Tegninger til Landbrugs Bygninger

vil være rigtigst, at der udenfor Stalden er en ind- hegnet G-aard, hvori Faarene kunne gaa ud igjennem en af Portene. Krybberne ere løse Trækrybber med en Høhæk over. De staa paa langs af Bygningen eller flyttes sammen, saa de danne Skillerum, naar man vil have Stalden deelt i mindre Rum. Lader. PI. 29—33. I en Lade maa der være saa lidt fritliggende Tømmer som muligt, deels for at Kornet ikke skal blive hængende derpaa, naar det sætter sig, deels for at det ikke skal være i Veien, naar man stikker ind og deels for at man kan bevæge sig saa frit som mu- ligt i Laden med Heste og Vogne. Mange anseer derfor Bueladen, PI. 29—30, for Idealet af en Lade; men efter min Anskuelse bør man foretrække den almindelige Ladekonstruktion, PI. 31—32. I denne er der en lodret Hoistolpe for hver 10 a 12 Al., men disse ville ikke kunne hindre Sæden fra at sætte sig, eller være i Veien, hverken for at stikke Kornet ind, eller for at kjøre i Laden. 1 en almindelig Lade er der vel oppe i laget imellem liver to Høistolper, et vandret Spændetræ eller Bjælke, hvorpaa Kornet kan blive hængende; men da der er 10—12 Al. imellem dem, og de sidde høit oppe, saa ville de neppe være synderligt i Veien, og den Ulempe, de foraarsage, opveies rigeligt ved den større Stivhed, der er i Konstruktionen. Man behøver kun at kjøre i Loerne. Er en al- mindelig Lade for bred til een Langlo, saa kan man have to, eller kun Porte til at kjøre igjennem; thi Konstruktionen danner selv Lang- og Tverloer, og vil man udelade Skillerummene imellem Lade og Loerne, saa er der Plads nok til at kjøre og dreie imellem Høistolperne. Naar man har Skillerum imellem Lo og Lade, saa kan man ikke kjøre rundt i Bygningen, og I or delen ved Bueladen er da gaaet aldeles tabt, saa man lige- saa godt kan have enkelte Høistolper, som forstærke Konstruktionen betydeligt. Har man Ivjælder i en Lade, saa maa denne ligge lavere end Loerne, Qg man kan da heller ikke kjøre rundt i Laden, og der er da heller ingen Grund til at anvende Bueladekonstruktionen. Bueladens Konstruktion er ikke stærk. Den hol- des navnlig af Jernbolte. Rygningen har Tendents til at synke og Ydermurene til at skyde ud foroven, hvor- imod dette ikke er Tilfældet ved den almindelige Ladekonstruktion, hvor Trykket af Tagværket hviler paa Høistolperne, og Spærene ikke kunne skyde Mu- ren é ud. Man antager, at Bueladen er billigere end den almindelige Lade, og jeg skal ogsaa indrømme, at ' Laden PI. 29—30 er billigere end PI. 31—32; men dette er ikke fordi den er en Buelade, men fordi den har 3 Alens Fag, Bindingsværksydermure beklædte med 1° Breeder, er afbundet af spinkelt Halvtømmer og ikke har Skillerum imellem Lo og Lade, imedens Laden PI. 31—32 har 2V2 Alens Fag, grundmurede Yderijiure og Gavle, er afbundet af stærkt Heeltøin- mer, og har en Langlo med Skillerum og Bjælkelag. \ Vilde man bygge den almindelige Lade ligesaa let < som Bueladen, saa vil den ogsaa blive ligesaa billig. ; Tidligere foretrak man en Langlo, Pl. 1, 3, 4-, som , i Almindelighed lagdes i den Side at Laden, som vendte ; ud til Gaarden. Tærskemaskinen sættes da i denne eller ved Siden af den, og blev trukken ved en Heste- i gang udenfor Laden. I Nærheden af Maskinen vai der da en aflukket Kastelo med Plankegulv, hvis Vægge f og Loft vare beklædte med høvlede Bræder. Under- tiden var der desuden et Magazin i flere Etager i den ene Ende af Laden. Da det er vanskeligt, at sætte ; et Lokomobil i Forbindelse med Tærskemaskinen, naar den staaer paa langs af Laden, saa foretrækker man i nu Tverloer, PI. 2, hvori Maskinen staaer paa tvers \ af Laden og Lokomobilet sættes da i samme Retning 10 Al. fra denne. Ved Siden af Tærskemaskinen kan ; sættes en Elevator, som fører Halmen op i Laden. \ Foruden Tverloerne kan man have en Langlo, der for- \ binder disse; men den behøver ikke at adskilles fra § Laden med noget Skillerum, og er altsaa egentlig ikke ; nogen Langlo, men kan sættes til. Imellem Lo og Lade sættes et Bindingsværks-