Tegninger til Landbrugs Bygninger

23 paa Kant. Fodergange behøve kun at være ca. 1 Al. 12" å 5 1 Al. 18" brede. De lette Fodringen; men fordyre > Bygningen paa Grund af den Plads de optage. En ' Stald med 2 Rækker Heste med Hovederne imod Væg- < gen, PI. 9, behøver kim at være 14—15 Al. bred ud- ' vendigt. Skal der være 2 Fodergange foran Hestenes \ Hoveder, saa bliver Bygningen 17—18 Al. bred; og • vilde man lægge een Fodergang i Midten, saa at He- stene kom til at staa med Hovederne imod hinanden, saa maatte Bygningen være 18—19 Al. bred. Væggene pudses eller berappes og hvidtes eller oliemales. Liimfarve kan ikke holde, men opløses af ; Emmen. Over Stalden lægges et Brædeloft, saa at < Bjælkerne ere synlige ligesom i en Kostald, hvis man ikke foretrækker Jernbjælker og Hvælvinger. I Her- \ skabsstalde kan Loftet forskales med høvlede og pløi- ; ede Bræder, eller Indskuddet kan høvles og Bjælkerne \ beklædes med Bræder. Loftspuds kan ikke holde, ' selv om man anvender galvaniseret Traad og Søm. I Almindelighed har man ingen Urinledning i Hestestalde. Spiltouget faaer 3" Fald og Grebningen ? gj øres lidt buet; men om det laveste Sted end er bag < Hestene, saa dannes der dog ingen Rendesteen, saaledes > som i Kostalden, daUrinen optages af Gjødningen. Imid- ' lertid kan Urinle dningeii indrettes paa samme Maade som ; i Kostalde, PI. 23, og man kan yderligere lægge en lille j overjordiskRendesteen af Jern, eller en underjordisk, PI „ 23, Fig. 1, i Spiltouget, hvorved Hesten altid vil kunne ligge tørt. Vinduer og Føre indrettes ligesom i Kostalde. De dobbelte Døre bør dog helst være 3 Al. brede og 4 Al. liøie, de enkelte Døre mindst 1 Al.. 18" brede i udvendigt Karmaal. I Tverstalde og Herskabsstalde kan Vinduerne være 16 Ruders, PI. 24, Fig. 4. I Stalde med 2 Rækker, hvor Hestene staa med Hovederne imod Væggen, kunne Vinduerne kun være halvt saa liøie, og maa desuden rykkes saa høit op som muligt under Loftet. Hvis Stalden er lav, og Vinduerne sidde, saa at Solen kan forulempe Hestene meget, kan man indsætte matte eller quarrerede Ruder, eller oliemale dem. Ventilationen kan frembringes ved Skorstene over Grebningen eller Fodergangen, eller ved Ventilations- lemme under Loftet. Hestene vandes i Almindelighed i et Vandtrug udenfor Stalden. Bedre er det, at Vandtruget staaer inde i Stalden, for at Vandet ikke skal være altfor koldt. Jeg har tidligere omtalt, hvorledes der i et- hvert Spiltoug kan anbringes et Vandtrug, saa at He- stene kunne drikke iiaarsomhelst. Stalden PI. 25 er opført paa Stubberupgaard ved Borup; en lignende med Vognremiser i begge Gavle er opført paa Skovsbo ved Nyborg. PI. 33 er med nogle Forandringer opført paa Voergaard ved Aalborg. F. Faarestalde. PI. 28. I Almindelighed holdes der ikke mange Faar selv ; paa de større Gaarde, og Faarestalden indskrænkes ; derfor til at være i et Rum i en eller anden Bygning, ■ Pl. 1—3, hvor der er Plads til høist 50 Faar. Hvor - der holdes 5—600 Faar, maa der indrettes en større : Faarestald, som dog ikke behøver at være i en sær- • skilt Bygning. Bygningens Størrelse maa selvfølgelig rette sig J efter Antallet af Faarene. Stalden PI. 28 er 720 Q ; Al. indvendig og til 240 Faar, hvilket svarer til 3 Q \ Al. pr. Faar. Da Gjødningen bliver liggende i Byg- ? ningen, ligesom ved Heisestalde til Køer, saa maa der J ved Bestemmelsen af Høiden tages Hensyn hertil. \ Undertiden bliver Gjødningen kjørt bort, naar den er j 6—8" høi, undertiden først naar den er 1—1V20 høi- Stalden maa derfor være 372 a 4 Al. høi over Gjød- ningen, naar den er høiest. Da Faarestalde skulle være endeel kjøligere end andre Stalde, saa kunne de godt være høiere, ligesom man af samme Grund kan nøies med Stængetræer paa Tagbjælkelaget istedetfor Brædeloft. Da Ventilationen kan og bør være stærk, saa frembringes den ved Lemme imellem Bjælkerne, PI. 24, Fig. 1. For at Træet ikke skal raadne, sættes Dragerstolperne, lige- som ved Heisestalde paa Stolpesteen, der ere ligesaa høie, som Gjødningen kan blive. Da Gjødningen kjø- res ud paa Vogne, saa maa der være 2 Porte paa Bygningen, saa at man kan kjøre igjennem den. Det