatet udelades, og Krybberne maa da flyttes ved Haandskraft. Da Krybberne i dette Tilfælde staaer umiddelbart paa Gjødningen, saa raadne de hurtigere, end naar de ere ophængte, og man maa derfor under Krybberne sætte nogle Klodser, som ere saaledes anbragte, saa de let kan fornyes, naar de ere raadne. Køerne bindes i een Kjæde, der gaaer paa en Rendepæl, som sættes midt for Køerne. 2 Rende- pæle ville komme i Kollision med Heiseapparatet. Vandindlægget dannes ved en Hovedledning, som lægges under Loftet langs med en afDragerne, hvor- fra Rør gaa ned ad Stolperne. Vandet ledes til Kryb- berne ved en Guttaperchaslange (med 3 Lærredsind- læg), som skrues paa de nedadgaaende Rør. Det vil være bedst at lade noget Vand staa i Krybberne om Sommeren, da de ellers blive utætte, naar Køerne ikke ere i Stalden.