Tegninger til Landbrugs Bygninger
Forfatter: Aug. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kiöbenhavn
Sider: 172
UDK: 728.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Tagbjælkelaget bæres af Dragere og Dr ager stolper,
der staa paa langs af Stalden imellem Krybberne, saa
at der er 4—5 Køer imellem 2 Dragere. Stolperne
maa staa paa Stolpesteen, der ere lige saa høie som
Gjødningen, naar den er høiest. De kan udføres af
Mursteen, dækket med en støbt Jernplade, eller af
Kampesteen, som er en Deel kostbarere, men ogsaa
bedre. Mursteenspiller ere i Almindelighed stærke
nok til at bære Trykket; men lide selvfølgeligen en
Deel ved at Vogne kjøre paa dem eller lignende.
Man kan vel ogsaa indrette Hestestalde med Heise-
krybber efter samme System; men da de maa være
ca. 10 Al. længere og 2% Al. høiere end en alminde-
lig Stald, saa blive de forholdsvis kostbarere end Ko-
stalde, hvortil kommer, at det kan være besværligt at
faa Hestene ud og ind, naar Gjødningen er høi, og
saavidt mig bekjenclt, er der ikke opført nogen saadan
her i Danmark.
Kostalde med Heisekrybber findes kun faa Steder
her i Landet; og deriblandt paa Faareveile paa Lange-
land, Sandbygaard ved Ringsted, Sædingegaard ved
Rødby og Gjedsergaard paa Falster.
Detailler til Kostalde.
PI. 23 og 24.
Paa PI. 23 er angivet 3 forskellige Maader, hvor-
paa Koerne kan bindes, hvilket tidligere er omtalt.
Paa PI. 24 er Fig. 1 Detail af en Ventilationslem
imellem Bjælkerne. Fig. 2 viser Forbindelsen imellem
en Jernsøile, Drager og Bjælke samt en Sko, hvori
kan anbringes et Stykke Tømmer til at bære Tagvær-
ket; Fig. 3 er et Stykke 3/4 Steens Muur; Fig. 4 er
et almindeligt Vindue i en Kostald paa 3—4 Rækker;
Fig. 5 viser Træbjælker med Hvælvinger imellem;
Fig. 6 er et Spiltoug i en almindelig Arbeidshestestald.
Hestestalde.
Pl. 1, 2, 3, 4, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 24, 25, 26, 27,
34, 35 og 36.
I det Følgende er nærmest tænkt paa Stalde til
Arbeidsheste.
I en Hestestald maa der, foruden Heste, være
Plads til Boxe, Selekammer, Foderlo, Staldkarl, Kudske
og Karlekamre, forsaavidt man ikke foretrækker at
have de sidste et andet Sted.
En Hestestald kan passende have en Høide af
5—5ya Al. Jo flere Heste Stalden skal rumme, desto
høiere kan og bør den være. En Herskabsstald til
ca. 8 Heste bør ikke være høiere end 5y2 Al., da
Hestene ellers ville fryse.
Boxene, hvoraf der maa være 1 å 2, maa mindst
være 30—36 Q Al. store. De lægges i den Ende af
Stalden, hvor der er mest Ro og mindst Træk, altsaa
længst fra Udgangsdørene, og adskilles fra den øvrige
Stald ved et Skillerum, der mindst er 3° 21" høit,
eller gaar op til Loftet. De neclerste 2 Al. af Skille-
rummet udmures eller beklædes med Bræder, og den
> øverste Halvdeel dannes af Stakit af Lægter eller 5/8"
i Jernstænger med ca. 3“ fra Midte til Midte. Saavidt
> muligt maa der i Boxene ikke være noget Træ, hvori
! Hestene kan gnave. Krybberne sættes i et Hjørne.
[ Paa Dørene maa der ikke være fremspringende Greb,
\ hvorpaa Hestene kan støde sig. Boxene udstyres ind-
vendigt ligesom Hestestalden.
i Selekammeret, der maa ligge ved Siden af Staklen,
i behøver ikke at være videre stort i en Arbeidsstald,
; da Selerne som oftest hænge i selve Stalden. Sele-
> kammeret til en Herskabsstald, PI. 27, maa derimod
' være temmeligt stort, da der deri mindst skal være
\ Plads til ligesaa mange Seler med Tilbehør, som der
i er Spiltouge, Selekammeret PI. 27 er saalecles til en
\ Stald til 8 Heste, og der maa da deri være Plads til
> ca. 10 Seler, 10 Hovedstole, 4 Sadler og 6 Ridetøier.
\ Det er smukkest, at alle Selerne hænge paa een Væg,
> og da der maa være 21"—24" fra Midte til Midte af
■ ; Seleknægtene, saa bliver Selekammeret ca. 10 Alen
; langt. Sadlerne kan hænge paa en anden Væg med
; ca. 27" Mellemrum og Hovedstole og Ridetøier paa
en tredie Væg med mindst 1“ Mellemrum. Paa den
' fjerde Væg kan "sættes en Kakkelovn, der helst maa
\ være en Terracottaovn med Indfyring fra Kudske-
værelset og et Rum, hvori man kan varme Vand. Da
\ Seleknægtene ikke godt kan befæstiges paa Murene,
J saa maa disse enten beklædes med Bræder eller med
> Panel, som paa PI. 27. Paa det Sted, hvor Skaglerne
ville slaa paa Væggene, ere disse beklædte med et
\ Tremmeværk af l1//' X 5/8" Lægter. Seleknægtene
> kan passende have ca. 15" Udladning og sidde i en
j Høide af ca. 3° 21" fra Overkant af Gulv til Overkant
; af Knægte. Saddelknægtene faa paa samme Maade
> ca. 21" Udladning og sættes i en Høide af ca. 2 Al.,
i og Hovedstolsknægtene faa ca. 6" Udladning og sæt-
j tes ca. 3° 21" over Gulvet. Ovenpaa Knægtene læg-
> ges et Stykke Træ ca. 5" bredt. Gulvet kan være af
: Asfalt, Beton, Fliser eller Bræder. Loftet maa pudses
; eller beklædes med Bræder.
Foderloen behøver ikke at være større, end at der
; i den er Plads til en Havre- og Hakkelsekiste, for-
i saavidt Havren, Hakkelsen og Høet ere paa Loftet.
’ Gulvet bør være af Asfalt eller Beton.
; Staldkarlen maa i Nærheden af Stalden have et
\ lille Kaminer, der ikke behøver at være større, end
i at der deri er Plads til hans Seng og en Kiste. Da
han undertiden maa op om Natten, og skal tidligt op
6