Tegninger til Landbrugs Bygninger

< om Morgenen, saa er det heldigst, at lian liar Kam- i nieret for sig alene, for ikke at forstyrre de andre § Karle. 5 Kudsken maa i Herskabsstalde have sit eget Væ- relse med Kakkelovn, som tillige opvarmer Selekam- j meret. Naar Kjørehestene staa i samme Stald- som j Arbeidshestene, kan Kudsken ligge i Karlekammeret, ; eller sammen mecl Staldkarlen. \ Karlekamrene lagdes tidligere med Indgang fra j Stalden. For at undgaa Faren ved Tobaksrøgning, \ lægges de nu i Almindelighed fjernet fra Stalden og S oftest i en anden Bygning, Pl. 1—2. De lægges for ; Tilsynets Skyld i Nærheden af Forvalteren eller For- ; karlen. Der bør liøist være 4 Karle i et Kammer og - \ 2 Karle i een Seng. Et saadant Kammer maa mindst ; være 36 Alen stort. Karlekamrene kunne ogsaa ; lægges paa Loftet i en Gavl. Kamrene udstyres meget \ tarveligt. Loftet pudses ikke, Væggene berappes eller \ pudses og hvidtes, Gulvet lægges af Beton. Man regner at et Spiltoug skal mindst have samme ; ' Brede fra Midte til Midte, som en Hests Høide; og et \ Spiltoug gjøres derfor 2 Al. 12" bredt i en Arbeids- ' stald; men maa helst være 2 Al. 15" å 2 Al. 18". I ; Herskastalde ere de i Almindelighed 2 Al. 18" å 3 \ Al. brede. i Længden inclusive Krybben kan være 33/4 Al. a \ 4 Al. i Arbeidsstalde eller endog 4x/2 Al. i Herskabs- \ stalde. Man gjør Spiltouget kort, for at tfaa Greb- \ ningen bred, og langt, for at Bjælkerne skulle have ' saa meget kortere at bære sig over Grebningen. Paa ; PI. 24, Fig. 6, er angivet et Spiltoug i en almindelig \ Arbeidsstald; Stolperne staa paa hugne Stolpesteen, < og bør ikke gaa ned i Jorden, eller staa paa et Fod- stykke, for ikke at raadne. Foroven gaa Stolperne \ op i et Ramstykke, fordi Bjælkerne neppe træffe lige < over Stolperne. Under Spilbommen sættes 2 smaa > Stolper istedetfor en Plankebeklædning, deels fordi de ; ere billigere, deels fordi Hestene sparke og bide i § Plankerne, og deels fordi Hestene faa mere Plads naar \ de ligge, idet de kunne stikke Benene ind til hverandre. ; Seleknægten kan dannes af 2 Stykker Bræder, der ; nagles paa hver sin Side af Spiltougsstolpen. Den \ Del af Spilbommen, som er nærmest Krybben, maa ; beklædes med Jernplader eller Baandjern, som lades, s ned i Træet.yl Herskabsstalde sættes i Almindelighed J en 2" Blanket)eklædning imellem Spiltougene, PI. 26. Som Følge heraf maa disse være noget bredere end ; i Arbeidsstalde, og Plankerne maa staa paa et Fod- \ stykke, der lægges over Jorden paa et Betonfundament, s. Da Plankerne undertiden kunne slaaes i Stykker af \ en Hest, saa maa de fastsættes saaledes, at de let \ kunne fornyes, eller de skulle ikke gaa ned i Fod- > stykket med en Not; men staa ovenpaadet, og holdes ; af en Liste paa hver Side. Naar altsaa den ene Liste J tages af, saa kan Plankerne tages ud. Da Hestene gnave i Træværket, saa kunne Spiltougene udføres af' støbt Jern, PI. 26, Fig. 2. Beklædningen imellem dem kan dog ikke godt udføres af andet end af Planker. Spil- tougsstolperne kunne fastgjøres nede i Jorden og be- høve foroven ikke at gaa op til Loftet; men maa være fritstaaende, forsaavidt de ikke skulle bære Bjælkelaget. Man kan ogsaa lade Træstolper være fritstaaende, og de staa da under Jorden i en Krydsfod mecl 4 Skraa- stivere, eller ere støbte fast i en Betonblok; men Træstolper ville da raadne hurtigere, end naar de staa paa en Stolpesteen og staa ikke saa faste, som naar de gaa op til Loftet. I Herskabsstalde sætter man en halv Spiltougsstolpe med Bom samt Beklædning og Fliser paa Væggen ved Endespiltougene. Kryb- berne udføres i Almindelighed af Træ i Arbeids- stalde og af Jern i Herskabsstalde. De gjøres pas- sende 14" biede og 9" dybe indvendigt; paa Kanterne maa nagles halvrundt Jern. I Bunden lægges en Skifer- plade, et Lag Beton eller Mursteen paa Fladen. Paa. PI. 26 er angivet 2 forskjellige Jernkrybber. Fra Over- kant af Gulvet til Overkant af Krybbe er der i Al- mindelighed 1 Al. 21" å 2 Al., ja undertiden endog 2 Al. 3" å 2 Al. 6". Efter min Anskuelse er dette for høit og 1 Al. 18" er en mere passende Høide. I Herskabsstalde sættes en Beklædning af Fa- jancefliser, PI. 26, Fig. 1, eller Faxe Marmor, Fig. 2, fra Overkant af Krybbe til Overkant af Høhæk. Høhække udelades som oftest i Arbeidsstalde; men kan indrettes, som angivet PI. 24, Fig. 6, af Rundjern med 3—4" fra Midte til Midte. Naar He- stene staa i 2 Rækker med Hovederne mod Væggen vil denne Slags Høhække dække for Vinduerne, og det vil da være rigtigst, at sætte et Vindue over liver- anden Spilbom, PI. 4, .og en almindelig Jernhøhæk PI. 26, Fig. 2, imellem 2 Vinduer, saa at to Heste æde af een Høliæk. Høhækken kan være heelt af Jern, PI. 26, og .sidde over Krybberne Fig. 2, eller ved Siden af Krybberne, Fig. 1. I første Tilfælde vil Frøet falde ned i Øinene paa Hestene eller i Kryb- ben, og i sidste Tilfælde vil det gaa tabt. Gulvet i Spiltougene lægges bedst af Egeklodser, der sættes ligesom Brosteen, eller af Asfalt; men da begge Dele ikke ere billige, saa lægges det i Almindelighed af quarrerede. Brosteen, men kan ogsaa udføres af Mursteen paa Kant. Beton er for glat. Gulvet gives 3" Fald. Grebningens Brede afhænger af hvor mange Heste, der skal benytte den; en dobbelt Grebning gjøres i Al- mindelighed 5—6 Al. og en enkelt 372—4- Al. bred i Ar- beidsstalde. I Herskabsstalde er 6 Al.^en passende Brede for en enkelt Grebning, og den blr ikke være; bredere, da Stalden ellers bliver for stor og for kold. Den lægges i Almindelighed af quarrerede Brosteen,.