Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
21 Tagbjælkelaget bæres af Dragere og Dr ager stolper, der staa paa langs af Stalden imellem Krybberne, saa at der er 4—5 Køer imellem 2 Dragere. Stolperne maa staa paa Stolpesteen, der ere lige saa høie som Gjødningen, naar den er høiest. De kan udføres af Mursteen, dækket med en støbt Jernplade, eller af Kampesteen, som er en Deel kostbarere, men ogsaa bedre. Mursteenspiller ere i Almindelighed stærke nok til at bære Trykket; men lide selvfølgeligen en Deel ved at Vogne kjøre paa dem eller lignende. Man kan vel ogsaa indrette Hestestalde med Heise- krybber efter samme System; men da de maa være ca. 10 Al. længere og 2% Al. høiere end en alminde- lig Stald, saa blive de forholdsvis kostbarere end Ko- stalde, hvortil kommer, at det kan være besværligt at faa Hestene ud og ind, naar Gjødningen er høi, og saavidt mig bekjenclt, er der ikke opført nogen saadan her i Danmark. Kostalde med Heisekrybber findes kun faa Steder her i Landet; og deriblandt paa Faareveile paa Lange- land, Sandbygaard ved Ringsted, Sædingegaard ved Rødby og Gjedsergaard paa Falster. Detailler til Kostalde. PI. 23 og 24. Paa PI. 23 er angivet 3 forskellige Maader, hvor- paa Koerne kan bindes, hvilket tidligere er omtalt. Paa PI. 24 er Fig. 1 Detail af en Ventilationslem imellem Bjælkerne. Fig. 2 viser Forbindelsen imellem en Jernsøile, Drager og Bjælke samt en Sko, hvori kan anbringes et Stykke Tømmer til at bære Tagvær- ket; Fig. 3 er et Stykke 3/4 Steens Muur; Fig. 4 er et almindeligt Vindue i en Kostald paa 3—4 Rækker; Fig. 5 viser Træbjælker med Hvælvinger imellem; Fig. 6 er et Spiltoug i en almindelig Arbeidshestestald. Hestestalde. Pl. 1, 2, 3, 4, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 24, 25, 26, 27, 34, 35 og 36. I det Følgende er nærmest tænkt paa Stalde til Arbeidsheste. I en Hestestald maa der, foruden Heste, være Plads til Boxe, Selekammer, Foderlo, Staldkarl, Kudske og Karlekamre, forsaavidt man ikke foretrækker at have de sidste et andet Sted. En Hestestald kan passende have en Høide af 5—5ya Al. Jo flere Heste Stalden skal rumme, desto høiere kan og bør den være. En Herskabsstald til ca. 8 Heste bør ikke være høiere end 5y2 Al., da Hestene ellers ville fryse. Boxene, hvoraf der maa være 1 å 2, maa mindst være 30—36 Q Al. store. De lægges i den Ende af Stalden, hvor der er mest Ro og mindst Træk, altsaa længst fra Udgangsdørene, og adskilles fra den øvrige Stald ved et Skillerum, der mindst er 3° 21" høit, eller gaar op til Loftet. De neclerste 2 Al. af Skille- rummet udmures eller beklædes med Bræder, og den > øverste Halvdeel dannes af Stakit af Lægter eller 5/8" i Jernstænger med ca. 3“ fra Midte til Midte. Saavidt > muligt maa der i Boxene ikke være noget Træ, hvori ! Hestene kan gnave. Krybberne sættes i et Hjørne. [ Paa Dørene maa der ikke være fremspringende Greb, \ hvorpaa Hestene kan støde sig. Boxene udstyres ind- vendigt ligesom Hestestalden. i Selekammeret, der maa ligge ved Siden af Staklen, i behøver ikke at være videre stort i en Arbeidsstald, ; da Selerne som oftest hænge i selve Stalden. Sele- > kammeret til en Herskabsstald, PI. 27, maa derimod ' være temmeligt stort, da der deri mindst skal være \ Plads til ligesaa mange Seler med Tilbehør, som der i er Spiltouge, Selekammeret PI. 27 er saalecles til en \ Stald til 8 Heste, og der maa da deri være Plads til > ca. 10 Seler, 10 Hovedstole, 4 Sadler og 6 Ridetøier. \ Det er smukkest, at alle Selerne hænge paa een Væg, > og da der maa være 21"—24" fra Midte til Midte af ■ ; Seleknægtene, saa bliver Selekammeret ca. 10 Alen ; langt. Sadlerne kan hænge paa en anden Væg med ; ca. 27" Mellemrum og Hovedstole og Ridetøier paa en tredie Væg med mindst 1“ Mellemrum. Paa den ' fjerde Væg kan "sættes en Kakkelovn, der helst maa \ være en Terracottaovn med Indfyring fra Kudske- værelset og et Rum, hvori man kan varme Vand. Da \ Seleknægtene ikke godt kan befæstiges paa Murene, J saa maa disse enten beklædes med Bræder eller med > Panel, som paa PI. 27. Paa det Sted, hvor Skaglerne ville slaa paa Væggene, ere disse beklædte med et \ Tremmeværk af l1//' X 5/8" Lægter. Seleknægtene > kan passende have ca. 15" Udladning og sidde i en j Høide af ca. 3° 21" fra Overkant af Gulv til Overkant ; af Knægte. Saddelknægtene faa paa samme Maade > ca. 21" Udladning og sættes i en Høide af ca. 2 Al., i og Hovedstolsknægtene faa ca. 6" Udladning og sæt- j tes ca. 3° 21" over Gulvet. Ovenpaa Knægtene læg- > ges et Stykke Træ ca. 5" bredt. Gulvet kan være af : Asfalt, Beton, Fliser eller Bræder. Loftet maa pudses ; eller beklædes med Bræder. Foderloen behøver ikke at være større, end at der ; i den er Plads til en Havre- og Hakkelsekiste, for- i saavidt Havren, Hakkelsen og Høet ere paa Loftet. ’ Gulvet bør være af Asfalt eller Beton. ; Staldkarlen maa i Nærheden af Stalden have et \ lille Kaminer, der ikke behøver at være større, end i at der deri er Plads til hans Seng og en Kiste. Da han undertiden maa op om Natten, og skal tidligt op 6